Ved de forrige overenskomstforhandlinger sad hun udenfor og kiggede ind. Denne gang har det været den anden vej rundt. For som ny formand for HK Kommunal Hovedstaden fra september sidste år, har Ditte Gottlieb Bredahl siddet så langt inde i maskinrummet man kan komme, når det gælder beslutningerne om medlemmernes løn- og arbejdsvilkår ved OK-21.

– Det har været en anderledes men stor oplevelse. Og jeg er stolt af det resultat, vi i fællesskab har nået, siger hun.

Og med det anderledes mener hun også måden, det hele er foregået på. For bortset fra de helt afsluttende forhandlinger, er processen fra start til slut foregået i det virtuelle rum ved hjælp af mødefora som Zoom og Teams.

– Det er klart, at det ikke er det samme som at mødes fysisk og se hinanden direkte i øjnene, men jeg tror ikke det har påvirket resultatet, siger hun.

Armlægningen med arbejdsgiverne hvert tredje år er stadig den mest centrale opgave for en fagforening. Og efter afdelingsformandens første af slagsen, synes hun, at det har været 'sindssygt spændende og noget med at holde tunge lige i munden' hele vejen igennem.

Nødvendigt med benhård prioritering

Og vejen har været lang. For i realiteten startede processen længe inden Ditte Gottlieb Bredahl satte sig i formandsstolen. En af de ting, der er kommet lidt bag på hende er således, hvor langstrakt og dyb processen faktisk er.

– Bag det forlig, der nu er en realitet, ligger et enormt forarbejde; først med at afklare sig selv, så med at føle hinanden på tænderne i forhandlingsfællesskabet og blive enige dér, for så til sidst at sætte sig over for modparten og kæmpe for sine ønsker og krav, som hun siger.

Og det er ikke alene en lang, men også meget kompleks proces, fordi der konstant skal regnes på, hvad et krav fra den ene eller anden part koster, og hvor meget man vil give for det.

– Det kræver, at man som forhandler er 110 procent til stede, hvilket fik mig til at føle, at jeg gik rundt i en OK-boble meget af tiden. Også fordi dilemmaet jo er, at man i bund og grund gerne vil have alle sine krav igennem, men godt ved, at det ikke er sådan, klaveret spiller, siger Ditte.

Derfor er essensen i sådan et forhandlingsforløb benhård prioritering. Og her har det vigtigste for afdelingsformanden været: 'Hvordan vi får noget igennem, som kommer flest medlemmer til gode'.

– Det har været en svær prioritering, understreger hun. Ikke mindst fordi HK Kommunal Hovedstaden er en mangfoldig størrelse, som repræsenterer mere end 20 forskellige fagligheder, der hver især har forskellige ting, de lægger vægt på. Af samme grund stod HK forud for OK-forhandlingerne med 6.000 tilkendegivelser ude fra arbejdspladserne om, hvad de syntes var vigtigt, foruden 860 OK-krav fra medlemmerne.

– Der var meget, der skulle balanceres dér. Og det var da også langt fra alt, vi kom igennem med. Men OK-forhandlinger er det muliges kunst, siger Ditte Gottlieb Bredahl og er i dag rigtig ærgerlig over, at hun på grund af corona-situationen ikke kan komme ud på arbejdspladserne og i klubberne for at præsentere resultaterne og drøfte dem med medlemmerne. – Det er jo ikke helt det samme kun at kunne præsentere dem virtuelt.

Håber at alle vil stemme

Selvom afdelingsformanden er glad for, at man fik sikret reallønnen og mere til, så er hun ked af, at medlemmerne nu må se ind i en periode, hvor de ikke får så store lønstigninger som ønsket, fordi en del af deres løn reguleres efter de privatansattes. Og pga. corona-situationen har reguleringsordningen i det sidste år udviklet sig negativt.

Men tager man tiden i betragtning og den deraf følgende økonomiske situation, som Danmark befinder sig i, er Ditte Gottlieb Bredahl faktisk tilfreds med det forlig, der nu ligger. Og nu håber hun bare, at medlemmerne vil følge hendes anbefaling og stemme et stort Ja til forliget om de kommende års overenskomster.

Fordi det ikke er så længe siden, at hun sad uden for maskinrummet, ved hun om nogen, at det for mange kan være uforståeligt, at det skal være så svært at nå det ønskede resultat.

– Herinde ganges ens verdensbillede med 1.000, når man ikke længere kun skal tænke på, hvad der er vigtigt for én selv, men i stedet på hvad der er vigtigt for tusindvis af mennesker. Det er et kæmpeansvar, som jeg har været mig meget bevidst i denne forhandlingsproces. Og jeg håber, at det jeg har bragt med tilbage til afstemning blandt medlemmerne, er noget de kan se sig selv i de næste tre år, siger hun - og understreger i øvrigt, at det er vigtigt, at hvert eneste medlem stemmer, uanset om man vil stemme ja eller nej.