Med coronakrisen som et skræmmende eksempel på en hyperdigitaliseret tilværelse, hvor menneskelig kontakt har været reduceret til et absolut minimum, har alle fået rig lejlighed til at overveje, hvilken tilværelse der venter forude. Bliver det en tilbagevenden til en ydrestyret tilværelse i et fortravlet hamsterhjul? Eller lykkes vi med at få skabt et miljø, hvor vi genvinder følingen med livet og begynder at rette fokus mod alt det, der betyder noget, og som vi kan mærke?
Sådan lød nogle af de spørgsmål, som dannede udgangspunkt for et foredrag af læge Imran Rashid på et digitalt TR/AMR-møde i HK Kommunal Hovedstaden 28. maj. Overskriften på foredraget lød ‘Sunde vaner’ og handlede om, hvordan man kan skifte de usunde digitale vaner ud, som skaber udfordringer for menneskers evne til at være nærværende, fordybe sig og være koncentreret.
Ifølge Imran Rashid har vi i dag indrettet verden efter målbarhed - ting vi gerne vil opnå. Men typisk er det mål som er opsat af andre, fx staten, cheferne eller egne forestillinger om, at vi bliver lykkeligere af at få købt den næste gadget, taske eller lignende. I stedet mener han, at vi mere end nogensinde har behov for at få italesat begrebet humanisering:
– Indtil nu har vi skabt systemer, hvor mennesker skal passe ind. I stedet skal vi gøre det omvendt. Vi skal skabe nogle arbejdsvilkår, der passer til de mennesker vi er, til de følelser vi har, og ikke mindst til de behov, vi har. For da vi ved, at noget af det vigtigste for et menneskes trivsel er samværet med andre mennesker, skal vi måske ikke have arbejdspladser, hvor vi sidder for os selv og bliver bedømt af KPI’er (key performance indicators, red.) og er vores egen lykkes smed. Vi skal med andre ord hellere fokusere på det jeg kalder KHI’er, nemlig key human indicators, pointerede han.
Og netop KHI’er er noget af det, han mener, at der i den kommende tid vil komme langt mere debat om på arbejdspladserne. Bl.a. fordi corona-krisen har lært os, at nære og dybe relationer er det, der gør os sundere. Og forholder arbejdsgiverne sig ikke til den udvikling, kommer vi til at se mennesker visne, som han sagde.
– Processerne på arbejdspladserne skal drives som om vi var planter. Vi skal lyses på med mening og formål. Vi skal vandes med relationer og følelser. Og gødes med mad, vand, varme, hvile, sikkerhed og tryghed,” lød hans holdning til et bedre arbejdsliv, som han satte på opskrift på denne måde:
Bæredygtigt arbejdsliv med fysisk og mental trivsel handler om at bevæge sig:
- fra digitalisering til humanisering
- fra målbarhed til mærkbarhed
- fra KPI’er til KHI’er.
Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin, men har de senere år koncentreret sig om at være it-iværksætter, holde foredrag og skrive bøger. Seneste udgivelse af bogen ‘Mærkbarhed’, som rummer mange af pointerne fra hans foredrag i HK.
Det handler om at lytte for at forstå
Næste foredragsholder på TR/AMR-mødet 28. maj var Frank Knudsen, der talte under overskriften ‘Konflikthåndtering – det starter hos dig’. En af hans pointer var, at “vi er nødt til at møde os selv først, i mødet med et andet menneske. Vi skal turde blive i det, der gør ondt, fremfor at quickfixe os ud af svære situationer”. Sagt på en anden måde mente han, at vi ikke må undgå konflikter, uoverensstemmelser og uenigheder, men i stedet skal gå ind i dem, blive i dem og dyrke to vindere frem.
Her er vores fokus afgørende, som han sagde - ikke mindst hvilke tanker, vi tænker om vores fokus. Og det er her god konflikthåndtering starter.
– Mange lytter for at svare – få lytter for at forstå, fastslog han og pegede på, at det handler om at gå fra udsigt til indsigt. For man kan ikke ændre på kollegaens adfærd, men kun på den måde, man selv opfatter den på. Eller som Søren Kierkegaard sagde: 'Et godt samarbejde fordrer, at vi synger samme sang i sangbogen'.
Herefter gav han et redskab til at fremme forståelsen, hvor man fx håndterer den sure kollega ved at gøre hende dette klart:
- F - fakta
- F - følelse
- B - behov
- H - handling
– Dvs. du skal fortælle hende, hvordan du opfatter hendes surhed, hvilke følelser det fremkalder i dig, hvad dit behov, og hvordan du mener, at I kan handle jer til en situation, hvor begge er vindere, forklarede Frank Knudsen.
– Så tag konflikten, mens den er lille. Spørg dig selv, om det du siger skaber kontakt eller konflikt. Og sæt navn på trolden, lød hans råd til sidst, samtidig med at han understregede, at vi får rigtig meget brug for at lytte for at forstå, når alle kommer tilbage på arbejdspladserne efter tiden med corona.
Frank Knudsen er uddannet lærer, men har efterfølgende skiftet spor og har ernæret sig som livsstils- og konfliktcoach og massør. Bl.a. i egen praksis i Odense ved navn Beyond Care.