Alle ved hvad en kontorassistent og en lægesekretær er. Men hvad er en regionsansat socialformidler, og hvad laver hun? Det er der næppe mange, der ved. Og det skal da være løgn, tænkte Rikke Porsborg, da forbundet lancerede kampagnen for at synliggøre medlemsskaren som velfærdens fundament. Hun er socialformidler og ansat i Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund på De Særlige Pladser. Og så vidt hun ved, er hun blot en af to-tre stykker af slagsen i hele regionen. – Vi er ikke mange. Men vi udfører faktisk et vigtigt arbejde, som jeg føler bliver noget overset i HK. Det er også derfor, jeg gerne vil gøre opmærksom på os, siger hun og fortæller dermed, hvorfor hun for nylig satte sig ned og skrev en mail til sin tillidsrepræsentant om, at hun i kampagnematerialet ikke kunne få øje på sin egen faggruppe. For hun mente da nok, at den på linje med andre kunne bidrage med gode historier til fortællingen om HK'ernes rolle i velfærdssamfundet.
God koordinering er afgørende
Rikkes gode historie tager udgangspunkt i hendes job som socialformidler i Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund. Og den handler om en patient, der har været psykisk syg og hjemløs i mange år samt haft et massivt misbrug. Patienten havde adskillige indlæggelser bag sig, og lige sådan mange konflikter i lokalsamfundet, grundet sin anderledes og til tider udadreagerende adfærd. Men takket være et godt samarbejde mellem Rikke som socialformidler, hendes kolleger i psykiatrien og kommunen, ender patienten med at få et botilbud, som faktisk passer til hans behov. Og i dag ses hans misbrug kun lige omkring den 1. i måneden. Så nu er der ro omkring patienten, som faktisk formår at blive på sit bosted og passe sin behandling, og som har færre indlæggelser og kun en minimal udadreagerende adfærd.– Min rolle som socialformidler er at hjælpe borgerne videre i deres liv efter indlæggelse i psykiatrien. Her afhænger meget af et godt samarbejde mellem regionen og kommunen, og det er nok min vigtigste opgave at være med til at få dette til at glide, siger hun.
En voksende faggruppe
Jobbeskrivelsen lyder bl.a., at socialformidlerne skal hjælpe borgerne i forhold til deres sociale problemstillinger, herunder tilbage i eget hjem eller til et bosted. Desuden skal de være med til at sikre borgernes forsørgelsesgrundlag ved at søge pension eller andet for dem, hvis der er behov for det, samt at koordinere samarbejder og indsatser ift. kommunen. Det er opgaver, der internt i psykiatrien kræver samarbejde med sygeplejersker, læger, terapeuter, psykologer, pædagoger m.v., og eksternt samarbejde med kommunens socialrådgivere, sygeplejersker, terapeuter, pædagoger, bosteder, misbrugscentre eller andre. Og koordineringen af det hele er i høj grad Rikkes job.– Det er dejligt, at regionen har fået øjnene op for sit eget behov for en socialfaglig indsats og for vores kompetencer hertil. Nogle steder har man endda inddraget os i opgaven med at være kontaktperson for patienterne. Så jeg tror, vi er en faggruppe, som kommer til vokse, påpeger Rikke.
Behov for mere anerkendelse
Og den udvikling bør også fagforeningen holde sig for øje, mener hun. Hun ved godt, at der er langt flere socialformidlere i kommunerne. Dem ser hun, naturligt nok, mere opmærksomhed på fra HK's side, men mener også tiden er inde til at inkludere socialformidlerne i regionerne.– Som det er nu, føler jeg mig faktisk ret malplaceret i HK, hvor jeg ellers var glad for at være medlem i min tid som kommunalt ansat. Men netop fordi vi skiller os ud fra den store regionale faggruppe, som er lægesekretærerne, er det så meget desto mere vigtigt, at man viser, at man også anerkender vores eksistens. Det kunne eksempelvis være ved at udbyde kurser målrettet vores særlige faglige udfordringer. Noget som virkelig ville kunne gøre en forskel for os - og gøre, at vi ikke finder andre veje, som hun siger.