HK Hovedstadens ekstraordinære repræsentantskabsgeneralforsamling blev holdt fysisk. Foto: Poul Drews
HK Danmarks målprogram for den kommende kongresperiode har gennem de seneste måneder været debatteret, både i HK Hovedstadens formandsgruppe og i bestyrelsen. Papiret er i øjeblikket i en proces, som også involverer forbundets hovedbestyrelse. Men allerede nu har en række af HK Hovedstadens forslag til ændringer fundet vej til den aktuelle version fra forbundet af målprogrammet.
Det sagde fællesformand Christian Grønnemark på HK Hovedstadens ekstraordinære repræsentantskabsmøde 14. juni.
- Dette papir har 4 hovedmål, og HK Hovedstaden har været fokuseret på at få mere indhold om fællesskab og solidaritet, og det er kommet ind. I det oprindelige forslag er der for meget envejskommunikation og tale om ydelser. Der skal skabes mere nærvær og relationer. Vi vender det den vej rundt i den nye version. Vi ser gerne, at forholdet mellem afdelinger og HK Danmark bliver vendt rundt, så afdelinger og sektorer bliver mere udførende i arbejdet, sagde fællesformanden.
- Jeg vurderer, at omkring 75 procent af vores rettelser er kommet med allerede i den nuværende udgave, sagde han om målprogrammet, som skal behandles igen af hovedbestyrelsen til september.
I debatten om målprogrammet blev der efterlyst emner, som manglede, fx ”arbejdsmiljø” og ”ligeløn”.
- Begge dele bliver skrevet ind i det næste forslag til hovedbestyrelsen fra HK Hovedstaden, lovede Christian Grønnemark.
Forslag om nyt navn blev trukket
Repræsentantskabet blev præsenteret for et forslag om, at HK’s identitet og indsatser bør inkludere nye uddannelser og fagligheder. Mad baggrund i en bekymrende fremskrivning af medlemstallet for forbundet, som viser 30.000 færre medlemmer ved indgangen til det næste årti. Hvis ikke der gøres en radikal indsats.
- Det er de unge, som ikke kender til den store bredde i HK, viser en ny analyse fra HK Danmark. Med andre ord er vi ved at blive de ukendtes forbund, og de unge derfor ikke ser os som det naturlige valg. Det er de gule eller halvgule, som nyder godt af det, konstaterede Christian Grønnemark.
Formand for HK Service Hovedstaden René Knudsen fremlagde i den forbindelse baggrunden for bestyrelsens idé om, at HK skulle skifte navn til HK+.
- Vi vil være mere inkluderende på LGBT-måden. Vi vil have et narrativ på det. Vi skal være 50% bedre til at organisere alle med KVU- og MVU-uddannelser, sagde René Knudsen og tilføjede bestyrelsens forslag om, at HK efter kongressen skal hedde HK+.
Den efterfølgende debat om navneskiftet fik imidlertid ikke medvind i repræsentantskabet. Men der var stor opbakning til ønsket om at sætte kræfterne ind på at fange de unges interesse og få dem organiseret i HK.
Derfor var René Knudsen også efter debatten klar på, at det vigtigste ikke var spørgsmålet om navn, men at organiseringsindsatsen skal have ekstrem høj prioritet.
- Det er fortællingen, som er det vigtigste. Det er, hvad vi skal gøre, som er det vigtigste. Det vigtigste er ikke +’ét. Det er fortællingen. Freelancere i den danske model er fx en del af +’et, forklarede René Knudsen.
- Det gennemgående er, at vi får organiseret bedre, og hvordan vi får styrket vores medlemstilgang. Vi skal måske lige lade barnet blive født, før vi giver det et navn, summerede Christian Grønnemark debatten om et nyt navn op.
Arbejdsløse og atypiske job
2 forslag til ændring af forbundets love blev vedtaget med næsten enstemmighed. Det ene gjaldt at få indføjet i formålsparagraffen for HK Danmark, at arbejdsløse er ligeværdige med medlemmer, som har job.
Derfor skal forbundets love i sin §2 efter sætningen ”søge tilvejebragt bedst mulige økonomiske, sociale og kulturelle samt uddannelses-, beskæftigelses- og miljømæssige vilkår for medlemmerne,” have tilføjet præciseringen ”beskæftigede såvel som arbejdsløse medlemmer”, besluttede repræsentantskabsmødet enstemmigt.
Og hvad de atypiske ansættelser angår, var meldingen lige så klar fra det ekstraordinære møde i repræsentantskabet.
Med tæt på fuld enighed besluttede forsamlingen nemlig, at §2 skal have sætningen tilføjet om, ”at sikre kolleger, der arbejder i atypiske ansættelser, en plads i ”Den danske model”.
- Jeg føler mig ikke dækket ind af FH’s forslag om dagpengesystemet, sagde Peter Jacques Jensen. Foto: Poul Drews
Udtalelser om dagpenge og pension
Bestyrelsen i HK Hovedstaden havde stillet 2 forslag til udtalelser fra kongressen i slutningen af oktober. Den ene om dagpengesystemet, som kræves reguleret, og den anden handler om pensionsalderen.
- Jeg føler mig ikke dækket ind af FH’s forslag, konstaterede IMI-formand Peter Jacques Jensen i sin fremlæggelse af udtalelsen.
Jakob Nerup fra TL opfordrede til at definere, hvad ”efterslæb” betyder.
- Vi kan ikke glemme dem, som har det allersværest, sagde han og foreslog, at den til enhver tid gældende beregning fra Danske A-kasser i forhold til løn- og prisudviklingen måtte sætte standarden for dagpengenes størrelse. Det forslag endte med at fremgå af den endelige vedtagelse.
Samtidigt betød et ændringsforslag, at det nu fremgår af forslaget til udtalelse, at det ikke alene ”bør”, men at det ”skal” være lettere at genoptjene retten til dagpenge.
Forslaget til udtalelse om pensionsalderen påpeger, at ”der skal sættes en stopper for velfærdsforligets automatik om, at teoretisk levealder medfører en tilsvarende højere pensionsalder for alle”.
Christian Grønnemark rundede aftenen af ved at takke for en livlig debat på et møde, som var fysisk. Og det var ikke uden et smil på læben, at han, efter forslaget om nyt navn faldt, sagde farvel med denne kommentar:
- Tak for en plus-aften, og jeg er personligt glad for, at de arbejdsløse er behandlet som en rød tråd gennem aftenen. Pas på HK og hinanden.