HK og tillidsrepræsentanter skal gøre mere ud af at bygge relationer til de unge:
Fire meget forskellige "generationer" på arbejdspladserne
Mange HK-arbejdspladser rummer mange ældre medarbejdere. Og i takt med at de i de kommende år forlader arbejdsmarkedet, forsvinder også den gamle måde at indrette arbejdspladserne på og de gamle hierarkier. Ind kommer i stedet nye fællesskaber uden hierarkier og baseret på andre værdier.
Sådan lød det fra sociologen Emilia van Hauen, da hun på HK Kommunal Hovedstadens TR-konference på Konventum i Helsingør i slutningen af september talte om nutidens fire generationer, og kom med gode råd til generationsskiftet.
Den ældste generation kaldte hun Baby-boomere. Dernæst har vi generation X, så generation Y og senest generation Z. De to sidste er folk under 40 år. Og det som fagforeninger, arbejdsgivere og alle andre kommer til at forholde sig til fremover er, at de har en anderledes tilgang til, hvad et arbejde er og hvornår det udføres - og ikke mindst til hvad de vil med det, påpegede Emilia van Hauen. De unge er drevet af mening, formål, frihed, fællesskaber og af at forbedre verden, har et tolerant forhold til køn og lever gerne som digitale nomader. Og det vigtigste for dem er at have en livs-karriere. Derfor er det en særlig udfordring at lede, tiltrække og fastholde dem. Og ved at forstå og lære af de unge lige nu, kan man ikke blot skabe bro mellem alle medarbejdere i alle aldre, men ruster sig også til fremtidens arbejdsplads og den nye form for ledelse, som snart bliver normen, sagde hun og havde derefter en direkte appel til fagforeningen og tillidsrepræsentanterne:
– For de unge er arbejdet, måden at arbejde på og forholdet til kollegerne mere flydende. Ligesådan har de en mere nomadisk og hierarkiløs organisering. Så et godt råd til jer er, at se på hvordan I kan opbygge tilliden til de unge, og hvordan I kan skabe en fast tilknytning for freelancere. For her har HK en udfordring. I skal sørge for, at de unge ikke ender i et prækariat, dvs. lever som daglejere uden nogen form for sikkerhed overhovedet.
Det skal være slut med seksuelle krænkelser
I sociologens fodspor fortsatte snakken om de unge generationer. For næste punkt på TR-konferencens program var seksuelle krænkelser, hvor en undersøgelse fra HK netop viser, at det især går ud over de unge. Således er 73 pct. af dem, der oplever krænkelser, under 24 år. Til gengæld er det kun 2,3 pct. af dem, som går til deres tillidsmand med problemet. Flere går til chefen, men alt for få går til nogen overhovedet på arbejdspladsen, og her ligger en stor opgave for tillidsrepræsentanterne.
– Medlemmerne - og det er også de unge - skal vide, at de kan komme til os. Det er de signaler, vi skal sende. Og det på en måde, så de kan mærke, at vi er der for dem, lød det fra Anja C. Jensen, der kommenterede undersøgelsens resultater og kom med bud på, hvordan HK skal tackle situationen. Hun er næstformand i HK Privat og kandidat til valget til forbundsformand på næste års kongres.
Anja anerkendte også undersøgelsens resultat, der viser, at mere end 80 pct. af HK's medlemmer ønsker, at forbundet sætter mere fokus på seksuelle krænkelser. Det vil HK gøre, lovede hun. Og en af måderne, det skal ske på, er ved at sikre, at – det koster at krænke - både for krænkerne og for arbejdsgiverne, som hun understregede. Bl.a. derfor vil HK nu arbejde hårdt på, at det bliver obligatorisk for alle virksomheder at have retninglinjer for håndtering af seksuel chikane skrevet ind i personalepolitikkerne.
Til sidst havde hun nogle gode råd til tillidsrepræsentanterne om, hvad de kan gøre for at skabe den relation til medlemmerne, der er behov for:
- Skab relationskroge, så du har mulighed for at bygge videre på relationen og medlemmerne har mulighed for at vende tilbage til dig.
- Gør løbende brug af 1:1 samtaler med kolleger, så du bliver klogere på, hvad der rører sig på arbejdspladsen.
- Brug tiden på at lytte frem for at fortælle.
Større indsats for at fastholde medlemmer
På TR-konferencen gav tilgangen til medlemsskab anledning til heftig debat. Og mange tillidsrepræsentanter efterlyste mere fokus på emnet centralt fra.
At blive - og forblive - medlem af en fagforening er for mange ikke længere nogen selvfølge. Men i kraft af en særlig indsats lykkes det i dag i HK Hovedstaden at fastholde op mod halvdelen af dem, der af en eller anden grund ytrer ønske om at melde sig ud.
Indsatsen skyldes det såkaldte MO-team, som siden oprettelsen i januar 2020 har taget personlig kontakt til hvert eneste medlem af fagforeningen, som enten har ringet eller skrevet ind med det formål at melde sig ud af HK.
– Vi opsøger hver enkelt, der går med tanker om at melde sig ud. Og det viser sig at have en kæmpe betydning. Vores oplevelse er, at en enkelt opkald faktisk kan gøre hele forskellen, fortalte Rebecca Thorslund fra MO-teamet konferencen.
Hun kunne også berette, at teamet har størst succes med fastholdelse i forhold til dem, der ringer ind. For der kan hun og kollegerne komme med alle deres gode argumenter for at blive i fagforeningen, inden medlemmet tager den endelige beslutning om at melde sig ud. Lidt sværere er det med dem, der skriver ind, påpegede hun.
TR'er vil have besked
Tanken med MO-teamet er hen ad vejen at samle alle informationer om udmeldelser i en database, og udarbejde statistikker på det. Ideen bag dette er at blive skarpere på, hvilke forklaringer medlemmerne angiver som årsag til en eventuel udmeldelse. For kun på den måde kan fagforeningen blive bedre til at målrette sine tilbud til medlemmerne, så det giver mening for alle at være medlem.
At dømme efter reaktionen hos konferencedeltagerne er det noget tillidsrepræsentanterne ser frem til. Men samtidig pegede de på, at det vil hjælpe i processen med fastholdelse, at de får direkte besked, så snart MO-teamet bliver opmærksom på et medlem, som ønsker at forlade fællesskabet. For ved vi, hvem det er, kan vi måske gøre noget, inden det kommer så vidt, lød begrundelsen fra TR'erne.
Denne opfordring tog Rebecca Thorslund og kollegerne med hjem, og lovede i fremtiden at kontakte tillidsrepræsentanterne på de pågældende arbejdspladser.
Ændring i prisen måske på vej
Et af de væsentligste argumenter, som MO-teamet hører for udmeldelse handler om økonomi. Enten at folk ikke synes de har råd - hverken til HK eller nogen anden organisation - eller at de tror, de kan få det samme i en billigere, alternativ organisation. På TR-konferencen kom det dog frem, at man i HK er meget opmærksom på dette med økonomien i medlemskabet, hvorfor det også bliver et emne på den kommende kongres til vinter. Her skal kongressen tage stilling til et forslag om ændringer i kontingentet.
Hvordan ser TR'erne på samtalen om medlemskab?
MO-teamets optræden på TR-konferencen skete på en workshop med overskriften 'Samtalen om medlemskab'. Herfra plukkede vi tre tillidsrepræsentanter ud for at høre, hvordan de tackler dette med at hverve og fastholde medlemmer på deres respektive arbejdspladser, og hvad de synes, der skal til før at lette processen.
Hanne Fie Brejner, TR i Høje-Taastrup Kommune:
– Med et glimt i øjet og en personlig kontakt er det min erfaring, at man kan nå langt, når det handler om at hverve eller fastholde medlemmer. Vi skal lægge noget energi i at komme ud til folk og se dem i øjnene. Det ligger der stor værdi i. Og jeg kan mærke, at folk har respekt for, at man møder dem, hvor de er.
Jeg synes, jeg har de værktøjer og de argumenter, der skal til, og oplever også at jeg lidt efter lidt kan få forklaret folk fordelene, sådan at de faktisk ender med at melde sig ind. Mange synes, at fagforeningen er noget pamperi - men de vil jo gerne have den hygge med, som de ser, at vi dyrker på forskellig vis i HK-klubben. Så det sociale er et vigtigt argument, og et som ofte virker.
Men jeg ser dog også grupper, som vi i fagbevægelsen helt generelt er nødt til at gøre en særlig indsats for. Det er de unge, der har små børn og en stram økonomi, og så er det de ikke-etnisk danskere, som er opdraget i andre traditioner. Over for dem er vi nødt til at gøre fordelene ved medlemskab meget mere synlige. Ikke at vi skal male fanden på væggen, men det skal gøres mere klart for dem, hvad konsekvenserne er af ikke at være medlem af en fagforening og en a-kasse.
René Axel Jensen, FTR i Brøndby Kommune:
– Jeg opfatter det klart som min opgave at være med til at hverve og fastholde medlemmer af fagforeningen. Derfor opsøger jeg altid nye medarbejdere, ved først at ringe til dem og præsentere mig og dernæst sende en mail med mine kontaktoplysninger. Hvis folk ikke vil være medlem, spørger jeg selvfølgelig hvorfor, og forklarer alle de gode grunde til at det giver mening.
Helt overordnet synes jeg dog, at fagforeningen godt kan gøre mere for at holde på medlemmerne. Og det handler om økonomi. Jeg ville gerne kunne sige til mine kolleger, at vi ikke er dyrere end andre. Men det er vi. Og det skal der gøres noget ved. I dag har jeg kun de faglige argumenter, men det kunne være rart også at have de økonomiske. I HK siger man – jamen, forskellen er ikke ret stor. Og så er det jeg spørger: Hvorfor fjerner man den så ikke. Vi må jo trods alt også have nogle stordriftsfordele i kraft af vores størrelse.
Dem, jeg har sværest ved at nå, er de unge børnefamilier, som kan have en stram økonomi. Og så er det folk af anden etnisk herkomst, som har en anden kultur og ikke altid kan se, hvad de får ekstra ud af et medlemskab. Desuden har vi en udfordring i forhold til de nyansatte, som allerede er medlem et andet sted, og ofte ikke vil skifte. Her synes jeg, at organisationerne er temmelig forstenede og bruger for meget krudt på at bekrige hinanden, fremfor at se indad og gøre det nemmere at skifte.
Pernille Kaas, TR i Center for Økonomi, Region Hovedstaden:
– Vi har en organisationsgrad på over 80 pct., men jeg er bange for, at den er faldende. Derfor er jeg rigtig glad for at vi har fået et MO-team, som tager snakken med dem, der overvejer at melde sig ud. Det er dog ikke nok. Vi er i HK og fagbevægelsen generelt nødt til at tale meget mere om, hvad vi kan gøre for at få flere til at organisere sig. Jeg oplever, at det bliver stadig sværere at overbevise folk om, at de skal melde sig ind. Mange har fået øjnene op for de gule fagforeninger. Og andre argumenterer med, at de jo har adgang til stort set de samme fordele, som os der er medlemmer af HK. På den måde tager de goderne som en selvfølge, og oplever ikke at det er nødvendigt at betale for eller kæmpe for noget. Folk er ofte sig selv nærmest og tænker ikke i baner som solidaritet og fællesskab, når de vil opnå noget.
En hyppig årsag til ikke at være medlem, oplever jeg, er økonomien. Så der er ingen tvivl om, at meget ville blive lettere for os som tillidsrepræsentanter, og at vi kunne organisere flere, hvis der ikke var forskelle i priserne på medlemskaberne. Det går simpelthen ikke, at HK er dyrere end andre både røde og gule fagforeninger. Det er vi nødt til at gøre noget ved.
(Artiklen fortsætter under billedet)
På TR-konferencen deltog 180 tillidsrepræsentanter fra regionen og fra kommunerne i hele hovedstadsområdet. Vi spurgte et par af dem, om hvad de tog med sig hjem.
Michelle Lundberg, fællestillidsrepræsentant, FTR, Halsnæs Kommune:
– Det var dejligt at mødes igen efter to års pause som følge af coronapandemien. Og det var rart, at det ikke kun var envejskommunikation, men at der var arrangeret mindre workshops, som gav os mulighed for at deltage mere aktivt. Det er nemmere at udveksle erfaringer og ideer, når man kan sidde rundt om borde og snakke i mindre grupper.
Jeg var også glad for de emner, der var sat på dagsordenen. Både det med elever, medlemsskab og hvordan man som tillidsrepræsentant bliver bedre til at få sine meninger frem. Og hele arrangementet har givet mig et netværk af folk, jeg kan kontakte, hvis jeg har brug for gode råd og inspiration. For eksempel har jeg ikke prøvet at have elever før, fordi kommunen har nedprioriteret det. Men nu har vi fået en, og derfor var det rigtig rart at få gode input til, hvordan jeg kan være med til at gøre elevens tid på arbejdspladsen så god som mulig.
Det var også interessant at høre elever fortælle om, hvad de har brug for. Bl.a. at det ikke er nok med kontakt til en elevansvarlig, men at de også har brug for lidt mere interesse fra os. Det vil jeg da tænke over fremover, hvordan jeg kan spille en mere aktiv rolle i forhold til at sikre de unge en god elevtid.
Så alt i alt fik jeg en masse med hjem og vil helt sikkert med igen næste år. Det var supergode og relevante oplæg - om seksuelle krænkelser og generationsskifte. Begge dele emner, som gav anledning til eftertanke - og måske endda lidt selvransagelse.
Pernille Kaas, tillidsrepræsentant i Center for Økonomi, Region Hovedstaden:
– Jeg har været til TR-konference mange gange. Det var gode og relevante emner, der var på plakaten i år, og nogle, som gav anledning til rigtig meget snak. Det var dejligt, i betragtning af at vi jo ikke har kunnet mødes meget længe.
Det var også meget aktuelle emner, blandt andet det om seksuelle krænkelser, som jo er noget vi helt sikkert skal være mere opmærksomme på ude på arbejdspladserne. Ikke mindst i forhold til de unge, som vi ved er dem, det går mest ud over.
Men også oplægget om generationer var tankevækkende. Og desværre også meget aktuelt for os, da det jo er en problematik, at mange HK'ere er gamle i gårde. På min arbejdsplads er gennemsnitsalderen 53 år, og sådan tror jeg det ser ud mange steder. Så det er da noget vi er nødt til at forholde os til, både på arbejdspladserne og i fagforeningen. På arbejdspladserne oplever jeg desværre bare, at en del arbejdsgivere gerne vil have folk med en god del erfaring, og så bliver det jo svært at skabe det nødvendige generationsskifte. Men det må vi jo så have så meget desto mere fokus på fra HK's side.