Sundhedsgruppen

Medlemmer fra HK Privats overenskomstbaserede gruppe i sundhedssektoren, Sundhedsgruppen, var mødt op til foredrag om blandt andet arbejdsglæde i Odense midt i september 2021.

 

Selv om der er penge i at have glade medarbejdere, så er arbejdsglæde ikke for alvor rykket ind på direktionsgange og i HR-afdelinger, mener Jon Kjær Nielsen. Han er foredragsholder og konsulent og har siden 2006 har hjulpet medarbejderne i offentlige og private virksomheder med at få en gladere hverdag sammen.

- Mange steder bliver der lavet en årlig medarbejdertilfredsundersøgelse, hvor spørgsmålene typisk går på, hvor tilfredse vi er med relationen med nærmeste leder, arbejdsopgaverne, stressniveauet osv. Men arbejdsglæde, tilfredshed og trivsel er ikke det samme, siger han.

Jon Kjær Nielsen forklarer, at arbejdsglæde giver lavt sygefravær, lav personaleomsætning og produktive medarbejdere. Kilderne til arbejdsglæder er mange, siger han henvendt til de rigtig mange HK-medlemmer fra Sundhedsgruppen, som var mødt op til foredrag i Odense midt i september.

- Som sundhedspersoner kan det være, når I fx oplever patienttaknemmelighed, når I rykker sammen i bussen, eller når der bare er en positiv stemning på klinikken, siger Jon Kjær Nielsen og pointerer:

- Når danskerne bliver spurgt, svarer de notorisk, at det er kollegerne, der betyder noget for deres arbejdsglæde. Og danske kolleger må være særligt gode, for to ud af tre danskerne er glade for at på arbejde. Vi har faktisk næsten verdensrekord i arbejdsglæde.

 

Vælg glæden til

Ifølge Jon Kjær Nielsen er nøglen til arbejdsglæde, at du starter med at ændre dig selv:

- Jeg tror meget på, at vi har magten til at påvirke vores egen arbejdsglæde. For et langt stykke af vejen handler arbejdsglæde om at vælge den til. Vi kan fx bekymre os om sure patienter, og så daler arbejdsglæden. Men vi kan egentligt ikke gøre noget ved det. Det, vi kan gøre noget ved, er, at vi selv bestemmer, hvordan vi behandler patienterne. Brug kræfterne på det, du har indflydelse på. Bekymr dig om det, du kan flytte på, siger han.

Jon
Jon Kjær Nielsen. Foto: Natalie, Cass Studios

Men omgivelserne og arbejdspladskulturen har en ligeså stor betydningen for arbejdsglæden, mener Jon Kjær Nielsen. Han mener, arbejdspladskulturen er én, du skaber sammen med dine kolleger.

I får over lang tid, som en reaktion på hændelser i tidens løb - nogle bevidste, andre tilfældige - udviklet egne normer, værdier, regler og vaner. Og selv om verden måske har forandret sig, så bliver I ved med at gøre, som I altid har gjort.

- Men netop fordi kultur er noget, vi skaber, så er det også muligt, at vi kan ændre kulturen over i en ønsket retning, hvis vi ved, hvor vi vil hen, siger Jon Kjær Nielsen og understreger:

- Kultur spiser strategi til morgenmad, så det er ikke nok, at vi sætter nogle mål og så tror, de bliver opfyldt af den grund. Vi er nødt til at arbejde med kulturforandring, hvis vi vil ændre noget. Og det kan vi gøre gennem spørgsmål som disse:

  • Hvorfor gør vi det, vi gør?
  • Hvad er særlig godt ved vores kultur, som vi vil fastholde?
  • Hvad vil vi gerne tilføje til vores kultur?
  • Og hvad vi gerne vil fjerne fra kulturen?

Brokkehoveder dræber arbejdsglæden

Spørger man danskerne, hvad der giver dårlige dage på jobbet, så er brok fra kollegerne den hyppigste årsag, der bliver peget på. Faktisk mener 4 ud af 10 danskere, at brokkehoveder direkte ødelægger deres arbejdsdag, forklarer Jon Kjær Nielsen.

- Brok er en af de primære kilder til et dårligt arbejdsklima. Og det er helt klart ledelsens ansvar at forhindre forgiftning af arbejdspladsen. Men formår de det ikke, så er der nogle overlevelsesstrategier, den enkelte kan bruge, hvis der er kolleger, der brokker sig over fx forholdene, kunderne, ledelsen eller andre medarbejdere.

Og der er kolleger, for hvem offerrollen er blevet så stærk en vane, og bagtaleri er blevet den hyppigste måde at få det bedre på - på andres bekostning, fortæller Jon Kjær Nielsen.

- Brokkerens agenda er ikke at finde løsninger. Den er derimod at opnå sympati og selvhævdelse. Brok er destruktivt og uden håb, og det hører ikke hjemme i professionelle omgivelser, siger han og understreger:

- Det er nødt til at stoppe. Derfor er det altid OK at sige til en kollega, at vi ikke gider høre på brok. Det er også OK at bede brokkere om komme med konstruktive forslag til løsninger i stedet. Det er helt okay at bekæmpe bagtaleri ved at konfrontere gerningsmanden. Det kan i sidste ende være nødvendigt at gå til chefen og sige, hvem det er, der spreder dårlig stemning, siger Jon Kjær Nielsen.

Arbejdsglædedræbere 

Her er i prioriteret rækkefølge de forhold, der dræber arbejdsglæden på flest danske virksomheder:
1. Brok fra kolleger
2. Manglende anerkendelse
3. Ikke tid nok til opgaverne
4. Oplevet uretfærdighed
5. Dårlig relation til egen leder.

 

Arbejdsglæde er mere end bare kage

For Jon Kjær Nielsen skal arbejde være noget, vi holder af - ikke bare noget, vi holder ud. Derfor er det vigtigt at fokusere på arbejdsglæden.

- Man har forstået, at det er vigtigt at have noget sammen på en arbejdsplads. Det bliver bare sjældent til mere end den obligatoriske kage. Det har jeg haft som ambition at gøre noget ved, siger han og forklarer, at han derfor gennem mange år har samlet på arbejdsglæde-tiltag og udgivet de bedste i bogen ’100 tips til arbejdsglæden’ fra 2013.

Bogen fungerer som et inspirationskatalog. Fælles for alle tippene er, at han har set dem virke ude i virkeligheden. Og de er med forfatterens egne ord enkle - grænsende til det banale.

Jon Kjær Nielsen havde dog masser af tip i overskud, da han lavede bogen. Derfor har han udgivet en gratis e-bog med 12 unikke og personlige værktøjer til en bedre arbejdsdag, som hedder ’Det Glade Dusin’.

Få 3 tip

3 tip til større arbejdsglæde

I bogen ’100 tips til arbejdsglæden’ fra 2013 har Jon Kjær Nielsen samlet de 100 bedste arbejdsglæde-tiltag, han har set virke ude i virkeligheden. De 100 tip er ret enkle og ifølge forfatteren selv på grænsen til at være banale. Meningen er, at du skal blive inspireret. Vil har plukket 3 tip til dig fra bogen:

#6 Taknemmelighedsdagbogen

Taknemmelighed er en af de vigtigste følelser, når det handler om at øge velvære og lykkefølelse. Der er forsket intensivt i det, og resultaterne viser, at taknemmelige mennesker er gladere, mindre stressede og har en lavere risiko for at blive ramt af depression. Den rigtig gode nyhed er, at taknemmelighed kan læres. En metode, som har dokumenteret effekt, er at skrive taknemmelighedsdagbog.
Anskaf dig en notesbog og skrive dagligt mindst tre ting ned, du er taknemmelig for, og gør det i mindst to uger. Er du som de fleste, vil du fortsætter efter to uger, og din taknemmelighed vil stige.

# 11 Træf færre valg

Vi kan sagtens være vågne og aktive 16 timer i døgnet, men vores evne til at tage stilling og vurdere ting aftager og kan sagtens blive overanstrengt. Et studie viser, fx at salget af marmelade i et supermarked faldt drastisk, da antallet af valgmuligheder steg, fordi det blev sværere at tage stilling. Der findes store valg og små, men uanset hvad kan de dræne os. En kilde til energi og overskud går gennem fravalg og simplificering, hvor det er muligt. Det øger vores glæde, mindsker frustration og forbedrer vores evne til at træffe de vigtige valg. Din indre automatpilot sørger gennem vaner og rutiner allerede for, at en masse potentielle valg springes over. Men der er mange overvejelser, som stort set er uden betydning, men som tager stort fokus alligevel. 
I de situationer kan du hjælpe dig selv ved at have taget stilling på forhånd - altså at have truffet beslutningen én gang for alle. Fx kan du vælge altid at sige nej tak, når en sælger ringer, selv om du risikerer at gå glip af et slagtilbud, eller du kan have besluttet dig for, hvad der skal i indkøbskurven, før du kører hen og handler ind. En frisk variant er, at du slår plat eller krone.

#18 Hjælpende hænder 

Vi kan lide dem, der hjælper os, men vi kan endnu bedre lide dem, vi selv hjælper. Sådan er vores ur-hjerne indrettet. For i det primitive stammesamfund plejede vi at være i familie med dem, vi hjælper, og derfor tror hjernen, at den er særlig tæt knyttet til de mennesker, vi hjælper. 
Så er der kolleger, der har brug for din støtte eller assistance eller er der en relation til en kollega, der halter lidt, så ræk ud efter personen og tilbyd eller bed om hjælp.
Vis mere