For nogle år siden, imens jeg var landsklubformand i HK Politiet og Anklagemyndigheden, var jeg inviteret til at deltage i arbejdet med at lave en såkaldt kulturanalyse sammen med tillidsvalgte fra andre faggrupper.
Indledningsvist blev vi bedt om at komme med et bud på, hvorfor de faggrupper, vi hver især repræsenterede, var vigtige for organisationen.
Min kollega, som deltog på vegne af det politiuddannede personale, lagde ud og sagde noget, jeg aldrig glemmer:
- Det er sådan, at VI – politifolkene – SKAL være her, mens alle andre (fx HK’erne) KAN være her.
Sikke en respektløs udmelding. Men det er desværre en påstand, jeg har mødt flere gange gennem årene – også andre steder end hos politiet. HK'erne KAN være der, men når økonomien kradser og sparekniven tages frem, så er det antallet af HK’ere, der skæres i først.
Tudetosset
Løsningen virker måske her og nu på budgettets bundlinje, men på den lange bane har det igen og igen vist sig at være en tudetosset løsning, der ikke har anden effekt end at presse andre faggrupper og fjerne tid fra deres kerneopgaver.
Vi så det hos SKAT, da man høstede værdiløse effektiviseringsgevinster, længe før det, som viste sig at være et fejlslået it-system, blev implementeret. Det kostede massevis af HK-jobs, og værst af alt kostede det vores samfund dyrt. Det arbejdes der fortsat benhårdt for at rette op på, bl.a. ved igen at ansætte HK’ere i hundredevis.
Senest har vi set det i Region Sjælland, hvor regionrådsformand Heino Knudsen nu har erkendt, at det ikke har haft den tilsigtede effekt, da man i 2018 skar i antallet af lægesekretærer. Tværtimod. En ny undersøgelse viser, at lægerne i gennemsnit bruger fire timer mindre om ugen på patienterne, fordi antallet af administrative opgaver er steget. Igen et eksempel på, at det på den lange bane er dyrt at spare på HK’ere.
HK’erne får maskinen til at køre
Nå, men tilbage til det møde, som jeg indledningsvist omtalte. Og tilbage til det svar, som de stærke HK-tillidsrepræsentanter hos politiet i fællesskab formulerede til den kække politimand, som sagde, at HK’ere KAN være der. De svarede:
- Hvis der ikke var en HK’er til at tage imod ansøgningen, da du søgte ind på Politiskolen, havde du ikke fået mulighed for at starte på din uddannelse. Det var HK’eren, der sørgede for din uddannelsesplan, tog mål til din uniform, bestilte din udrustning og udformede dit ansættelsesbrev.
- Da du påbegyndte dit politiarbejde, ville dit arbejde ikke have nogen betydning, hvis ikke en HK’er havde taget imod anmeldelsen, hvis ikke bøden blev sendt ud, hvis ikke forbryderen blev sendt i retten, og hvis ikke dommen blev eksekveret. Og når måneden var omme, ville du nok ikke komme igen, hvis ikke en HK’er havde sørget for, at du fik løn.
Lad HK'erne om administrationen
Det undrer mig, at vi HK’ere så ofte skal råbe meget højt for at blive set og værdsat, at vores bidrag til at holde gang i samfundets tandhjul ikke altid bliver påskønnet, og at administrative opgaver ofte bliver betragtet som noget, der kan løses af enhver.
Administrative kompetencer er noget, vi tilegner os via vores uddannelse. Det er bl.a. det, der gør os gode til at administrere, sagsbehandle og servicere. Ligesom fx læger, politibetjente eller skolelærere uddanner sig.
Lad lægen, politimanden eller læreren løse deres kerneopgaver. Så skal vi HK’ere nok sørge for at holde gang i maskinrummet imens – det er den bedste løsning for alle parter – især borgerne.