- Vi skal tænke organisering anderledes. Det er en investering, der tager tid, sagde formand for HK Kommunal Hovedstaden Ditte Gottlieb Bredahl til kongressen.
Hvis flere skal med, kræver det nogle mærkbare fornyelser i den måde, vi arbejder på. Grundlaget burde være der. Vi får heldigvis stadig nye medlemmer, når andre går på pension. Vi får nye tillidsrepræsentanter med et nyt blik på tingene, og vi er også mange nye politikere, der gerne vil noget andet og mere. Det store spørgsmål er, om vores organisation og vores måder at arbejde på kan følge med?
Vi ved, at vi har et stort potentiale, når det kommer til KVU og MVU. Derfor er det konkrete forslag fra HK Hovedstaden, som vi skal behandle lidt senere, enormt vigtigt for at styrke vores organisering af nye medlemsgrupper. MEN det er ikke nok, at vi styrker organiseringen på de videregående uddannelser. Vi skal tænke organisering anderledes. Det er en investering, der tager tid, nok længere tid end vi er vant til.
I dagens Danmark er der meget få, der betaler for noget, de endnu ikke kender værdien af. Gør vi i øvrigt selv det? Jeg kan egentlig godt forstå, at de kommende medlemmer godt vil opleve og mærke værdien, inden de betaler for det. Hvis vi skal gøre det faglige fællesskab større, skal vi møde ikke-medlemmer på en anden måde. Vi skal møde dem med oprigtig nysgerrighed og interesse og vise, hvem vi er, og hvad vi kan.
Jeg har selv taget imod mange nye kolleger i rollen som TR i Region Hovedstaden. Jeg har aldrig startet med at spørge til medlemskabet, jeg har startet med at opbygge en relation. Det virker måske kontroversielt for nogle, men medlemskabet ER en investering.
Og det kan sagtens være, at det tager en uge eller måske en måned at veksle relation til medlemskab.
Jeg har altid spurgt ind til deres erhvervserfaring, lønindplacering og uddannelsesmuligheder, og når jeg kunne se, at jeg som TR kunne gøre noget for dem, har jeg sagt, at ”det skal vi lige have kigget på”. Så bliver folk selvfølgelig glade – og så er det noget nemmere, når man spørger, hvilken klub er du medlem af? På den måde har jeg fået rigtig mange nye medlemmer i de 11 år, jeg har været TR.
Mål 3 - ”Medlemmerne er HK’s stemme” - handler meget om, hvordan vi møder især den yngre generation. Og her er vi og resten af fagbevægelsen for alvor udfordret – og det til trods for, at mange unge er meget fællesskabsorienterede. 40 procent af den yngre generation ønsker at involvere sig i organisationer, der er socialt og miljømæssigt ansvarlige!
Hvorfor strømmer de unge så ikke bare ind i HK og bliver fagligt aktive?
Er det ikke et godt spørgsmål?
Jeg tror, at svaret skal findes hos os selv. I HK Hovedstaden har vi haft lejlighed til at høre sociologen Emilia van Hauens udlægning af det, hun kalder de unges relationsgrammatik. Pointen er, at de nye generationer opfatter sig selv og deres møde med omverdenen på en meget anderledes måde end de lidt ældre.
Og her er det vigtigt, at vi gør os klart, at de unge ikke bare er en gruppe medlemmer, der om kort tid bliver ligesom os. Det er en ny generation med et andet syn på sig selv og deres omverden og dermed også på HK. Deres holdninger til, hvad der er værd at engagere sig i går ikke over, når de unge bliver ældre – den er kommet for at blive. De ER fremtiden.
De kommende generationer orienterer sig ikke efter autoriteter og fine titler, men efter relationer og fællesskaber, hvor det giver mening. Når de unge udfordrer vores mindset og traditioner, skal vi være taknemmelige! I stedet for at sige: ”Det kan ikke lade sig gøre”, skal vi sige: ”Spændende – lad os finde en måde at gøre det her på”. De unge vil have handling - ikke et system, der leder dem, eller en elite, der gør tingene.
Derfor skal vi være villige til at trimme vores organisation og strukturer og opfinde nye organisatoriske formater, der understøtter et midlertidigt, aktivistisk engagement om en sag, man brænder for – det kan være om uddannelsespolitisk, fx om erhvervsuddannelserne, atypiske ansættelser eller arbejdsmiljø. En kampagne, et event eller en aktion, der er vokset ud af det, der også optager den næste generation bredt.
Jeg ser frem til, at vi i hovedbestyrelsen skal omsætte målprogrammet til konkrete handlinger. Vi kunne begynde med at spørge de unge – både medlemmer og ikke-medlemmer - fx ved at vi mellem kongresserne arrangerer workshops, hvor vi samler en masse yngre medlemmer til at diskutere arbejdsliv og forventninger til, hvad vi kan gøre sammen.
Fordi de unge ”går ikke over”. Det er den næste generations relationsgrammatik, der ER fremtiden. Og HK skal selvfølgelig være en del af fremtiden.