Prisen blev overrakt på Landsmødet for Læbe-ganespalteforeningen i september i Vejle, og blev tildelt Maria på baggrund af indstillinger fra både kolleger og forældre til børn med læbe-ganespalte.
– Jeg er meget stolt af prisen. Det er en store ære at få den. Ikke mindst fordi den viser, hvor vigtig en rolle vi som lægesekretærer spiller, for at patienter og pårørende oplever at have et godt behandlingsforløb, siger Maria Willemoes, der på fjerdeår er ansat på Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme (BUKIR) på Rigshospitalet – med underafdelinger i Aarhus og Hellerup.
Det kræver en ekstraordinær indsats
At nå til at få så fornem en pris kræver imidlertid en ekstraordinær indsats. Og det er netop hvad Maria hver eneste dag yder, ifølge de indstillinger, som kollegerne og forældrene kom med forud for prisuddelingen. Især peger de på, at hun gør rigtig meget for at få tingene til at glide – nemt og godt for både personale og patienter. Man mødes ALTID med et smil og med en stor faglig kompetence, som det bl.a. hedder i kollegernes indsats.
Skal hun selv forklare sin indsats, lyder det ganske enkelt, at hun har tabt sit hjerte til disse børn og deres familier:
– Allerede på min første elevplads på Børnekirurgisk, fandt jeg ud af, at jeg have en særlig interesse og omsorg for at sikre børn og deres familier et godt forløb på hospitalet, ikke mindst i forbindelse med operationer af børnene. Det er vigtigt for mig, at familierne føler sig hørt og inddraget i planlægningen, så de får det bedst mulige forløb. Og så er læbe-ganespalte familierne for mig bare blevet helt specielle.
Når det netop blev læbe-ganespalteområdet, der fangede hende, hænger det også sammen med, at det er et speciale med meget dedikerede faggrupper, der samarbejder rigtig godt på tværs og er villige til at gå langt for at lykkes med behandlingsforløbene, som hun siger. Og så betyder det også noget for hende, at man som personale her følger de små patienter og deres familier fra de bliver opereret første gang og nærmest resten af deres liv. Og så er det jo heller ikke uden betydning for hende, at de her små børn jo bare er supercharmerende med deres små forskelligheder, og er nogle rigtig glade små børn.
Man må satse på at uddanne sig
At hun har tabt sit hjerte er én ting. En anden er imidlertid, at det for Maria betyder rigtig meget hele tiden at være i stand til at kunne gøre sit ypperste. Og det kræver en løbende dygtiggørelse, som hun gerne vil slå et slag for:
– Vores opgaver som lægesekretærer er at koordinere og kommunikere på kryds og tværs. Det skal vi holde os skarpe til. Og derfor er jeg meget optaget af, at vi som faggruppe hele tiden dygtiggør os arbejdslivet igennem, siger hun og fortæller, at hun selv er i gang med en sundhedskommunom, tager alle de kurser, hun kan komme i nærheden af og senere vil i gang med diplomuddannelserne.
– Det er ikke fordi, jeg har en plan for, hvor jeg skal ende, men mere fordi jeg ikke vil gå i stå, og fordi mine kvalifikationer er vigtige for mig, så jeg kan få det spillerum og de udfordrende opgaver på jobbet, som jeg rigtig gerne vil have – og som er med til at gøre det sjovt og udfordrende at møde på arbejde hver dag, hele livet, understreger hun.