Corona findes ikke. Månelandingen i 1969 var fup. John F. Kennedy blev myrdet af CIA. 9/11-angrebet på World Trade Center var styret af præsident Bush. Og sådan er der så meget… I hvert fald hvis man er konspirationsteoretiker – også kaldet en sølvpapirshat. Disse mennesker findes alle vegne. Også på HK'ernes arbejdspladser. Og hvad man stiller op med dem, når de fremturer, kunne tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter få gode råd til ved den halvårlige TR/AMR dag i HK Kommunal Hovedstaden 29. november. Her fortalte Steen Svanholm og Claus Larsen om deres forskning i konspirationsteorier og kom med deres bud på, hvordan man taler med menneskene bag. – Hvis det kun er dig og ham/hende, så bør du fokusere samtalen på det, I kan være enige om. Hvis der er flere til stede, så kan du vælge at tage den saglige debat, hvor du beder om kilder og evidens for de påstande, som konspirationsteoretikeren kommer med, lød det fra de to eksperter.

 

Stor lighed med terrorister

De to har gennem 10 års utrætteligt feltforskningsarbejde blandt konspirationsteoretikere kortlagt disses adfærds- og tankemønstre, fordi de grundlæggende ønskede at finde svar på, hvem de er, og hvorfor der er så mange der tror på noget, som der ikke er videnskabeligt bevis for. Ifølge Steen Svanholm og Claus Larsen findes der tre typer af konspirationsteoretikere: novicer, prædikanter og krigere, som alle spreder deres teorier via henholdsvis superspredere og mikroinfluencere. Supersprederne er relativt fa?, men har en stor kontaktflade; som regel via hjemmesider og debatfora, men i særdeleshed via sociale medier. Mikroinfluencerne er til gengæld mange og videregiver konspirationsteorierne fra supersprederne til den øvrige befolkning. Et fællestræk er, at de findes over hele landet, og ikke kan affærdiges som en perifer obskur gruppe, der eksisterer uden for det politiske landskab – selvom de samlet set er få. Derfor er man som samfund nødt til at forholde sig kritisk til dem og deres teorier, mener de to eksperter, der også ser en skræmmende lighed mellem konspirationsteoretikere og terrorister.

 

Der bliver ikke tænkt

Endnu et fællestræk ved konspirationsteoretikerne er, at de ikke tænker – i hvert fald ikke rationelt og evidensbaseret, lyder det fra Svanholm og Larsen: – Det kan lyde som en hård påstand, men når man ofte er i debat med dem, oplever man hele tiden, at de ikke tænker, før de svarer. Det er meget ureflekterede svar, de kommer med. Og de tænker ikke over selv den mindste fejl, i de svar de kommer med. Så vi er landet der, hvor vi siger: der bliver ikke tænkt. De kalder også konspirationsteoretikerne for modborgere – i modsætning til medborgere. Og her er en normal dialog ikke mulig. I stedet benytter de sig selv af en metode, som de kalder fokuseret dialog: – Vi anerkender, at konspirationsteoretikeren har et ønske om at fremsætte sin teori, men vi insisterer på at fastholde ham eller hende i en dialog, hvor fakta vægtes højere end holdninger, og hvor man gør et emne færdig og når sin konklusion om dette emne, før man går videre til næste emne. Og vi er altid høflige – nærmest fornærmende høflige. Samfundsmæssigt mener Svanholm og Larsen, at konspirationsteorier har store konsekvenser. De er undergravende og udgør i værste tilfælde en trussel mod demokratiet. Derfor skal de ikke bare have lov at sprede deres teorier uimodsagt. Man er nødt til at gå i en åben dialog med dem. Og vil du vide mere om hvordan – hvem de er, og hvorfor de opstår, kan du tjekke 911facts.dk, hvor de to eksperter fremlægger resultaterne af deres studier.