Fem ting du skal vide om den nye whistleblowerlov

Hvilke arbejdsgivere skal have whistleblowerordninger? 
- Der er forholdsvis mange arbejdspladser, der er omfattet af ordningen. Ifølge den nye lov så skal offentlige arbejdsgivere, der har 50 eller flere ansatte og private arbejdsgivere, der har 250 eller flere ansatte have en whistleblowerordning. Ordningen skal træde i kraft den 17. december 2021. Arbejdsgivere i den private sektor som har mellem 50 og 249 ansatte kan vente med at indføre en intern whistleblowerordning til den 17. december 2023. Arbejdsgiverne kan vælge at bruge en tredjepart udenfor virksomheden, der tager sig af ordningen, men det skal være en mulighed for de ansatte. 

Hvem kan bruge whistleblowerordningen? 
- Det er medarbejdere i virksomheden, der kan bruge de interne whistleblowerordninger. Det betyder, at hvis man som ansat oplever, at der sker noget ulovligt eller forkert på en arbejdsplads, så kan man kontakte whistleblowerordningen i virksomheden og fortælle om forholdene. Det kan også handle om forhold, som du har oplevet inden loven trådte i kraft. 

- Hvis du for eksempel er vikar udsendt af et vikarbureau eller du arbejder som freelancer i en virksomhed og oplever noget ulovligt kan du rette henvendelse til den eksterne whistleblowerordning som etableres i Datatilsynet.  De interne ordninger hos private og offentlige arbejdsgivere gælder nemlig i udgangspunktet kun for de ansatte. 

Hvad kan man bruge den til? 
- Typisk kan whistleblowerordningerne bruges til at indberette om alvorlige lovovertrædelser eller andre alvorlige forhold. Det kan være tyveri, underslæb, bestikkelse, dokumentfalsk eller alvorlige overtrædelse uden for straffeloven, som fx seksuel chikane eller anden grov chikane pga. race, køn, politisk eller religiøst tilhørsforhold og lignende.

Er man som whistleblower beskyttet? 
- Ja, den ansatte, der vælger at bruge ordningen til at råbe vagt i gevær er faktisk ret godt beskyttet med den nye lov. Det betyder, at hvis man som ansat oplever alt fra chikane, at blive fyret, at blive forflyttet, få mindre i løn eller blive degraderet, fordi man har brugt whistleblowerordningen, så har man ret til en godtgørelse fra virksomheden. Godtgørelsesniveauet ligger på niveau med ligebehandlingsloven det vil sige typisk mellem 6 – 12 måneders løn. Dog er man som whistleblower ikke sikret, at man kan fortælle om sine oplevelser anonymt. Det er op til virksomheden at vælge, om det skal være anonymt eller ej. Men der er altid fortrolighed om din identitet.

Kan virksomheden få en bøde, hvis de ikke har en whistleblowerordning?
- Ja, med den nye lov, så skal virksomhederne – både offentlige og private med 50 eller flere ansatte etablere en whistleblowerordning. Gør man ikke det, så kan virksomheden få en bøde. Det betyder også, at arbejdsgiver skal have en whistleblowerpolitik og det skal være nemt at finde informationer om ordningen for eksempel på virksomhedens hjemmeside.