Hvis samarbejdet mellem medarbejdere og ledere nogle steder er 'os-mod-dem'-agtigt, så er der andre boller på suppen i Høje-Taastrup Kommune. I hvert fald i Jobcentret, hvor tillidsrepræsentant Anita Wichmann nu i 12 år og med skiftende ledere har praktiseret et ganske særligt åbent og tillidsfuldt samarbejde. – Min tanke har altid været, at jo bedre vi kan få samarbejdet til at glide, des bedre beslutninger til gavn for os alle – både ledere og medarbejdere, siger hun og er ikke i tvivl om, at den måde hun er med til at få tingene til at glide på Jobcentret giver hende maksimal indflydelse. Og for medarbejderne er hun sikker på, at den gode relation ikke bare betyder et bedr arbejdsmiljø, men i sidste ende også påvirker bundlinjen på lønsedlen. Da Anita Wichmann startede som TR var hendes oplevelse af nogle tillidsfolk, at de enten var alt for meget medløbere eller brugte store mængder energi på at trække linjerne hårdt op og true med at knække nakken på lederne. Det mente hun, de fik alt for lidt ud af, hvilket også var baggrunden for, at hun i sin tid selv stillede op. For som hun så det, ville en mere produktiv vej frem være en åben og positiv dialog. Noget, som hun har praktiseret siden, og som bl.a. har resulteret i, at hun som TR bliver inddraget i alle processer fra start til slut – om det så handler om besparelser, lønforhold, ansættelser og afskedigelser af medarbejdere, og herunder også af ledere. Og for at fremme processen yderligere lægger hun også vægt på at have et godt samarbejde med sin TR-kollega fra Dansk Socialrådgiverforening. – Det er vigtigt at stå sammen og drøfte, hvis der er fælles udfordringer på vores arbejdspladser. Og desuden er det med til at styrke min rolle som TR, når alle ved, at vi er fælles i opgaveløsningen over hele linjen, som hun siger.

Uformelle møder løser mange ting

Det åbne samarbejde i Jobcentret er i dag lagt lidt i system i form af det, som Anita Wichmann kalder hulemøder. Det er nogle uformelle møder i Borger- og arbejdsmarkedscentret mellem chefer på tre niveauer og tillidsfolkene ca. seks gange årligt, hvor der bliver talt om både budgetter, løn- og arbejdsforhold, og hvor man i fællesskab lodder, hvordan stemningen er nu og her i de forskellige afdelinger – dvs. om der er medarbejdere, der går og frygter noget, som føler sig overbebyrdede, som er bange for en leder, eller hvad det nu kan være. – Vi er meget åbne og ærlige over for hinanden på de her møder. For min overbevisning er, at hvis lederne får alle nuancerne med, så bliver de i stand til at træffe nogle bedre beslutninger – til glæde for os alle. På samme måde får vi clearet nogle situationer, så de bliver ordnet, inden de går hen og bliver problematiske. Og altsammen betyder det, at hverdagen bare glider meget lettere. Både for lederne og os medarbejdere, siger Anita. Hun vil dog gerne understrege, at det gode samarbejde og den åbne og ærlige dialog kræver, at ingen kører med skjulte dagsordener, at man tør sige tingene som de er, og at man af og til hugger en hæl og klipper en tå: – Sådan er det. Det skal man bare være klar over. Og det er heldigvis både ledere og tillidsfolk her på stedet med på.

Det mest frugtbare for alle

Hendes frygt ved at fortælle sin historie er, at hun kommer til at lyde som en lalleglad hofnar, som hun siger. Men omvendt er hun efter 12 år på posten overbevist om, at det gode samarbejde er det mest frugtbare for alle, lige som hun er sikker på, at hun har medarbejderne bag sig. På samme måde oplever hun, at cheferne har stor tillid til hende. For eksempel når hun hører dem sige, at 'når HK kommer med en sag, så lytter vi. For vi ved I ikke render med sladder, og vi ved, at I ikke er interesseret i at skabe kriser, men foretrækker god ro og orden'. – Cheferne ved, at de ikke kan komme uden om os tillidsfolk, men jeg tror de ser os som det vi er, nemlig medspillere. Jeg kunne aldrig finde på at true dem med bål og brand. Til gengæld ved de, at hvis jeg mener, de træder nogen over tæerne, så står jeg prompte i deres dør, siger hun og understreger, at hun sagtens kan finde på at sætte foden ned og tviste en lønforhandling helt til KL. I den situation er aftalen i Jobcentret blot så, at vinderen giver jordbærkage bagefter. – Jeg er dybt loyal over for de beslutninger, der træffes. Behagelige eller ej. Og kan vi have humoren med og bevare glimtet i øjet, kan vi være venner uanset. For mig er det afgørende, at medarbejderne kan spejle sig i det, der foregår og de beslutninger, der tages. Og det ved jeg heldigvis de kan, lyder det fra Anita Wichmann. Og så understreger hun , at HK – måske på grund af det gode samarbejde – og i modsætning til andre faglige organisationer på stedet ingen problemer har med at rekruttere tillidsfolk.

 

Chefen: Alle parter vinder ved det gode samarbejde

Men én ting er, hvordan tillidsrepræsentant Anita Wichmann ser på samarbejdet. En anden er, hvordan det ser ud fra chefens side. Dog kan man hurtigt konstatere, at han er helt på linje med Anita i vurderingen af den gode relation: – Det skyldes flere forhold. Dels at de to tillidsrepræsentanter vi har med at gøre – fra HK og Dansk Socialrådgiverforening – er meget erfarne og har prøvet det hele før. Dels at det er blevet en tradition at vi har de her uformelle snakke flere gange om ugen. Det gælder selvfølgelig når der er en konkret sag, men også helt generelt, hvor vi lige vender, hvordan det står til rundt omkring, siger Michael Wittendorff, jobcenterchef i Høje-Taastrup Kommune. Han understreger, at han ikke er interesseret i at have konflikter kørende med tillidsfolkene, fordi han dybest set mener, at parterne er fælles om opgaven med at sikre, at medarbejderne synes det er rart at gå på arbejde, og at de får den løn for det, som de skal have. Af samme grund inddrager han også gerne TR-siden i konkrete ledelsesmæssige dilemmaer, hvilket betyder, at rigtig mange små problemer bliver løst, før de når at vokse sig store. – Min oplevelse er, at alle parter vinder ved denne form for samarbejde. Og jeg tror også, at medarbejderne er glade for, at de – uanset om de går til deres leder eller deres TR – får en nogenlunde ens opfattelse af, hvordan landet ligger, siger han og tilføjer så, at kompromis og samarbejde nok altid er mere besværligt. Blot synes han, at man når løsninger på mange ting, som man ellers aldrig ville kunne nå, hvis man valgte at være i opposition til hinanden. – Så ja, det koster lidt mere dialog og tid, men det vindes klart ind på resultaterne set fra begge fløje, siger Michael Wittendorff.