- Vi har oplevet, at der opstod en misundelse mellem os, der var nødt til at møde fysisk ind, og så dem, der fik lov at være derhjemme og vaske deres tøj samtidig, sagde Jens Meier.
En stak bøger med en opslået bærbar på, frokost hen over computeren og Teams-møder mens vaskemaskinen snurrer i baggrunden. Det blev hverdagen for mange fra marts 2020, da coronapandemien sendte en del på tvunget hjemmearbejde. Nogle har haft gode muligheder for at indrette hjemmekontor og skabe velfungerende rutiner. Andre har slet ikke haft mulighed for at arbejde hjemme.
HK Privats medlemmer - ikke mindst i overenskomstgruppen Industri - har vidt forskellige muligheder for hjemmearbejde. For mange er det slet ikke oplagt eller muligt i forhold til deres job. Netop de forskellige udgangspunkter satte rammen, da overenskomstgruppe Industri, diskuterede hjemmearbejde under gruppernes første ordinære landsmøde 2. april.
Afgørende med helt klare aftaler
De cirka 80 medlemmer i Industrigruppen var repræsenteret af alt fra indkøbere og regnskabsmedarbejdere til laboranter og passagerservicemedarbejdere i lufthavnene. Dermed havde nogle stor erfaring med hjemmearbejde, mens andre praktisk talt ikke har haft mulighed for det. Fælles for de fleste var dog, at de er ansat i virksomheder, hvor nogle medarbejdergrupper kan arbejde hjemme, mens andre ikke kan.
Erhvervspsykolog Stine Reintoft.
For at give perspektiver på hjemmearbejde var erhvervspsykolog Stine Reintoft inviteret til at holde oplæg. Og hun kom hurtigt ind på netop den splittelse på arbejdspladsen, som hjemmearbejde kan skabe.
- Når nogle er til stede fysisk, mens andre er på online hjemmefra, så kan en uretfærdighedsfølelse godt få muld at gro i, sagde hun.
Og det blev bakket op af en kommentar fra salen.
- Vi har oplevet, at der opstod en misundelse mellem os, der var nødt til at møde fysisk ind, og så dem, der fik lov at være derhjemme og vaske deres tøj samtidig, sagde Jens Meier, som til daglig er teamleder hos FaunaPhotonics, der er en dansk tech-startup.
Her fremhævede Stine Reintoft en af sine vigtigste pointer: At hvis hjemmearbejde skal fungere fremadrettet – både for den enkelte ansatte og for virksomheden – så er det afgørende, at der er klarhed om aftaler og vilkår for hjemmearbejdet. Og det blev illustreret af Jens Meiers eksempel.
- Problemet på vores arbejdsplads var, at årsagerne til hjemmearbejdet ikke var blevet meldt ordentligt ud fra ledelsen. Vi manglede klare årsager til, hvorfor nogle arbejdede hjemme, mens vi andre ikke gjorde, sagde han.
Mening forsvinder
Klarheden om aftaler og vilkår er også afgørende for den enkelte. For hjemmearbejde har nogle faldgruber, man som ansat nemt kan snuble over, påpegede Stine Reintoft.
En af dem er den velkendte med, at arbejdslivet flyder sammen med privatlivet.
- Hvornår er det egentlig jeg har fri, når jeg arbejder hjemmefra? Og hvis jeg egentlig har lukket ned, men så lige får en mail, kan jeg så ikke lige så godt bare lige besvare den, spurgte hun retorisk.
Derudover kan man let miste det overblik, der er med til at give arbejdet mening, påpegede Stine Reintoft.
- Det store billede kan let forsvinde. Jeg sidder her med min egen opgave, men hvad er det nu, vi er i gang med at løse sammen? Og hvad er mit bidrag til det? Det kan man hurtigt komme i tvivl om, hvis man arbejder meget hjemme, sagde hun.
En ekstra indsats for fællesskaberne
Undervejs i workshoppen skulle deltagerne ud på en frisk 20-minutters gåtur for at ’spadsere og reflektere’ over, hvordan hjemmearbejde har påvirket dem.
Fællesnævneren i grupperne var, at der var opstået et tomrum ved pludselig at sidde derhjemme, og at man på arbejdspladserne havde skulle finde fællesskaberne igen, da man var vendt fysisk tilbage på arbejdspladsen.
- Der er noget fællesskabsfølelse, der er røget. Man er heller ikke opdateret på hinanden, som man plejer. Hvem har egentlig fået børn på det seneste, og hvor mange børnebilleder mangler man lige at se, lød det fra Susanne Bahne, der til daglig er laborant og tillidsrepræsentant hos Novozymes.
Netop fællesskabsfølelsen er noget, man som både leder og ansat skal værne ekstra meget om, hvis hjemmearbejde skal fungere på arbejdspladsen fremadrettet, påpegede Stine Reintoft.
- Den digitale kommunikation er fin til nogle ting, men den giver også en skæv kontakt. Vi kan for eksempel ikke have øjenkontakt over Teams. Den skæve kontakt er ikke nok, vi har fortsat rigtig meget brug for at mødes rent fysisk, og det er vigtigt, at alle prioriterer det. Jo mere vi bruger teknologi, jo mere skal vi skrue op for medmenneskeligheden, sagde hun.