Fremtidsforsker Liselotte Lyngs giver sit bedste bud på, hvor fremtiden er på vej hen. Foto: Carsten Bundgaard
Ingen gider at lære sprog mere, fordi det er meget nemmere at klare oversættelser med digitale værktøjer. Dét med kun at have en arbejdsgiver og arbejdsplads er passé; fremover flekser vi rundt mellem virksomheder, alt efter hvem som har brug for netop vores kompetencer den uge.
4-dages arbejdsuge (eller måske endda 3 dage) med samme timetal er meget udbredt. Det glæder nogle, mens andre går ned med stress. Og i øvrigt er vi alle stort set vegetarer, der har erstattet internettet, som vi kender det, med virtual reality.
Det var nogle af de bud på fremtiden, der kom fra bordene. Vi er på landsmødet hos Overenskomstgruppen Service, og diskussionen stod på skuldrene af et oplæg af fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der med den brede pensel havde givet sit bedste bud på, hvor fremtiden er på vej hen.
På vej ind i et præcisionssamfund
Og her er data - den massive mængde data, der produceres om alles gøren og laden - et afgørende nøgleord, forklarede Liselotte Lyngsø.
Ser man på verdenshistorien i den ekstremt korte version, så har vi haft et landbrugssamfund, et industrisamfund og et informationssamfund.
- Og så er mit modige bud, at nu er på vej ind i præcisionssamfundet - fordi vi har så utrolig meget data og dermed kan være langt mere præcise med en masse ting. Måske skal vi ikke alle sammen have den samme hovedpinepille? Måske kan vi tilpasse indeklimaet på et storrumskontor langt mere individuelt fra medarbejder til medarbejder? lød det blandt andet fra fremtidsforskeren.
Liselotte Lyngsø pegede på tre store tendenser, pakket ind i de tre f’er, som i fremtiden vil få indvirkning på blandt andet arbejdslivet: Fleksibilitet, flerdimensionalitet og frelser.
Fleksibiliteten handler om - ikke mindst præget af nye vaner under corona - et arbejdsmarked, som i langt højere grad vil tage hensyn til den enkeltes situation. Hvor mindre vil ske på automatpilot, men der nøjere vil blive overvejet, hvilken værdi det skaber fx at møde ind på arbejde, deltage i et møde, arbejde hjemmefra osv. Det har som negativ slagside og udfordring, at der vil kunne skabes splid mellem dem, som Liselotte Lyngsø kalder tidsslaver og tidsejere - altså dem, hvis opgaver kræver, at de arbejder et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, og dem, som kan arbejde mere fleksibelt.
Flerdimensionaliteten handler om, at vi som mennesker efterlader en enorm mængde data med vores gøren og laden - som en art digital tvilling. Det kan man måle og styre efter, så det ikke kun er det, man selv siger, at man har brug for, men egentligt erfaret liv (for der er ikke altid overensstemmelse mellem de to). Det giver alt sammen en masse menneskelige bundlinjer, man kan skele til. Inden for samme overskrift talte Liselotte Lyngsø også om tanker om såkaldt digitale, kloge penge - altså en forestilling om, at man ved fx udbetaling af løn kan styre sine medarbejderes forbrug ved, at en mængde af de her digitale penge kun kan bruges til fx klimavenlige indkøb.
Og endelig frelser, som handler om en tendens til, at ting generelt bliver præsenteret mere sort/hvidt. At det hele bliver mere enten/eller. Noget, som er blevet forstærket af sociale medier. For virksomheder betyder det, at der er mange holdninger, man skal tage hensyn til - og det er vigtigt ikke at miste alle i en organisation, når det hele er trukket hårdt op.