Du er ikke den ene, der ligner et stort spørgsmåltegn , når en kollega afslutter en mail med en eller anden bogstavskombination.
Selv om vi længe har haft forkortelser i dansk, er det først omkring år 1900, at de begynder at trænge ind i det mere officielle skriftsprog.
I tiden efter 2. verdenskrig stiger antallet af forkortelser kraftigt, og i det seneste årti er der dukket en ny type forkortelser op. Fælles for dem er, at de er engelske og ofte udtales bogstav for bogstav.
Årsagen til udviklingen af det nye ”kodesprog”, som brugen af de engelske forkortelser kan minde om, skal nok til dels findes i de seneste årtiers mange nye digitale enheder.
- Særligt mobilen og senere smartphonen spiller en stor rolle, men også sociale platforme som Facebook, Twitter og forskellige chatfora, fortæller seniorforsker ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen, der har skrevet ph.d.-afhandling om unges holdninger til engelskpåvirkningen af dansk og i dag fortsat arbejder med engelskpåvirkningen af dansk tale- og skriftsprog.
På disse sociale platforme er der opstået såkaldte netkronymer, dvs. forkortelser, der udtrykker følelser og umiddelbare reaktioner på samme måde som eksempelvis emojis. Det kan fx være udtrykket OMG (Oh My God eller åh gud på dansk). Det er disse forkortelser, vi til dels også har taget med ind i vores mailsprog, bl.a. fordi det er hurtigt og effektivt, forklarer seniorforskeren.
- Når vi ikke opfinder nye danske forkortelser, men i stedet tager de engelske til os, hænger det sammen med, at hele internetkulturen er amerikansk baseret, og at man gerne vil signalere, at man er ”smart” og "med”, siger hun.
Boomer-generationen bruger dem mest
Derfor skulle man måske tro, at det i høj grad er de helt unge, der er de flittigste brugere af engelske forkortelser som IMO og NP (se listen til højre), men det er faktisk ikke tilfældet.- Faktisk er det den mere modne del af befolkningen - den såkaldte boomer-generation - der oftest benytter dem i dag, mens de unge ofte bruger forkortelser som self for selvfølgelig og ku for kunne, fortæller Margrethe Heidemann Andersen.
Selv om forkortelserne kan synes som en let genvej i situationen, skal man dog passe på med, at ”det ikke bliver så smart, at det mister fidusen,” advarer seniorforskeren.
- Det kan let risikere at blive så indforstået, at modtageren ikke ved, hvad der menes. Så kan det godt være, det er hurtigt at bruge dem, men hvis du så skal bruge tid efterfølgende på at forklare, hvad det betyder, eller modtageren skal slå det op, så er der jo ikke meget vundet.
- Der findes efterhånden flere ordbøger med de her internetforkortelser, som både er sjove og underholdende, men samtidig siger det også noget om, at det er lidt en jungle for mange mennesker, siger Margrethe Heidemann Andersen.
Vi slutter artiklen af med en forkortelse, der er god at kende: TGIF = Thank God it’s Friday (gudskelov det er fredag).