Normalt begynder flygtningebørn i skolen en eller to ad gangen. Men i den senere tid har både omfang og tempo været helt anderledes. For med krigen i Ukraine er der pludselig og på én gang kommet mange. Det gælder bl.a. på Trekløverskolen i Frederikssund, som er en af de skoler, Frederikssund Kommune har valgt ud til at tage imod de nye flygtningebørn.
“Da krigen kom, gik der ikke mange dage, før vi fik besked på at opruste og gøre os klar til at modtage en hel del nye børn. Vi har i første omgang fået ti. Og de er nu alle godt i gang,” fortæller skolesekretær og tillidsrepræsentant Sabine Bartholin.
Undervejs er enkelte børn flyttet andre steder hen og nogle gået helt ud. Men uanset hvad, er det lidt af et puslespil at få så mange ind i systemet på en gang. Trekløverskolen er normeret til at kunne tage tre klasser i alt, to i indskolingen og én i udskolingen. Og puslespillet opstår, fordi placeringen af børnene skal give mening i forhold til alder, sprog og relationer, som Sabine forklarer.
Et stort administrativt arbejde
Hendes og de øvrige skolesekretærers job med flygtningebørnene er rent administrativt temmelig omfattende. Sammen med kommunens DSA-konsulent (DSA = dansk som andet sprog) er det deres opgave at få etableret CPR-numre til børnene, bestilt buskort, få dem registreret og skrevet ind i de rigtige klasser, få orienteret lærerne, få lavet skemaer, hyret nye undervisere osv.
“Det er et stort arbejde, men vi er vant til at ligge vandret. Og så længe der ikke kommer flere, er det okay. Vi er jo også vant til procedurerne, fordi vi i forvejen har en del flygtningebørn fra Syrien,” fortæller Sabine.
Men selvom hendes og kollegernes procedurer er de samme som altid oplever hun dog helt generelt, at den danske modtagelse af børnene fra Ukraine er noget anderledes end den af andre flygtningebørn. Og det synes hun faktisk er forkert:
“Nu hvor børnene kommer fra Ukraine, skal vi pludselig opruste og stå på hovedet for at tage imod dem og få dem integreret i samfundet. Men da alle børnene fra Syrien kom for nogle år siden, var der ikke nogen, der talte om at gøre noget ud over det sædvanlige. Og det har jeg det rigtig svært med. Selvfølgelig skal vi tage godt imod børnene fra Ukraine, da de står i en situation, hvor de har brug for omsorg, for at blive set og lyttet til, fordi de alle har oplevet noget frygteligt. Men jeg tror bare, at børnene fra Syrien har oplevet noget, der er endnu værre - og det gav os ikke anledning til at gøre noget ekstra,” som hun siger.
Kun de sædvanlige udfordringer
Når det er sagt, oplever hun, at de konkrete udfordringer med de ukrainske børn på skolen er nogenlunde de samme som med andre flygtningebørn:
“En udfordring er, at de ikke kan et ord engelsk. Kun enkelte af de store kan en smule. Og vi har ingen tolke. En anden er, at nogle af børnene ikke nødvendigvis kommer fra velfungerende hjem, og derfor i forvejen har brug for specialstøtte, hvilket gør det svært at undervise dem. En tredje udfordring er, at nogle af de store elever i forvejen har online-undervisning med en lærer i Ukraine, hvorfor de faktisk går dobbelt i skole. Det er hårde vilkår og stresser dem en del,” fortæller Sabine.
Trods udfordringerne oplever hun, at alle børnene og deres forældre er meget glade og taknemmelige. Det betyder meget for dem, at børnene kan komme ud og få skabt nogle relationer og noget, der ligner en normal hverdag.
Og det går overraskende godt, synes hun. Blandt andet fordi de danske børn tager meget positivt imod udlændingene
“Især i de store klasser fungerer integrationen fint. De store danske børn er meget rummelige og vil gerne inkludere de nytilkomne. Og så elsker de danske børn at tale engelsk. For dem er det hverdag med udenlandske børn, der kommer og går. Så ingen konflikter dér,” siger Sabine.