Da Bodil Marie Gjøl for et par år siden kom til Sundhedsplejen i Frederikssund Kommune som ny leder ‘arvede’ hun en administrativ fleksjobber på kontoret, som var Tina Lundegaard. Og der gik ikke længe, før hun så, at Tina var ‘superdygtig, ihærdig og flittig’, som hun siger.

“For os er hendes ansættelse i et fleksjob på 20 timer ren win-win, idet det passer som hånd i handske til vores behov. Vi er en lille afdeling og har ikke arbejde nok til en administrativ medarbejder i fuldtidsstilling. Så på den måde får både vi og Tina noget godt ud af fleksjobordningen,” siger hun.

Efter mange år som arbejdsmiljørepræsentant for HK’ere i Københavns Kommune, inden hun kom til Frederikssund som leder, har Bodil Marie Gjøl kun gode erfaringer med fleksjob:

“Det er jo en katastrofe, hvis man sender en medarbejder ud i arbejdsløshed, som godt kunne være fortsat i job på deltid. Derfor er fleksjobordningen rigtig god for dem, der tilfældigvis bliver ramt af sygdom eller ulykke, fordi de på den måde kan komme i job og få et meningsfyldt arbejde, hvor de gør en forskel,” påpeger hun.

Det lykkelige match

Afgørende for begge parter, at man får matchet den enkelte fleksjobber godt med den enkelte arbejdsplads. Det betyder, set med hendes øjne, at antallet af arbejdstimer, som fleksjobberen kan præstere, skal passe til arbejdspladsens behov. Det betyder også, at fleksjobberens kompetencer og erfaringer skal matche. Og endnu et afgørende element i det lykkelige match er, at kollegerne accepterer hende eller ham, der er i fleksjob.

“Sådan er det heldigvis hos os. Alle er meget imødekommende og forstående over for Tina, og ved godt at hun har nogle særlige behov, der skal tilgodeses. Og den fleksibilitet hun har behov for, er slet ikke noget vi tænker over her, fordi det er sådan alle i afdelingen arbejder,” fortæller hun.

Åbenhed kan fjerne fordomme

Når det er sagt ved Bodil Marie Gjøl godt, at der på mange arbejdspladser kan være mindre forståelse. Det ser hun mest som et levn fra gamle dage, hvor det var relativ nemt at få bevilget fleksjob og fordommene fik frit løb. Men i dag, hvor det er en både vanskelig og langvarig proces, mener hun der bør være grundlag for at ændre billedet:

“Når man kender en fleksjobber som Tina, bliver de fordomme folk lufter, ekstra provokerende. For er der noget Tina gerne vil - og i øvrigt altid har gjort - så er det at arbejde. Og det gælder jo langt hovedparten af fleksjobberne. Så helt generelt bør der bare være den samme overordnede respekt for en medarbejder i fleksjob som en medarbejder i ordinært job. Dybest set er det ligegyldigt for alle, hvordan den enkelte er ansat, hvis opgaverne løses,” pointerer hun.

For hende som leder er det vigtigt ikke at gøre forskel på sine medarbejdere, idet de i hendes øjne har lige stor værdi, hvad enten de er på seniorordning, fleksjobordning eller andet. Derfor omtaler hun for eksempel altid Tina som administrativ medarbejder på deltid. Så i stedet for at handle om hende og hendes ansættelsesforhold, kommer det til at handle om arbejdsopgaverne. Og det er i realiteten det eneste, der er relevant, mener Bodil Marie Gjøl.