"Vi har lært hinanden at kende på en ny måde", siger Heidi Lee Andersen, der er TR i Magasin i Field's. Foto: privat
Hun kunne mærke gåsehuden, da hun åbnede sin vagtplan. Det var mange af de helt unge piger, der var på arbejde. En af dem var endda lige startet og var lige nu på sin anden vagt nogensinde i Magasin i Field’s.- Jeg kunne næsten ikke være i mig selv ved tanken om det, fortæller Manna Weinoldt-Emcken, der arbejder i Magasin.
Hun havde fri den søndag i juli, hvor en gerningsmand skød omkring sig i Field’s. Hendes mand havde lige afleveret datteren på job i Royal Arena, da nyhedens kom.
- Det var hårdt bare at side derhjemme uden at kunne gøre andet end at skrive ud og spørge, om alle var OK, erindrer Manna Weinoldt-Emcken.
Efter angrebet
Heldigvis viste det sig, at ingen af Manna Weinoldt-Emckens kollegaer i Magasin var kommet noget til. I hvert fald ikke fysisk. En så voldsom oplevelse påvirker til gengæld alle psykisk – også dem, der som Manna Weinoldt-Emcken ikke var på arbejde den dag:
- Det, der fyldte hos mig, var skyldfølelsen. Det kunne lige så godt være sket om lørdagen, hvor jeg var på arbejde, så hvorfor var det lige de kollegaer og ikke mig, det var gået ud over? Og havde jeg gjort nok om søndagen for at komme i kontakt med alle mine kollegaer?
Derfor var det også vigtigt, at ledelsen reagerede hurtigt, så alle medarbejdere fik den hjælp, de skulle bruge. Og det gjorde de, fortæller Manna Weinoldt-Emcken.
- Jeg har kun gode beretninger. Ledelsen har mødt os alle sammen der, hvor vi er, og sammen med vores tillidsrepræsentant har de været en stor støtte, siger hun.
Det var på sin vis et statement for os at vende tilbage. Det var en måde at sige: ”Det her skal ikke have lov til at ødelægge os"
Hendes tillidsrepræsentant, Heidi Lee Andersen, har også stor ros til ledelsen.
- Vi er blevet grebet af både HR og vores nærmeste ledere lige så snart, vi er landet. Der var en plan klar, og de har åndet og levet sammen med os i tiden efter angrebet. I dag er vi faktisk der, hvor hverdagen er vendt tilbage – og der er jo fantastisk, fortæller Heidi Lee Andersen.
Angrebet er ikke længere dagligt samtaleemne, og for mange medarbejdere føles det allerede som, at det er lang tid siden.
- Faktisk vil jeg sige, at sammenholdet er stærkere end nogensinde før. Vi har lært hinanden at kende på en ny måde, siger Heidi Lee Andersen.
Tilbage til det normale
Manna Weinoldt-Emcken og Heidi Lee Andersen peger på det samme, når de skal forklare, hvad der var afgørende for, at det så hurtigt er blevet hverdag igen: Ledelsen lykkedes med lynhurtigt at få stablet et forløb med krisehjælp på benene.Forløbet bestod dels af psykologhjælp til alle ansatte – både dem der befandt sig i Field’s under skyderiet, og dem der som Manna Weinoldt-Emcken måtte følge begivenhederne med gru hjemmefra.
Og dels bestod det af muligheden for at vende hurtigt tilbage til arbejde. Alle medarbejderne fra Field’s fik nemlig mulighed for at komme ind på Magasin på Kongens Nytorv og genoptage arbejdet. Det var for mange medarbejdere en god mulighed, fortæller Heidi Lee Andersen.
- Det betød, at der hele tiden var nogen omkring en, og at man ikke bare sad derhjemme alene. Tingene blev hurtigere normaliseret, så man ikke hele tiden gik og var opmærksom på lyde, og hvad der skete omkring en, siger hun.
Hun oplevede, at forløbet fungerede godt for både dem, der havde været til stede under skyderiet, og dem der ikke havde.
Ved at være samlet på Kongens Nytorv, havde kollegaerne også bedre mulighed for at støtte hinanden og tale oplevelserne grundigt igennem.
Det betød, at da Field’s var klar til at genåbne, så medarbejderne frem til at komme tilbage til deres egen butik.
- Det var på sin vis et statement for os at vende tilbage. Det var en måde at sige: ”Det her skal ikke have lov til at ødelægge os”, fortæller Heidi Lee Andersen.
Forløbet på Kongens Nytorv med psykologsamtaler samt stor støtte fra kollegaer, ledere og tillidsrepræsentant betød også, at det ikke længere var skyldfølelse, der fyldte for Manna Weinoldt-Emcken:
- Den sidste dag, hvor vi var på Kongens Nytorv, rejste alle vi medarbejdere os spontant og klappede ad ledelsen. Der ramte det mig for alvor følelsesmæssigt. Jeg havde selvfølgelig været berørt af det alle dagene. Men det var først der, at alle følelserne for alvor kom frem til overfladen – og nu var det en god blanding af glæde og stolthed over vores fællesskab, der fyldte.