Jeres arbejdsgiver har ved lov pligt til at sikre, at der er en helt klar plan i forhold til medarbejdernes helbred og sikkerhed ved butikstyverier. Foto: Simon Klein Knudsen.

Butikstyverier medfører en risiko for arbejdsmiljøet. Og desværre viser de seneste tal fra Rigspolitiet, at antallet af butikstyverier er steget med 23 pct. Derfor har vi talt med arbejdsmiljøkonsulent Henriette Bjerg Mahrt om, hvad du som tillidsvalgt bør være opmærksom på.

Der skal være en plan

Jeres arbejdsgiver har ved lov pligt til at sikre, at der er en helt klar plan i forhold til medarbejdernes helbred og sikkerhed ved butikstyverier.

Der er nemlig en risiko for, at et tyveri udvikler sig til et røveri. Især hvis en medarbejder selv konfronterer tyven og ikke er klædt ordentligt på til en eventuel konflikt. Derfor skal arbejdsgiver sørge for, at der i arbejdsfællesskabet er lagt en plan for:

  • Hvordan tyveri og røveri forebygges
  • Hvad medarbejderen skal gøre i situationen
  • Hvordan der skal ydes psykisk førstehjælp, hvis uheldet er ude.

Medarbejderen skal ikke stå med ansvaret

Det er vigtigt, at medarbejderen ikke selv står med ansvaret, hvis vedkommende opdager eller har mistanke om et tyveri. Medmindre medarbejderen er blevet klædt rigtig godt på i forvejen til at håndtere konflikter, så anbefaler vi, at vedkommende aldrig selv forsøger at konfrontere en tyv.

I værste fald kan situationen udvikle sig til, at tyven bliver voldelig eller truende, og så er der tale om et røveri.

Til gengæld bør medarbejderen altid vide, hvem han / hun skal tage fat i. Det vil typisk være bedst, at medarbejderen går til en leder eller en vagt med sin mistanke.

Hvis tyveri bliver til røveri

Hvis et tyveri udvikler sig til et røveri, er det vigtigt, at der en klar plan for den psykiske førstehjælp, som forebygger at medarbejderen ikke bliver syg af den traumatiske hændelse, som et røveri er.

Medarbejderen skal have al den hjælp, han / hun har brug for. Det er bl.a. vigtigt hurtig at få talt grundigt om episoden, imødegå selvbebrejdelser og eventuelt få hjælp fra en krisepsykolog ved behov.

Medarbejderen må heller ikke i stærkt påvirket tilstand sætte sig ud i sin bil.

Og endelig skal episoden anmeldes som en arbejdsskade. Det er langt fra altid, at symptomerne på en psykisk arbejdsskade kommer lige efter episoden, og derfor anbefaler vi, at man hellere anmelder én arbejdsskade for meget end en for lidt.

Kilde: Henriette Bjerg Mahrt, arbejdsmiljøkonsulent i HK HANDEL.