Britt Drud Sørensen har pga. sin funktionsnedsættelse været nødt til at kæmpe hårdt for både sit job og sin uddannelse. Foto: Privat.
Britt Drud Sørensen er ikke en, der vil lade sig begrænse.
Selvom hun lider af funktionsnedsættelsen cerebral parese - også kaldet spastisk lammelse - har hun som en af de få fleksjobbere påbegyndt en uddannelse.
Målet er at kunne kalde sig selv faglært salgsassistent.
- Når man har et handicap, bliver man ofte mødt med fordomme og en manglende tro på ens faglige evner. Med papirerne i hånden viser jeg, at jeg godt kan mine ting, og at jeg har præcis samme faglighed som andre i faget, fortæller hun.
På grund af sin funktionsnedsættelse arbejder Britt Drud Sørensen i en fleksjobstilling 20 timer om ugen i Kvickly i Kalundborg. Men selvom viljen til uddannelse hele tiden har været der, så har udfordringerne stået i kø allerede fra første dag.
Måtte søge dispensation
Da Britt Drud Sørensen ikke kan arbejde eller studere mere end 20 timer om ugen, betyder det, at hendes uddannelse til salgsassistent bliver forlænget. Desuden bliver hendes arbejdstid sat ned til 15 timer i de uger, hvor hun studerer for at undgå overbelastning – en aftale der er indgået mellem jobcentret og hendes arbejdsgiver.
På grund af det, vil hun efter overenskomstens bestemmelser ikke kunne få fuld løn, mens hun studerer ved siden af arbejdet. Derfor skulle der en særlig dispensation til, før hun kunne begynde på sin uddannelse.
En proces der både krævede, at kommunen, HK Handel og arbejdsgiveren måtte involveres.
SIDSTE CHANCE FOR AT SENDE KRAV: OK23 ser ud til at blive en svær overenskomst at forhandle. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi har jer og jeres ønsker i ryggen, når vi går ind til forhandlingerne. Send os derfor dit overenskomstkrav inden d. 26. november - du kan både gøre det på SMS og elektronisk her. Så tager vi dit ønske med til forhandlingsbordet.
- Jeg synes, at det er vildt ærgerligt, at man som fleksjobber skal igennem så mange bump og søge særlig dispensation for at få lov til at få papir på sin faglighed. Jeg har jo et ønske om at komme til at stå stærkere på arbejdsmarkedet, og det gør jeg bedst ved at få en uddannelse. Og det ved jeg også, at mange andre fleksjobbere har som ønske, siger Britt Drud Sørensen.
Hun peger på, at især folk med handicap kan stå usikkert på arbejdsmarkedet. Derfor er det nødvendigt at have en uddannelse, som vidner om ens faglighed.
- Som en, der har en funktionsnedsættelse, har jeg oplevet at blive sorteret fra til jobs. Men med en uddannelse i baghånden viser jeg jo klart og tydeligt, at jeg godt kan klare mine arbejdsopgaver, fortæller hun.
Ønsket om mere lige adgang til uddannelse er så vigtigt for Britt Drud Sørensen, at hun nu også har sendt det ind som et krav til de kommende overenskomstforhandlinger, der går i gang i starten af det nye år.
- Ingen fleksjobber er ens, så det kan være svært at finde en ”one size fits all”-løsning. Men vi bliver nødt til at gøre overenskomsterne mere fleksible, så det bliver lettere for fleksjobbere at tage en uddannelse på nedsat tid og samtidig få løn, siger hun.