Forligsinstitutionen skal under overenskomstforhandlinger forsøge at minimere risikoen for konflikt. Foto: Colourbox

Du har måske hørt udtrykket ’forligsmanden’ eller ’forligsen’. Det dækker over Forligsinstitutionen, som siden 1910 har været et redskab i overenskomstforhandlinger. Forligsinstitutionen består af tre forligsmænd og 21 mæglingsmænd og selve bygningen ligger på Sankt Annæ Plads i København.

Hvad er forligsinstitutionens rolle?

Kort sagt skal Forligsinstitutionen hjælpe de forhandlende parter, når de ikke selv når til enighed. Samtidig skal Forligsinstitutionen forsøge af minimere risikoen for konflikt, da en konflikt har store samfundsmæssige konsekvenser for alle.

Man kan kalde Forligsinstitutionen for et slags serviceorgan, der skal bistå arbejdsmarkedets parter gennem forhandlinger.

Overenskomstforhandlingerne begynder, når overenskomsterne på et område er ved at udløbe. Typisk 1. marts på det private område. Op til den dag fortsætter forhandlingerne normalt, og medmindre forhandlingerne går i hårknude, bliver forligsmanden først involveret, når overenskomsterne er ved at udløbe.
Når overenskomsterne udløber, ophæves fredspligten midlertidigt, og de forhandlende parter kan derfor varsle konflikt i form af strejke eller lockout. Her vil parterne udsende konfliktvarsel, og det aktiverer forligsmandens kompetencer. Forligsmandens kompetencer består af en række redskaber, der har til formål at minimere risikoen for konflikt.

De forhandlende parter vil altid udsende konfliktvarsel, også selvom det går godt med forhandlingerne. At der varsles konflikt, er således en normal del af overenskomstforhandlingerne. Det kan forligsmanden udsætte to gange af 14 dages varighed.

Mæglingsforslag

I løbet af de første 14 dages udsættelse vil de fleste af overenskomstforligene være på plads, hvis det går, som det plejer. Herefter vil de forhandlende parter blive indkaldt til Forligsinstitutionen for at lave et såkaldt mæglingsforslag, der kan få de resterende forhandlinger med ind over målstregen.

Det kan godt være nogle lange forhandlinger, som kan foregå over flere dage og nætter. Og de forhandlende parter må ikke forlade Forligsinstitutionen, medmindre forligsmanden giver lov til det.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed, fremsætter forligsmanden et mæglingsforslag, som tager udgangspunkt i de allerede forhandlende overenskomstforlig.

Overenskomsterne sammenkædes

Hvis de forhandlende parter bliver enige med forligsmanden om et mæglingsforslag, skal medarbejdere og arbejdsgivere stemme om alle overenskomster og mæglingsforslag på en gang. Forligsmanden kan nemlig bestemme, at de skal sammenkædes, og det plejer de at blive. Det betyder, at alle overenskomster enten fornyes, hvis der er et flertal for et ja. Eller at alle områder kan havne i konflikt, hvis der er et flertal, der stemmer nej, og at det samme er tilfældet for mindst 25% af de stemmeberettigede.

forligsmandens magt

Forligsmanden har en række beføjelser til at hjælpe overenskomstparterne med at skabe forlig bl.a.:

• Indkalde parter til forhandlinger, hvis der er udsigt til konflikt. Det er strafbart, hvis man som part ikke møder op.
• Udsætte konflikter, der ellers ville være tråds i kraft.
• Tvinge de forhandlende parter til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter.
• Sammenkæde forlig
• Fremsætte mæglingsforslag, som skal sendes til afstemning.