Han har bogstavelig talt været midt i maskinrummet i IT-branchens udvikling fra halvfjerdserne til i dag. Nu stopper Per Robert Nedergaard Nielsen som formand i SAMDATA og går på pension.
Tekst: Andreas Rasmussen, ar@andreas-rasmussen.dk
Sommeren 1974 var ikke en hvilkensomhelst. Vesttyskland blev verdensmestre i herrefodbold, og Nixon gik af som præsident i USA på grund af Watergate-skandalen. På Fyn blev en dreng ved navn Per Robert Nedergaard Nielsen færdig i folkeskolen. Da han kort tid efter startede som bud på det daværende Regnecentralen, vidste han ikke, at jobbet ville forme de følgende næsten 50 år af hans arbejdsliv.
For Regnecentralen var Danmarks første IT-virksomhed – fra før IT var et begreb. Her begyndte den senere SAMDATA-formand for første gang at interessere sig for EDB, og resten er historie. Den historie får du hér.
OK 23
Dette interview skulle egentligt have været gennemført mandag den 20. februar, men tidligt om morgenen tikkede en mail ind fra formanden: Han var blevet kaldt til møde om industriens overenskomst, der var blevet annonceret dagen inden, og var derfor nødt til at udskyde interviewet. Han har altså været aktiv i SAMDATAs kernevirksomhed til det sidste, for kun få dage senere var tiden inde til at logge ud for sidste gang. Per Robert Nedergaard Nielsen er ikke længere formand i SAMDATA.
Her fortæller han om sit første job:
“En af opgaverne på Regnecentralen var at slæbe endeløse mængder papir til printerne. Med tiden fik jeg lov at prøve en GIER, der var den anden mainframe, Regnecentralen udviklede. I dag står den på teknisk museum i Helsingør, så det er længe siden,” siger han og griner.
Det er de færreste, der kan prale af at have oplevet seks forskellige årtier i IT-sektoren, men Per Robert Nedergaard Nielsen kan. Dermed har han oplevet udviklingen fra de første mainframes fra før ord som PC og IT blev hverdagskost i branchen til de seneste års transformation til cloud computing.
Efter at have arbejdet som bud, tog han en erhvervsfaglig grunduddannelse på kontorsporet, mens han stadig hjalp til på Regnecentralen som EDB-medarbejder. Efter en kort periode som asfaltlægger i Odense, fik han job i dét firma, der de næste små halvtreds år skulle danne rammen om hans arbejdsliv.
“Min mor kendte nogen revisorer, der havde grundlagt et lille EDB-bureau i Odense. Firmaet skulle lave data fra hulkort om til bogføringsjournaler,” forklarer han og fortsætter:
“De skulle bruge en mainframeoperatør-elev i 1976, og det blev mig. Jeg startede den 16. februar. Der var lige blevet oprettet en uddannelse, der hed EDB-assistent, men jeg var 18 år, og så trækker pengene jo lidt,” fortæller han med et grin.
Firmaet havde en ICL 1800A mainframe med hele 48k ram, fire båndstationer og en hulkortlæser, der kunne klare 500 kort af gangen, samt to harddiske med hver 200 megabyte.
“Det fyldte som en hel villa,” husker han.
Jobbet blev også Per Robert Nedergaard Nielsens introduktion til fagbevægelsen.
I firmaet kørte mainframeoperatørerne i toholdsskift. I 1978 dannede de en HK-klub og valgte en tillidsrepræsentant. Han klarede det egentligt meget godt, men blev fyret på grund af druk. Så trådte Per Robert Nedergaard Nielsen til, og det blev startskuddet til en lang karriere som fagligt aktiv.
“Jeg blev valgt som tillidsrepræsentant i starten af firserne. Derefter begyndte jeg at komme hos HK og gik ind i den lokale Samdata-klub, som jeg også hurtigt havnede i bestyrelsen for. Det betød, at jeg kom med til Samdatas delegeretmøder, og i slutningen af firserne blev jeg så valgt ind i landsbestyrelsen. Der har jeg siddet siden da, kun afbrudt af en pause på to år.”
På det tidspunkt var det lille EDB-bureau i Odense blevet købt af JDC i Vejle, og Per Robert Nedergaard Nielsen fulgte med ICL-mainframen over i det nye firma.
“Det var lidt af et kulturchok at starte i en virksomhed med mere end 500 ansatte, når man var vant til at være 25 i alt.”
Tiden gik, og teknologierne forandrede sig. Fra hulkort, fem-en-kvart-tomme disketter og papertape til PC’er, Dos 5.5 og Windows 3.11.
“På det tidspunkt blev jeg i højere grad en intern supportmedarbejder, for nu havde vi pludselig en masse maskiner, der skulle vedligeholdes. Mit job skiftede til at vedligeholde servere og PC’ere. Da vi gik fra Windows 95 til Windows 98, kom Windows 98 i første omgang på disketter, ikke CD. Installationen fyldte omkring 40 disketter. Jeg havde det største kontor i firmaet, for jeg havde konstant 10-15 PC’er stående i en klynge, hvor jeg rendte rundt og skiftede disketter, når jeg installerede Windows.”
Han fortsætter:
“Men udviklingen betød også, at der ikke var samme behov for personale, så i løbet af halvfemserne gik vi fra 550 til 150 medarbejdere. Det betød at jeg brugte hele det årti på at rende rundt og forhandle fratrædelser for mine kollegaer. Heldigvis fik vi forhandlet nogle supergode aftaler,” fortæller han.
Det nok så frygtede Y2K-problem udeblev ved årtusindeskiftet, men den hastige forandring fortsatte. “Mainframes var nok ikke fremtiden”, som han selv formulerer det, og mainframeafdelingen blev i stedet lukket. Firmaet skiftede først til Unix-servere og sidenhen til Windows. Ved årtusindeskiftet var der stort set ingen mainframes tilbage.
Hele vejen igennem har Per Robert Nedergaard Nielsen været autodidakt.
Engang i midthalvfemserne blev han så næstformand i Samdata. Erik Lykke, der var fællestillidsmand i KMD, var lige blevet formand, og da KMD dengang var kommunalt dækkede de to både det private og det offentlige.
“Det var et godt miks”, siger Per Robert Nedergaard Nielsen i dag.
Op igennem nullerne og tierne skiftede JDC ejere i flere omgange. Sidste overdragelse fandt sted i marts 2021, og det blev starten på slutningen for Samdatas afgående formand.
“Midt i sommerferien bliver jeg ringet op; ledelsen vil have et ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget, for nu skal der fyres. De ender med, at fyrer hver tredje medarbejder. Dagen før de fyrede skal have besked, bliver jeg ringet op af HR, der fortæller, at mit navn også er på listen. Det var noget svineri, at de holdt det skjult så længe, synes jeg.”
Det betød, at Per Robert Nedergaard Nielsen 1. marts sidste år var arbejdsløs. Med hjælp fra HK havde han fået en fordelagtig fratrædelsesaftale i hus, der blandt andet trak tråde til nogle af de fratrædelsesaftaler, han selv forhandlede i halvfemserne.
“Nu har jeg så været arbejdsløs i et år. Jeg er blevet behandlet meget pænt i jobcentret, men det har da været et pres hele tiden at skulle søge jobs. Jeg har fået den såkaldte Arne-pension, og nu glæder jeg mig til at finde min fiskestang frem,” siger han grinende.
Han slipper dog ikke IT’en helt, for han regner med at skulle undervise i brugen af MitID og lignende digitale tjenester i den lokale ældreklub.
Når Per Robert Nedergaard Nielsen ser tilbage på et langt liv som fagligt aktiv, så er det med stolthed.
“Vi er gået fra 10.000 medlemmer til små 17.000. Det er jeg glad for. Vi har også sørget for, at IT har fået sin egen overenskomst, der er blevet moderniseret henad vejen. Det er en af de største sejre. Jeg har været med til at forhandle hver gang siden nullerne, og selvom det ikke har givet store forbedringer, så har der været nogen. Nu skal vi bare have tillidsrepræsentanterne til at bruge de forbedringer.”
Spørger man til fortrydelser, så er det svært at hive noget ud af ham. Alt er jo sket i en kontekst, som han siger. Men alligevel vil han godt nævne en ting:
“SAMDATA og Prosa har ikke altid haft det bedste forhold til hinanden. Der har været mange slagsmål. Der var måske nogle situationer, hvor man måske kunne have gjort det anderledes i den kamp. Men det har jo også været skægt, og i dag har vi et fornuftigt forhold til hinanden.”
Efter at have oplevet udviklingen fra EDB til IT, så konstaterer Per Robert Nedergaard Nielsen selv, at tiden er moden til at han siger farvel.
“I den overenskomst, som vi lige har været inde og godkende, der står der, for første gang, ikke længere ordet ‘EDB’. Det er endelig røget ud, men det har taget mange år. På den måde passer det måske meget godt, at jeg stopper nu,” griner han.