Ole Hansen, formand for seniorerne på Bornholm

Ud over et engageret arbejdsliv har Ole Hansen været forretningsfører i Arbejderbevægelsens Udviklingsfond på Bornholm og kasserer i Viking Atletik samt næstformand i DGI Bornholm.

- 14 dage efter at jeg gik ud af skolen, af 7. klasse, startede jeg på min læreplads som kommis i Aaker og Aakirkeby Brugsforening. Jeg var endnu ikke konfirmeret, så jeg havde fri til at passe konfirmationsundervisningen, indtil jeg blev konfirmeret i oktober. Det var meget svært at få en læreplads, men min far havde handlet i Brugsen i 35 år, så han fik en aftale i stand, fortæller Ole Hansen.

Det var helt oplagt for den i dag 85-årige pensionist at bliver organiseret i en fagforening.

- Min far havde i en lang periode været formand for snedkerne og tømrerne i Aakirkeby, så det var helt naturligt, at jeg skulle være med i en fagforening. Kort efter min start på lærepladsen kom sekretæren fra HK og talte med tillidsmanden i Brugsen. Så vi fik ordnet min indmeldelse i HK, forklarer Ole Hansen.

Efter han var udlært, rykkede Ole Hansen til Rø Brugsforening, indtil han skulle i militæret.

- Efter min soldatertid fik jeg plads i Madvig på Lille Torv i Rønne, men kun i 4 måneder. I 1959 fik jeg nemlig tilbudt en stilling på Dagbladet Bornholmeren, og her var lønnen 50 procent højere. Jeg var på Bornholmeren i 35 år, indtil avisen lukkede i 1994, siger Ole Hansen.

Et arbejdsliv i A-pressen
Han fik et langt og varieret arbejdsliv på det socialdemokratiske bornholmske dagblad. Og især den tekniske udvikling kom til at spille en stor rolle.

- Jeg startede i distributionen og med abonnement- og annoncesalg. Efter 5 år flyttede jeg så til regnskab, dengang vi overgik fra store bøger til indtastning af abonnenter og annoncer på disketter, der blev kørt på en datacentral. Efterhånden fik vi EDB installeret, og det udviklede sig hurtigt, konstaterer den 85-årige.

Ole Hansen, formand for seniorklubben på Bornholm

Ole Hansen på sit kontor på Bornholmeren. - Der var tremmeloft, og i løbet af én time faldt der 3 kattekillinger ned på mit skrivebord. En medarbejder fra en gård tog sig af dem, fortæller Ole Hansen. 

I 1975 overtog han pladsen som forretningsfører på Bornholmeren.

- Jeg var så med i OK-Klubben for A-pressen, hvor ledere inden for HK-området for Aktuelt, Bornholmeren og Ny Dag mødtes. Tilforordnet var i øvrigt John Dahl, HK’s senere formand, husker Ole Hansen.

Efter Bornholmeren lukkede, arbejdede han 1 år i København som økonomichef for TV-Bingo og til sidst i sit arbejdsliv som økonomichef for Baltisk Medie Center i Svaneke, indtil han gik på efterløn i 2002.

Et fagligt liv i HK
Omkring 1960, da Ole Hansen var 21 år, begyndte han sit faglige arbejde i HK.

- Jeg kom med i bestyrelsen i HK Bornholm, hvor vi bl.a. havde en del ungdomsarbejde i gang, Der sad jeg i 6 år, men mit arbejde, samtidigt med at jeg blev formand for Socialdemokratiet i Rønne med omkring 1.000 medlemmer, krævede en meget stor indsats, fortæller han.

I mange år var Ole Hansen billagskontrollant for HK på Bornholm, og i en lang årrække var han dirigent ved HK’s generalforsamlinger, som også dengang bød på en god middag og derfor samlede mellem 100 og 150 medlemmer.

- Efter jeg gik på pension, deltog jeg i HK Seniorer Bornholms arrangementer, og for 6 år siden lod jeg mig vælge til formand. Det betyder også, at jeg hvert kvartal mødes i København med alle de øvrige formænd for senior-klubberne i HK Hovedstaden.

HK på godt og ondt
Når 70-års jubilaren ser tilbage i sine syv årtier som HK’er, er han ikke i tvivl om de største og vigtigste begivenheder i fagforeningen.

- HK fik flere overenskomster med de bornholmske virksomheder, kvinderne kom mere på arbejdsmarkedet, og HK fik pludselig flere kvinder end mænd som medlemmer. Overenskomsterne blev betydeligt bedre, både med arbejdstid, løn og ferie, lyder Ole Hansens kontante opsummering.

- Hvornår har du selv haft glæde af at være organiseret i HK?

- Da jeg var lærling i starten af 1950'erne, greb HK ind, fordi jeg det første år skulle være ”i bagbutikken” og køre med varer. Så i stedet blev der ansat en ungarbejder til det arbejde. I 1994, hvor Bornholmeren lukkede, havde fagforeningen sikret fratrædelsesgodtgørelser til alle og sørgede for EDB-efteruddannelse.  Og i 1995, hvor min daværende arbejdsgiver gik konkurs, hjalp HK mig med sikring af løn, påpeger Ole Hansen.

- Hvad husker du tilbage på som din værste oplevelse med HK?
 
- Først opdelingen af HK i de mange sektioner og derefter lukning af afdelingen på Bornholm som selvstændig afdeling i 2008. Det var et stort tilbageskridt. Meget af sammenholdet mellem medlemmerne forsvandt. HK er slet ikke synlig på Bornholm, som fagforeningen var tidligere, vurderer han.

Han er til gengæld helt enig med den aktuelle fagpolitiske prioritering fra HK Danmark, som blev besluttet på forbundets kongres i slutningen af 2021.

- Den største udfordring nu er at få de unge til at interessere sig for HK og melde sig ind, konstaterer bornholmeren, som går i sit enoghalvfjerdsindstyvende år som medlem af fagforeningen. 

- Det gælder også de andre faggrupper, tilføjer Ole Hansen lakonisk.

Ole Hansen, formand for seniorerne på Bornholm 

I 1990 modtog Ole Hansen Rønne Kommunes belønning for sit lederarbejde, og i 1991 blev han kåret som Årets Leder i Bornholms Atletik Udvalg. I 2008 blev han hædret med Bornholms Tidendes lederpris.