Britt Drud Sorensen

Foto: Privat

37-årige Britt Drud Sørensen er født med cerebral parese, som man tidligere kaldte spastisk lammelse, og det giver både fysiske og psykiske udfordringer. Hendes højre side er ramt af lammelser, og kognitivt bliver hun hurtigt fyldt op og ”hjerne-træt”, som hun selv kalder det.

Når man har et handicap, er det langt fra en selvfølge, at man får en uddannelse og et arbejde. Alligevel har Britt Drud Sørensen opnået begge dele.

Siden 2010 har hun haft fleksjob i Kvickly, og nu har hun netop færdiggjort uddannelsen som salgsassistent.

- Jeg kunne nemt være endt på en førtidspension, men har nu gjort alt det, samfundet gerne vil have, man skal – bare på min egen måde, siger hun.

Den 20. december 2023 på ZBC i Slagelse forsvarede hun sin fagprøve, som hun fik et 10-tal for.

- Det var lidt underligt at blive færdig, for jeg har knoklet for det i to år. Men det var selvfølgelig også superfedt. Ud over at jeg nu som faglært får mere i løn, så forstår jeg også arbejdet og kan være med på en helt anden måde i kraft af min uddannelse, siger hun.

Lang og kringlet vej

Britt Drud Sørensen har gået i almindelig folkeskole, været fire år på efterskole og ét år på højskole, hvorefter hun i 2004 endte på kontanthjælp. Og det var det sidste, hun havde lyst til. Hun ville klare sig selv. Men vejen til både job og uddannelse har været lang og kringlet.

Hun kom i arbejdsprøvninger og tog kurser på VUC for at finde ud af, hvor meget hun kunne holde til.

I 2008 blev hun visiteret til fleksjob, hvorefter hun søgte jobs, men havde svært ved det, fordi hun ikke rigtig havde været i arbejde før.

Hun kom i en måneds praktik og efterfølgende ti måneders fleksjobansættelse i en børnehave, inden hun endelig endte i Kvickly i Kalundborg, hvor hun nu har arbejdet siden 2010. Detailhandlen havde nemlig den struktur, som Britt Drud Sørensen havde brug for.

- Der gik ikke lang tid efter jobsamtalen i Kvickly, så kom jeg i virksomhedspraktik, hvor jeg startede på 12 timer, kom op på 16 og til sidst 20 timer, som var målet. I november 2010 fik jeg så at vide, at de gerne ville ansætte mig i fleksjob, siger Britt Drud Sørensen.

Skræddersyet forløb

Under en workshop hos ZBC i 2017 så en vejleder muligheder i, at Britt Drud Sørensen arbejdede 20 timer om ugen – for netop 20 timer er minimumstimekravet fra uddannelsessystemet. Det blev begyndelsen på et skræddersyet forløb, som HK også var meget inde over.

- Jeg havde hele tiden tænkt, hvordan skulle det kunne lade sig gøre at tage en uddannelse, når jeg ikke kan klare fuld tid? siger Britt Drud Sørensen.

Men det kunne det. Både HK, jobcentret i Kalundborg, ZBC, CP Danmark (cerebral parese-foreningen) og den daværende varehuschef i Kvickly var involveret, så uddannelsesforløbet kunne blive skræddersyet til Britt Drud Sørensen.

Hun endte med at tage uddannelsen til salgsassistent primært online én dag om ugen og arbejdede derudover 15 timer ugentligt.

- Uddannelsen skal tilpasses, hvad den enkelte kan holde til, og ud fra mit eksempel tror jeg på, at skolerne har lyst til at være fleksible. Det er også vigtigt, at det bliver formidlet til arbejdsgiverne, at det er muligt at få faglært arbejde ud af fleksjobbere, siger hun.

Bedste råd: Kontakt din fagforening

Britt Drud Sørensen fremhæver hjælpen fra en af HK’s uddannelseskonsulenter som helt afgørende for, at det hele faldt på plads.

- Jeg håber virkelig, at min historie kan inspirere andre i fleksjob til at få taget en uddannelse, og mit bedste råd er: Kontakt din fagforening som det første. Jeg er så glad for, at jeg gik til HK, for mange fleksjobbere som mig med uddannelsesdrømme møder jobcentre, som ikke ved, hvordan de skal gribe det an, hvis man ikke kan klare mange timer om ugen. I øvrigt har din fagforening også din ryg hele vejen igennem, hvis eksempelvis arbejdsgiveren er skeptisk overfor, om uddannelse er muligt, siger Britt Drud Sørensen.

Håbet om flere fleksjobbere i uddannelse deler hun med HK Handels formand:

- Fleksjobbere er gode og yderst vigtige ressourcer at trække på. Britts historie er en stærk fortælling om, hvor vigtigt det er, at vi har et rummeligt uddannelsessystem og arbejdsmarked, så fleksjobbere kan få den uddannelse, de drømmer om og styrke deres kompetencer i takt med, at arbejdsmarkedet forandrer sig, siger Mette Høgh, formand i HK Handel.