Ifølge Professor Mads Nielsen finder man med AI finder lidt flere forekomster af cancer: ”Og i de tilfælde af brystkræft man finder, er knuderne lidt mindre. Det tyder på, at den nye måde at screene for brystkræft fungerer godt, altså hvor der kun er en radiolog, som gennemgår røntgenbillederne. Det udgør ca. 70 pct. af sagerne.”
Hvert år dør 1.050 kvinder af brystkræft ud af de godt 4.850, som får diagnosen. Det svarer til, at der hver dag dør tre kvinder af sygdommen.
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil ca. hver tiende kvinde få brystkræft.
Netop derfor har alle danske kvinder i aldersgruppen 50-69 år siden 2009 fået tilbud om hvert andet år at blive screenet for brystkræft. Efter Region Hovedstaden i mere end to år har anvendt AI (Artificial Intelligens eller kunstig intelligens) i den indsats, viser det sig, at det ikke alene øger patienternes chancer for overlevelse, det er også billigere for sundhedsvæsnet. Inden vi kommer til dette, lad os forinden se på, hvorfor AI kan gøre en forskel.
”Problemet er, at det er svært at læse disse mammografiscreeninger,” siger professor Mads Nielsen, Københavns Universitet, Department for computer science.
”Derfor har man før haft hele to radiologer til at læse de screeninger. I københavnsområdet er der godt 70.000 kvinder, der hvert år screenes. Det betyder, at det bliver til 140.000 læsninger,” tilføjer han.
Finder flere forekomster af kræft
Ud over det er det heller ikke sikkert, at radiologerne er enige om at læse screeningerne på den samme måde. Det kræver yderligere undersøgelser. Ud over den usikkerhed for patienterne, koster det også penge i et i forvejen hårdt presset sundhedssystem.
Derfor har Region Hovedstaden indført, at en specialiseret kunstig intelligens, AI, først læser røntgenbillederne. Og hvis systemet kommer til det resultat, at der er en meget ringe sandsynlighed for brystkræft, er det kun en radiolog i stedet for to, som efterfølgende analyserer billederne, fortæller professoren.
”Det sparer 35 pct. af arbejdsindsatsen. Det indførte Region Hovedstaden i november 2021. Efter mere end to år har vi nu data på, hvordan det så rent faktisk er gået. Vi kan måle, at der bliver brugt færre arbejdstimer. Vi kan samtidig se, at der ikke bliver genindkaldt flere end før. Også det sparer tid.”
Udgør ca. 70 pct. af sagerne
Mads Nielsen understreger, at det man også kan se, er, at man finder lidt flere forekomster af cancer:
”Og i de tilfælde af brystkræft man finder, er knuderne lidt mindre. Det tyder på, at den nye måde at screene for brystkræft fungerer godt, altså hvor der kun er en radiolog, som gennemgår røntgenbillederne. Det udgør ca. 70 pct. af sagerne.”
Når man fanger sygdommen i de tidlige stadier, øger det samtidig patienternes chancer for at overleve. Hertil kommer, at det som oftest ikke er nødvendigt med de meget indgribende indgreb som at fjerne et eller begge bryster. Mads Nielsen kan dog ikke udlevere de nøjagtige tal for, hvor mange flere der overlever, fordi de data for tiden er ved at blive gransket nærmere.
En vigtig pointe er, at teknologien ikke erstatter mennesker, men i stedet overtager de simple opgaver. Det frigør en radiolog til andre opgaver. I takt med disse teknologier bliver bedre, vil den kunstige intelligens kunne overtage flere og flere opgaver, påpeger Mads Nielsen.
Han medgiver, at der er en fare for, at radiologerne tager lidt mere let på opgaverne, hvis de i forvejen er blevet analyseret af AI.
”Man kan bruge den kunstig intelligens på forskellige måder. Man kan enten lade den kunstig intelligens om at komme med sit resultat og bede radiologen om at tjekke det. Generelt betyder det, at radiologerne er meget hurtigere, fordi de har fået et godt bud på, hvad resultatet er, og de skal bare se efter, at det ikke ser helt galt ud.”
Hvem har ret, AI eller mennesket?
En anden fremgangsmåde er, at radiologen foretager sin egen analyse først, og bagefter får at vide, hvad den kunstige intelligens er kommet frem til af resultat.
”Det tager lidt længere tid for radiologen, men til gengæld bliver den samlede kvalitet bedre, fordi der kommer to uafhængige vurderinger. I Region Hovedstaden har man valgt at anvende denne metode,” siger Mads Nielsen.
Af Peder Bjerge, peder@bjerge.net