Fordobling af overvågning
Da Corona-pandemien ramte, var der en ting, der skete som det første over hele verden: Kontorarbejdere fik besked på at arbejde hjemmefra.
Da cheferne næste morgen opdagede, at de havde mistet det fysiske overblik over kontorlandskabet, indførte de i stort omfang værktøjer, der gjorde det muligt at fjern-overvåge medarbejderne. I USA blev andelen af arbejdspladser, der benyttede digitale værktøjer til overvågning fordoblet på få år.
Og værktøjerne er ret omfattende: Det er både e-mails, browserhistorik, key-logging og videoovervågning, der kan bruges til at holde øje med, om medarbejderne er effektive. Og det er netop den markante udvikling, som får SAMDATA\HK’s formand Jacob Leth Halldorsson til at advare om konsekvenserne.
”Vi kommer ikke uden om, at de her data findes i systemerne, og vi har vænnet os til KPI-baseret ledelse. Men den væsentlige forskel er, om man bruger de mange data til udvikling af bedre procedurer og bedre produkter eller til mikromanagement, hvor tillidsforholdet ryger.”
Han gør samtidigt opmærksom på, at der allerede findes både samarbejdscirkulærer og en ”Lov om Kontrolforanstaltninger”, som regulerer overvågningen, og det er der gode grunde til.
Jacob Leth Halldorsson, formand for SAMDATA \ HK
Privatliv – også på arbejde
Umiddelbart kunne man tro, at der ikke fandtes nogen ret til privatliv på arbejdet – og arbejdsgivere har da også ret til at indsamle mange typer af data.
Men det betyder ikke, at arbejdsgiverne frit kan bruge eller dele oplysninger, der kan være ødelæggende eller ydmygende eller skader ens muligheder for at skabe personlige relationer.
”Selv på en arbejdsplads, kan der ligge mange private data – f.eks. hvis tillidsfolk kommunikerer med deres fagforening, eller hvis nogen besøger en hjemmeside om seksualitet eller religion, hvor man måske kan udlede noget privat om medarbejderen. Derfor er det vigtigt, at man f.eks. minimerer adgangen til den type data,” understreger Jacob Leth Halldorsson.
Fem ting der kan skade dig
- Ydmygelse: Det kan være ubehageligt, hvis private oplysninger bliver delt og skader ens selvværd, sociale status og ens personlige relationer til kollegaer.
- Observationsstress: Når du ved, at der konstant bliver indsamlet data om dig, kan det skabe et utrygt, angstpræget arbejdsmiljø.
- Skader personlige relationer: Når ens privatliv ikke bliver respekteret underminerer det muligheden for at forme sociale relationer.
- Afskrække fra lovlige aktiviteter: Hvis medarbejderne frygter, at de bliver overvåget, kan de også holde sig tilbage fra helt lovlige og demokratiske aktiviteter som deltagelse i den offentlige debat.
- Sårbarhed: Nogle typer af personlige oplysninger kan – hvis de lækkes – bruges til diskrimination eller manipulation.
Data er ikke sandhed
En anden grund til at være varsom med kun at bruge data til at bedømme vores arbejdsindsats er, at data ikke bare er en sandhed, som ikke kan anfægtes. Tværtimod kan tal nemt være misvisende.
En af de mere kendte udfordringer med at måle på medarbejdernes effektivitet er, at medarbejdere ofte vil ændre adfærd for netop at se godt ud på lige præcist de parametre, der måles på.
Det er en ”gaming-effekt”, hvor medarbejderne måske fokuserer mindre på, hvad der er godt for virksomheden og mere på, om det ser ud som om de ”performer” godt. Bliver der målt på, hvor mange telefonopkald medarbejderne kan nå at tage imod, så bliver opkaldene sikkert afsluttet hurtigere – men det betyder ikke, at kunderne bliver mere tilfredse. Tværtimod kan resultatet være det stik modsatte.
Bias i algoritmer
Vi opbygger stadigt mere komplicerede beslutningssystemer, hvor det kan være svært at gennemskue, hvad et automatiseret beslutningssystem har baseret algoritmerne på.
Men Dataetisk Råd peger i sin rapport på, at alle systerme kan lave fejl, hvis systemet er trænet på data der ikke er gode nok. Problemet kan blot være, at vi ikke kan gennemskue årsagen til de forskellige beslutninger, når vi ikke har adgang til de oprindelige datasæt der f.eks. er brugt til at træne et system baseret på kunstig intelligens.
Datasæt – og dermed hele systemer - kan også være farvet af at nogle grupper er blevet forskelsbehandlet. Selv hvis man forsøger at skabe neutrale algoritmer kan de være svært helt at undgå bias i større systemer.
Ingen store beslutninger uden mennesker
”Når der skal tages vigtige beslutninger, så kan man ikke nøjes med at bruge data. Der er nødt til at være et menneske ind over. Det er dér, hvor vi kommer ind – f.eks. som tillidsrepræsentanter – hvor vi ikke lader tallene afgøre alting, men hvor vi tager beslutninger ud fra, hvad der er det menneskelige korrekte – det etiske – at gøre,” slutter SAMDATA\HK’s formand Jacob Leth Halldorsson.
LÆS MERE OM DATA-ETIK PÅ ARBEJDSPLADSEN
Af Ernst Poulsen, ernst@ernstpoulsen.com