Det var en uvant fornemmelse, da Niels første gang skulle forhandle løn.
”Jeg var lidt nervøs. Jeg havde jo aldrig prøvet det før. Tidligere havde jeg arbejdet på et lager, en butik eller i en spillebod i Tivoli. Altså sådan nogle jobs, hvor man ikke skulle have en uddannelse. Det var mest noget, jeg lavede, fordi jeg havde brug for penge.”
”Jeg har aldrig før været i en position, hvor jeg kunne forhandle om, hvad jeg skulle have i løn,” tilføjer Niels.
Forhandler bedst muligt
Han havde været på dagpenge i knap fire måneder, efter han blev færdig med sin professionsbachelor i IT-sikkerhed på KEA, Københavns Erhvervsakademi. Og endelig havde han fået et job i en IT-virksomhed. Nu skulle han for første gang forhandle løn og vilkår.
”Jeg havde fundet frem til, at startlønnen for datamatiker med en professionsbachelor i IT-sikkerhed i snit lå omkring 41.000-42.000 kr. Men med de funktioner i det job, jeg havde søgt, var lønniveauet omkring 35.000 kr.”
Hans rigtige navn er ikke Niels. Den unge datamatiker ønsker at være anonym i artiklen, da han helst vil undgå dårlig stemning i forhold til hans arbejdsgiver, en mellemstor IT-virksomhed. De samme meldinger har SAMDATA fået fra andre nyuddannede datamatikere. Ikke fordi de har noget dårligt at sige om deres arbejdsgiver, men det er deres første ”rigtige” job, hvor de helst ikke vil træde for meget ved siden af. SAMDATA har derfor valgt at respektere Niels’ ønske om anonymitet.
Da Niels sad overfor sin kommende chef for at forhandle sin løn, pegede den unge datamatiker på, at han gerne vil have en løn, som svarede til det, han havde fundet frem til, var gennemsnittet.
”Min chef svarede, at det kunne nok ikke helt lade sig gøre her i begyndelsen,” siger Niels.
Tal med din fagforening
Hvad Niels endte med at få i løn, vender vi tilbage til senere.
Ifølge Kim Bonde Nielsen, faglig sekretær i HK Privat, gjorde Niels det rigtige, da han undersøgte lønniveauet, inden han gik i gang med at forhandle løn med sin nye arbejdsgiver.
”Når de unge enten er blevet prikket på skulderne, headhuntet eller søger et job, er det første, de skal gøre at undersøge lønningerne: ’altså hvad kan jeg forvente, at lønningerne er på det her i område?’ Her skal man gøre sig klart, at der er stor forskel på, om det er en arbejdsgiver i det offentlige eller en privat virksomhed,” siger han.
På statens område er datamatikerne omfattet af OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Ifølge Caroline Petrea Betty Lønbro, faglig konsulent i HK Stat, og ifølge overenskomsten får en nyuddannet datamatiker som udgangspunkt 28.167,67 kr. om måneden. Ud over det kan der være særlige kvalifikationer eller funktioner, som kan give et løntillæg.
Søger man job inden for det kommunale område, herunder regionerne, gælder HK’s overenskomster på disse områder, fortæller Lina Gisselbæk Lauritsen, juridisk konsulent i HK Kommunal. Hun peger på, at lønnen for en nyuddannet datamatiker i kommunerne er på 30.394 kr. månedligt i grundsatsen. I regionerne ligger grundbeløb med et tillæg på 29.407 kr. om måneden.
“For begge dele gælder, at det er den mindste løn, man kan blive ansat på som nyuddannet eller uerfaren. Og at der dermed godt kan være både kvalifikationer fra tidligere samt funktioner, som der er behov for at honorere for,” siger Lina Gisselbæk Lauritsen. Hun understreger, at det er den lokale tillidsrepræsentant, der forhandler lønnen, og ved mest om lønniveauet for den faglige gruppe.
Ifølge Kim Bonde Nielsen foregår det anderledes på det private område:
”Søger man i en privat virksomhed, skal man tage fat i sin lokale afdeling i HK Privat, og sige: ’Jeg har tænkt mig at søge det her i job i den og den virksomhed.’ Så kan vi give dem et godt billede af, hvad de kan forvente lige der. På den måde undgår de at begå unødige fejl.”
”Husk på, at det private arbejdsmarked som udgangspunkt ikke er reguleret på en måde, hvor man som nyuddannet automatisk ryger ind på et på forhånd fastsat løntrin,” tilføjer Kim Bonde Nielsen. Indimellem er der dog undtagelser med overenskomster, som ligner dem på det offentlige område.
Kim Bonde Nielsen, faglig sekretær i HK Privat.
Ikke helt så let på private arbejdsmarked
Hans pointe er, at det er vanskeligere at overskue, hvad man kan forvente som nyuddannet i en privat virksomhed.
”Det afhænger for det første af, om virksomheden er dækket af en overenskomst eller ej. Er der overenskomst på arbejdspladsen, er der nogle håndtag, man kan trække i. Som oftest er der ikke deciderede løntrin som i det offentlige. Til gengæld er der bestemmelser om, hvordan lønnen fastsættes,” siger Kim Bonde Nielsen.
Han fremhæver den overenskomst, som HK Privat har indgået med Dansk Erhverv inden for IT-området. Her fremgår det, at lønnen ”… skal give udtryk for medarbejderens indsats, kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, arbejde på særlige tidspunkter, stillingens indhold og ansvar samt eventuel uddannelse og om der er indgået aftale om en funktionsløn…”
Netop derfor er det en fordel at tage fat i den lokale afdeling af HK for at få styr på, hvad der gælder på lige den arbejdsplads, hvor man overvejer at søge job. Der er nemlig mange forhold, der kan spille ind. Også selv om to virksomheder f.eks. er omfattet af den samme overenskomst:
”Selv om f.eks. KMD og DXC har den samme overenskomst, er aflønningen ikke nødvendigvis den samme. Det kan den lokale afdeling af HK Privat hjælpe dig med at få styr på, inden du skal forhandle din ansættelseskontrakt. I den lokale afdeling af HK Privat kører de lønstatistik hvert år, så de kan sige ret præcist, hvad begyndelsesniveauet er i en virksomhed med overenskomst.”
Han understreger, at man samtidig skal gøre sig klart, at man skal se på den samlede pakke, når man forhandler ansættelseskontrakt.
Mange dele i en lønpakke
Her udgør lønnen selvfølgelig den største – og måske for mange den vigtigste del – men der er også andre elementer, man skal have med i regnestykket: Det gælder f.eks. pension, hvor arbejdsgivere typisk betaler det, der svarer til ti procent af lønnen.
Et andet eksempel er fritvalgsordningen, hvor arbejdsgiver hver måned sætter en bestemt procentdel af medarbejdernes ferieberettigede løn ind på en konto eller opsparing. Det er så op til medarbejderne at bestemme, hvad de penge skal gå til. Det kan f.eks. være ekstra løn, pension eller ekstra udbetaling ved ferie og feriefridage etc. I mange af de landsdækkende overenskomster udgør fritvalgsordningen ni pct. af månedslønnen eller hvad der svarer til en ekstra månedsløn om året. I samme overenskomster finder du også den 6. ferieuge, ekstra fridage, selvvalgt efteruddannelse, bestemmelser om arbejdstid og mere til.
”Styrken ved det private arbejdsmarked er, at man kan stige i løn i forhold til erfaring, ansvar og andre elementer,” fremhæver Kim Bonde Nielsen.
Til gengæld skal man også gøre sig klart, at på virksomheder uden overenskomster findes der ingen løn-bund holde sig til.
”Der er ingen regel om 37-timers arbejdsuge og kompensation for overarbejde. Der er heller ikke nogen lov om, hvad du skal have i pension eller ferie ud over de fem uger der følger af ferieloven. Hvis der ikke er overenskomst for arbejdspladsen, er der frie rammer for, hvad løn- og ansættelsesvilkår bliver,” pointerer Kim Bonde Nielsen.
Tage temperaturen på markedet
Endelig understreger Kim Bonde Nielsen som en vigtig pointe, at den første lønforhandling ikke er en enkeltstående begivenhed.
”Man skal se den som indgangen til den næste lønforhandling. Er du gået ud ad døren med en ansættelseskontrakt, der giver dig 42.000 kr. om måneden, skal du overveje, hvilke muligheder du har for at komme tilbage til bordet om tre, seks eller 12 måneder, når du er blevet mere erfaren. Husk på, at du er vigtig for virksomheden: det er dyrt og tager tid at få en medarbejder som dig til at yde sit bedste.”
Inden den næste forhandling skal man så igen tage temperaturen på markedet: ’hvad er en medarbejder som mig værd i dagens arbejdsmarked?’ Husk, på det private arbejdsmarked er der ikke nogen grænse for, hvor tit du kan forhandle løn og ansættelsesvilkår.”
Kim Bonde Nielsen tilføjer, at for andre medarbejdere er lønnen måske mindre vigtig. De er måske mere interesserede i at kunne udvikle sig fagligt. Det betyder, at de under en forhandling skal have fokus på at få mulighed for at få de rigtige certificeringer eller bestemte arbejdsopgaver. Det betyder, at de forinden skal have et klart billede af, hvad der er muligt inden for det felt.
”Med andre ord skal du have gjort dig klart, hvad der er det vigtigste for dig, inden du går ind til den forhandling.”
Hvad Niels endte med at få i løn
Niels talte ikke med sin fagforening, inden han gik ind for at forhandle sin ansættelseskontrakt. Han havde – som tidligere nævnt – et nogenlunde billede af, hvad en medarbejder i netop den type jobs typisk ville få i løn, nemlig i omegnen af 35.000 kr. om måneden. Det var hans kommende chef dog ikke indstillet på at give ham.
”Vi blev enige om, at jeg fik 32.000 kr. om måneden med muligheden for at stige yderligere i løn, hvis jeg levede op til forventningerne. Men der gik dog ikke så lang tid, før vi var enige om, at jeg skulle stige i løn til 35.000 kr.”
Selv om Niels syntes, at det var rigtigt svært at sætte kroner og ører på, hvad han var værd som nyuddannet, er han blevet meget glad for sit første job.
”Det er meget rar arbejdsplads med rigtigt gode kolleger.”
Sådan gør du, når du skal forhandle løn
Skal du som nyuddannet forhandle løn i en privat virksomhed, får du som oftest det bedste resultat, hvis du holder dig til disse punkter:
- Husk at henvende dig som det første til din lokale afdeling af HK. Her kan medarbejderne fortælle dig, hvad der gælder for den arbejdsplads, du overvejer at søge job hos. Her fører man lønstatistik og har derfor et klart billede af, hvad der gælder for lige den virksomhed.
- Husk at din ansættelseskontrakt handler om mere end bare løn. Du skal også se på, hvad der gælder i forhold til arbejdstid, ferie- og fridage og pension. Også her kan HK hjælpe dig med at få et overblik. På den måde undgå du også at spilde tid og energi på, hvad du måske har hørt fra andre studerende.
- Husk, at hvis der ikke er tegnet en overenskomst, er der ingen bund at holde sig til. Med andre ord er der ikke faste regler for, hvor meget du skal arbejde om ugen eller, hvad du skal have i pension. Netop derfor skal du tage fat i din lokale afdeling af HK Privat for at få råd og vejledning, når du bliver i tvivl.
- Husk at overveje, hvor du er henne i livet, inden du forhandler ansættelseskontrakt. Har du lige stiftet familie og har små børn, har du måske brug for andre arbejdsforhold end, hvis du er single uden den type forpligtelser.
- Husk at din fagforening er klar til at tage fat på virksomheden, hvis den ikke overholder den ansættelseskontrakt, I begge har skrevet under på.
- Husk at der ikke er nogen grænse for, hvor tit du kan forhandle løn og vilkår. Hvis du mener, at du er mere værd for virksomheden, fordi du har mere erfaring eller har taget certificeringer, er det på tide at tale med chefen.
Som medlem af SAMDATA\HK kan du få flere god råd om lønforhandling HER
Af Peder Bjerge, peder@bjerge.net