Faglighed, networking og festivalstemning

DL-F medlemmer fik indblik i fagets mange facetter på DL-F Fagfestival 2025, der blev holdt i HK-huset lørdag den 8. november i København. Festivaldeltagerne kunne vælge imellem 12 foredrag inden for arbejdsmiljø, miljøteknik, teknologi og faget. Her kunne de høre om bl.a. biodiversitet, antibiotikaresistens, kunstig intelligens, klima, enzymer og arbejdet med arbejdsmiljø.
Formand for DL-F Katrine Bøg bød de ca. 80 tilmeldte velkommen. I sin velkomsttale fremhævede hun, at et vigtigt mål med årets fagfestival er, at deltagerne oplever en masse spændende foredrag, som gerne skal gøre dem klogere på deres fag.

På festivalpladsen var der mulighed for at få indblik i nyt laboratorieudstyr fra forskellige leverandører og lære nyt på en sjov måde. Der blev kigget, lyttet og følt, og mange fik testet lugtesansen i en opgave med at snuse 9 rigtige og få fuld plade med dufte af f.eks. kanel, oregano og sure tæer. I Spil-hjørnet blev der hygget med bræt-, kort- eller puslespil med en videnskabelig vinkel. I Fokus-hjørnet kunne man lytte til podcasts inden for videnskabens verden. Og i De Laboratoriske Lege blev der dystet i en række laboratoriske discipliner. Der var også en rundvisning i HK-huset på programmet. Her fortalte faglig konsulent Susanne Bahne Hansen om nogle af malerierne rundt om i huset, og hun inviterede deltagerne med op på toppen af HK-huset for at se den flotte udsigt ud over København.  

 

 

Deltagerne på fagfestivalen valgte hver tre foredrag via et POST-IT system (Foto: Hanne Loop)

 

Stemningen var høj på festivalpladsen, hvor der blev snakket, networket og skab nye kontakter. (Foto: Hanne Loop)

 

Baggårdslokummer fortæller om bylivet i renæssancen

Arkæologiske analyser af baggårdslokummer i renæssancens København har givet os ny viden om affaldshåndtering, hygiejne og sociale praksisser i 1500- og 1600-tallet.

Under en udgravning på Købmagergade ved Rundetårn i København i 2019 og 2020 fandt arkæologer i alt 34 lokummer eller såkaldt latriner i en baggård dateret til 1400- og 1500-tallet.
- Det er specielt at finde så mange latriner. De lå inden for en diameter på ca. 30 meter og centralt på grunden, for de måtte efter daværende love ikke placeres tæt på bebyggelse eller ud til gaden. Vi ved, at det var det bedre borgerskab, der boede i Købmagergade i renæssancen, fortalte arkæolog og museumsinspektør på Københavns Museum Simone Fabienne Mayer.
En latrin er en trækasse. Arkæologerne har ud fra prøver af indholdet bl.a. lavet makrofossil-, pollen-, insekt- og parasitanalyser og foretaget C14-datering. De tværvidenskabelige analyser har kunnet belyse affaldshåndtering, hygiejne og sociale praksisser i en by i kraftig vækst.

Ud over afføring fra mennesker og grise fandt arkæologerne planter og spiserester af pattedyr og fisk. I fækalielagene blev der også fundet parasitter og piskeorm, som fortæller noget om sundhedstilstanden dengang. I latrinerne var der også rester af læder og tekstiler, som kunne være brugt som toiletpapir. For at dæmpe stanken og øge forrådnelsesprocessen tilførte man strå og køkkenaffald. På den måde holdt man både latrinen tør og fri for insekter. Tømninger af latrinerne blev udført af natmænd om natten, fordi det var ulækkert, og uhumskhed var på den tid knyttet til djævlen. De mange latriner var ikke i brug samtidig.

I renæssancen fik københavnerne brug for affaldsbeholdere som følge af en voldsom befolkningstilvækst, fortalte Simone Fabienne Mayer fra Københavns Museum (Foto: Hanne Loop)

 

 

Bakteriernes hemmelige våben

Antibiotikaresistente bakterier bliver et stadig større problem. DTU bruger højteknologi som DNA-sekvensering og supercomputere til at forstå resistensgenerne.

Mere end 1 million mennesker dør af antibiotikaresistens årligt. Antibiotikaresistens er bakteriers hemmelige våben, der gør, at de ikke dør, selv om mennesker og husdyr behandles med antibiotika som f.eks. penicillin. Flere og flere bakterier bliver resistente, fordi vi bruger stadig mere antibiotika. Resistens spredes på mange forskellige måder mellem miljø, mennesker og dyr. Bakterier deler DNA-koden for antibiotikaresistens med hinanden.

- Nogle gener kan sprede sig til helt nye nicher. Måske er det nogle gener, der før kun var i en eller anden bakterie fra flagermus, men nu kan den komme over i os mennesker. Det er jo et stort problem. Vi er nødt til at overvåge antibiotikaresistensen, fortalte Alix Vincent Thorn, der er bioinformatiker og ph.d.-studerende hos DTU Fødevareinstituttet.
I sit arbejde kigger hun på resistensgener og laver analyser af sekvensdata på supercomputere, fordi det er så store dataanalyser. DNA-sekvenseringsteknologi har revolutioneret mulighederne for at forske i, hvordan antibiotikaresistens spredes. Det er bl.a. muligt at overvåge resistens på en mere effektiv måde gennem spildevandet.
Antibiotika findes naturligt i naturen. Det var den britiske læge og forsker Alexander Fleming, der opdagede antibiotika på en svamp for ca. 100 år siden.

Rigtig mange sygdomme er bakteriesygdomme, men hvis antibiotika ikke virker mere, så vil der være rigtig stor dødelighed i fremtiden, sagde Alix Vincent Thorn, DTU. (Foto: Hanne Loop)

Klogere på klimaforandringerne

Klimaet ændrer sig i stor hast. Forsker ved DMI Martin Stendal holdt foredrag om, hvad observationer og klimamodeller fortæller os om den globale opvarmning.

Klimaændringerne er tydelige. Den globale opvarmning har sat gletsjere rundt om på kloden under pres. På f.eks. den grønlandske vestkyst har gletsjeren ved Ilulissat trukket sig mange kilometer tilbage. Og i Schweiz sker der en hastig afsmeltning af gletsjerne Tschierva og Rhône.  
- CO2-koncentrationen i atmosfæren er på nuværende tidspunkt den højeste koncentration i 800.000 år. Det er meget sandsynligt, fortalte forsker ved DMI Martin Stendel.
De vigtigste menneskeskabte faktorer, der påvirker klimaet, er drivhusgasser og atmosfæriske aerosoler som sod fra afbrænding. Naturlige faktorer som solens indstråling og vulkanudbrud påvirker også klimaet.
Allerede i 1800-tallet talte klimavidenskabsfolk om drivhuseffekten. I 1949 kom den første computerskabte vejrprognose. Og i 1967 præsenterede meteorologerne Manabe og Wetherald den første klimamodel, som stadig bruges til at forklare, hvornår det er mængden af CO2 i atmosfæren og ikke solens stråler, der får temperaturen på Jorden til at stige. En klimamodel er en computermodel, der kobler tilstanden i atmosfæren, oceanernes strømninger, iskapper, landoverflader og havis. I dag er computerkraften øget kraftigt. Det gør, at klimaforskerne kan tage flere ting i betragtning, som man ikke har kunnet gøre før. 

Vi ved ikke, hvordan CO2-udviklingen vil være i fremtiden. Vi arbejder med forskellige scenarier, lød det fra Martin Stendel. (Foto: Hanne Loop)

 

Dét sagde to deltagere om fagfestivalen

 

 

 

 

 

Jeg er først lige startet på laborant-uddannelsen og kender derfor ikke så meget til laborantfaget endnu. Det er meget spændende at komme her og få et indtryk af faget og høre lidt om arbejdet som laborant.
Det første foredrag, som jeg valgte, var det om natur og biodiversitet. Dernæst hørte jeg om enzymer, og hvorvidt enzymer kan redde menneskeheden. Det var virkelig spændende, synes jeg. Det kunne være meget interessant at arbejde med enzymer, og det er måske den retning, som jeg gerne vil gå. Ellers tilmeldte jeg mig foredraget om kunstig intelligens, og hvordan det kan ændre vores liv f.eks. inden for diagnostik og sygdomme. 
På fagfestivalen får man jo også hørt lidt om de forskellige virksomheder, der beskæftiger laboranter. Og man får prøvet forskellige ting og snakket med andre, der også er laboranter. Jeg synes helt klart, at jeg bliver klogere på mit fag ved at deltage. Jeg og min studiekammerat talte om, at vi måske gerne vil deltage igen næste år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er første gang, at jeg er med. Nu er jeg jo i gang med at studere, så jeg deltager også for at få inspiration og se, hvad laboranter arbejder med. Her kan jeg komme lidt mere i dybden med faget og måske finde ud af, hvad jeg selv gerne vil med uddannelsen senere hen.
Programmet lød spændende. Et af de foredrag, som jeg valgte, handlede om natur og biodiversitet. Det overraskede positivt, for man fik sat nogle andre perspektiver på tingene, end man lige går og tænker over til daglig. Foredraget om enzymer var også godt. Det var vildt spændende at høre om hvilke metoder, som man bruger hos Novonesis. Det er jo nok også en stor del af det, som jeg selv kommer til at arbejde med. Desuden valgte jeg foredraget om kunstig intelligens. Alle tre foredrag har været interessante.
På fagfestivalen finder man jo lidt mere ud af hvad, der sker i branchen. Jeg har lært noget af at komme i dag, og det har været på en sjov måde. Det har også været for hyggens skyld.