Af Bent Klim Johansen, Tina Bjerre Tørring, Hans-Henrik Hansen og Heidi Dyrholm, formænd i HK Østjylland.

 

Vi skal kæmpe for, at alle får mulighed for kompetenceudvikling.

 

Lige nu er forandringerne til at mærke.

Virksomheder presses af stigende priser på råvarer og energi. Kommuner, regioner og stat kæmper med stramme budgetter. Det betyder prioriteringer. For mange medarbejdere betyder det færre kolleger, flere opgaver og et højere tempo. Et tempo, der kan mærkes – også på arbejdsmiljøet.

Samtidig er en ny spiller rykket ind: Kunstig intelligens (AI).

Og lad os slå én ting fast: AI er ikke noget, der kommer. Det er her allerede.

AI skriver udkast til tekster, hjælper med kundesvar, sorterer data, laver referater og skaber overblik på få sekunder. Det kan lyde som en trussel for jobsikkerheden, og for nogle er det også en reel bekymring.

Men AI er ikke noget i sig selv.

Det er et værktøj. Og et værktøj er kun så godt som den faglighed, der bruger det.

Det er her, vi ser noget vigtigt ske.

Rigtig mange HK’ere er allerede godt i gang. De har været på kurser, øver sig, deler erfaringer og tager det med ud på arbejdspladserne, hvor de bruger det til at arbejde smartere. De sparer tid på rutineopgaver, og det frigiver tid til det, der virkelig kræver mennesker: Relationer, vurderinger og ansvar.

Men det stiller også krav. For hvis man ikke får mulighed for at følge med, risikerer man at blive hægtet af. Ikke fordi jobbet forsvinder fra den ene dag til den anden, men fordi kravene ændrer sig. Derfor er det nu, vi skal investere i kompetencer. Det er nu, vi skal sikre, at alle får mulighed for at lære nyt.

Forandringerne må ikke skabe et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet. Det kræver, at arbejdsgivere og politikere tager ansvar for opkvalificering. Og det er netop her, 1. maj bliver vigtig. For når arbejdsmarkedet forandrer sig så markant, er det ikke den enkelte, der skal stå alene med ansvaret. Det er noget, vi løfter i fællesskab – på arbejdspladserne, i organisationerne og politisk.

Vi har før stået midt i store forandringer. Industrialisering, digitalisering, globalisering. Hver gang har vi fundet løsninger, fordi vi stod sammen. Det skal vi også nu.

For 1. maj er ikke kun en hyldest til fortiden. Det er en påmindelse om, at vi også i dag skal kæmpe for et arbejdsmarked med plads til udvikling for alle – for AI er et tog i høj fart. Spørgsmålet er ikke, om det kører, men hvem der når med. Vi skal sørge for, at ingen bliver efterladt på perronen.

Vi ses 1. maj.