Det var onsdag aften, og ind i Joan Ejlskovs mailbakke kom en besked om, at der næste dag var indkaldt til et personalemøde med mødepligt. Hun vidste godt, at der ikke var tale om en fejring, og nysgerrigheden og nervøsiteten begyndte at brede sig. Næste dag på arbejdspladsen gik snakken, hvad kunne det være, og hvad skulle der ske. En fremmed mand kom ind ad døren, og direktøren viste ham ind på sit kontor.

”Vi snakkede om, hvem han mon var. Vi havde ikke set ham før”, fortæller Joan Ejlskov.

Til det indkaldte møde kom der svar på alle spørgsmålene. Virksomheden var blevet opkøbt, og virksomheden skulle flyttes til Vissenbjerg, hvor en anden af kapitalfondens brands, Australian Bodycare, lå. Halvdelen af medarbejderne kunne komme med, den anden halvdel skulle afskediges. Hvem det var skulle afklares de næste dage, og medarbejderne blev opfordret til at vælge to - tre personer, der kunne repræsentere dem.

”Vi var chokerede og rystede og alle ringede til deres forskellige fagforeninger. Nogen fik at vide, at de først kunne få hjælp om mandagen i ugen efter, andre fik at vide, at deres fagforening slet ikke kunne hjælpe.”, fortæller Joan Ejlskov. Hun er selv medlem af HK, og her fik hun straks fat i hjælp.

”Jeg kan se på min telefon, at jeg torsdag kl. 11.48 ringede til HK, og kl. 13.36 stod der to personer fra min fagforening klar til at hjælpe os og få overblik over situationen”, fortæller Joan Ejlskov.

I løbet af torsdagen blev samtlige kontrakter gennemgået, og de to faglige medarbejdere Esben Lock og Vathana Mahalingam fik sat en tidslinje op, og fik udarbejdet forhandlingspositioner og argumenter. De var også med til fællesmøde med medarbejderne, og de fik overblik over, hvor mange de skulle forhandle for.

”Det var som om, de bare tog over, og det var trygt at have dem med. De havde styr på reglerne, og så fik de opbygget et fortroligt rum, så vi kunne aftale næste step. De sad til langt ud på aftenen og arbejdede for os” fortæller Joan Ejlskov, der selv blev en af de tre personer fra personalet, der skulle forhandle med ledelse.

Hun var derfor klædt godt på til forhandlingsmødet næste dag. På den anden side af bordet sad direktør i Ecooking, Hanne Frøling Kriegbaum sammen med direktør for Australian Bodycare Jan Kruse Hansen. De havde haft længere tid til at være i den svære situation, og var som direktører dem, der skulle tage forhandlingerne. Hanne Frøling Kriegbaum blev positivt overrasket over HKs tilgang.

” Der er jo mange følelser i spil, og det er ikke sjovt for nogen af os. De medarbejdere, der skal have en aftrædelse, er jo gode medarbejdere, som jeg har arbejdet godt sammen med. Men tonen blev professionel fordi HKs faglige forhandlere havde forberedt medarbejderne godt, og faciliterede de svære forhandlinger på en nøgtern måde. Selvom vi var uenige, foregik det i god ro og orden”, fortæller Hanne Frøling Kriegbaum.

Hun fortæller, at parterne i løbet af nogle dage kom til en fælles løsning i en konstruktiv dialog. Og skulle hun nogensinde igen stå i en lignende situation, så vil hun håbe, at det er HK medlemmer igen.

”I kan virkelig være stolte af jeres to konsulenter. De har ikke kun været en støtte i regler og krav, men jeg oplevede det også på det menneskelige plan. De havde stor empati, og stod til rådighed for deres medlemmer, det har jeg ikke oplevet sådan før”, lyder det fra direktøren.

For Joan Ejlskov har medlemskabet af HK nu givet mere værdi. Hun har været medlem i flere år, men har ikke helt tænkt på, at hun kunne havne i sådan en situation. I dag er hun glad for, at HK var hendes fagforening, og flere af hendes kolleger har også fået øjnene op for at der er forskel på fagforeninger og deres niveau. Forhandlinger var ikke gået så godt uden HK i ryggen, lyder det fra både ledelse og medarbejdere.

”Det jeg nok har været mest overrasket over, det var, at de kom med så kort varsel, og var hos os i 3-4 dage non stop. Vi kunne ringe til dem, når vi havde brug for at tale, og de stod til rådighed for de fyrede. De har været en kæmpe støtte, og jeg havde slet ikke forventet, at jeg var så godt dækket” fortæller en lettet Joan Ejlskov. Hun er selv en af dem, der nu skal sammenlægges med nye kolleger i Vissenbjerg.