MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Så skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Få overblik over den her.
Der er flere gode lyspunkter om uddannelse i finansloven. Næste skridt: massive investeringer i efter- og videreuddannelse.
Omprioriteringsbidraget tvinger alle uddannelsesinstitutioner til at spare 2% hvert år. Sidste år fjernede finansloven for 2019 omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne. Men finansloven for 2020 går skridtet videre og fjerner omprioriteringsbidraget for alle uddannelser.
Det er godt. For Danmark har brug for investeringer i uddannelse. Ikke en sparekniv, der får uddannelsesinstitutionernes budget til at skrumpe ind år efter år.
Kvalitetspuljen giver penge til at styrke erhvervsuddannelserne økonomisk. I 2019 drejede det sig samlet set om 167,8 mio. kroner. Puljen stod til at udløbe med udgangen af 2019. Men finansloven forlænger puljen til og med 2023 – og styrker den med 7 mio. kroner i 2020 og 17 mio. kroner om året fra 2021 og indtil 2024.
Fremtidens arbejdsmarked kalder på, at det skal være nemmere at videreuddanne sig – gennem hele arbejdslivet. Det kræver massive investeringer i efter- og videreuddannelse.
Kun 1,4% af de midler, det offentlige i dag bruger på videregående uddannelse, går til efter- og videreuddannelse. HK foreslår at fordoble den andel til 3%.
Det vil betyde ca. 400 millioner kroner mere til efteruddannelsesområdet. De penge kunne f.eks. bruges, så det bliver økonomisk realistisk at uddanne sig sideløbende med et arbejdsliv.
Finansloven afskaffer uddannelsesloftet fra 1. juli 2020. Dermed bliver det igen muligt at tage mere end én videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau – også hvis det er mindre end seks år siden, man afsluttede den uddannelse, man allerede har.
Det er godt. For ved at fjerne uddannelsesloftet giver finansloven bedre muligheder for at udvide sin faglighed og skifte spor i løbet af arbejdslivet.
Arbejdstilsynet får for første gang længe flere ressourcer. Dog ikke nok. Og der er brug for at investere i rådgivning om arbejdsmiljø.
Finansloven lægger op til, at aftalen om ”en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet,” som regeringen indgik i foråret med DF, Alternativet, Radikale Venstre og SF, skal føres ud i livet. Aftalen giver Arbejdstilsynet en tiltrængt økonomisk hånd. Nærmere bestemt 480 mio. kroner i alt fordelt på ca. 160 mio. om året fra 2020 og indtil 2023.
Men det er desværre ikke nok. Arbejdstilsynet er dog skåret ind til benet. Så der skal mere til for, at tilsynet får ressourcer nok til at holde øje med arbejdsmiljøet rundt om i Danmark og tage affære, når det brænder på.
Selv om forårets politiske aftale giver flere penge til Arbejdstilsynet, er der brug for flere ressourcer og en stabil økonomi, som rækker mere end fire år frem.
HK’s ønske om 100 mio. til rådgivning om arbejdsmiljø til mindre virksomheder er ikke med i finansloven for 2020. Det er ærgerligt, for der er brug for at investere i, at arbejdspladser bliver godt klædt på med viden og redskaber til at forebygge og tackle stress og andre arbejdsmiljøproblemer.
Der er godt nyt på beskæftigelsesområdet. 102 millioner skal gå til, at flere kan opkvalificere sig.
Finansloven lægger op til, at den politiske aftale om opkvalificering, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative indgik i efteråret, skal føres ud i livet. Aftalen giver samlet 102 mio. til opkvalificering – primært til ufaglærte. Det er godt. Danmark skal investere i, at flere kan få de kompetencer, de har brug for, for at komme ind og blive på arbejdsmarkedet.
Pengene går til, at:
Efterårets aftale om opkvalificering giver 20 mio. til at sætte skub i jobrotationsordningen og 12 mio. kroner til at styrke traineeordningen. Det er en god investering.
Med jobrotationsordningen kommer ledige ind på en arbejdsplads som vikar for en medarbejder, der så imens tager efteruddannelse.
Med trainee-ordningen får nyuddannede et målrettet forløb, der kombinerer opkvalificering og undervisning med at prøve kompetencerne af på en arbejdsplads gennem praktik.
Finansloven dropper det urimelige opholdskrav, men stopper ikke udhulingen af dagpengene.
Finansloven afskaffer opholdskravet fra 1. februar 2020. Og det er godt. Opholdskravet betyder, at man mister retten til dagpenge, hvis ikke man har opholdt sig i Danmark, EU/EØS eller Schweiz i mindst 5 ud af de seneste 12 år. Konsekvensen af kravet har været, at mange mistede deres dagpengeret efter at have betalt ind til en a-kasse i årevis. Det mener HK er urimeligt. Og desuden var opholdskravet en bureaukratisk spændetrøje for a-kasserne.
Finansloven for 2020 peger endnu ikke på en tilbagetrækningsløsning.
Finansloven for 2020 tegner endnu ikke en tilbagetrækningsløsning op. For HK handler en god løsning om at give alle mulighed for en værdig tilbagetrækning. Og om at vi som samfund skal gøre vores allerbedste for at undgå, at mennesker overhovedet ender med at blive nedslidte, men i stedet har et arbejdsliv, de trives i. Det kræver et godt arbejdsmiljø og investeringer i efteruddannelse, så alle, der får brug for at skifte spor, er klædt godt på til det.
Finansloven giver markant flere penge til velfærd.
Finansloven lægger op til, at der er flere penge til rådighed til velfærd. Der skrues op for det offentlige forbrug. Og stigningen er på markant mere, end hvad der skal til for at tage hensyn til, at vi bliver flere og ældre i vores samfund – det såkaldte demografiske træk.
Nærmere bestemt lægger finansloven op til at øge det offentlige forbrug med over 5 mia. kroner i 2020.
Aftalen om regionernes økonomi for 2020 afskaffer omprioriteringsbidraget, som tvinger regionerne til at spare 1 procent om året.
Den kommunale økonomiaftale for 2020, som blev indgået i efteråret, dropper Moderniserings- og Effektivitetsprogrammet, der tvang kommunerne til at spare 1 mia. kroner om året. Til gengæld betyder aftalen, at kommunerne skal spare en halv mia. om året på drift. Men de penge får kommunerne lov til at beholde, så de kan bruges på velfærd. Med andre ord får kommunerne flere midler at gøre godt med.
Omprioriteringsbidraget, som tvinger staten til at spare 2 procent hvert år, forsvinder for uddannelserne, udenrigstjenesten og kulturområdet. Det er godt, men vi skal videre end det. HK ønsker, at alle statens områder slipper af med omprioriteringsbidraget.
Finansloven er klar med flere ressourcer til et skattevæsen, som er hårdt ramt af nedskæringer, og styrker indsatsen mod social dumping.
Finansloven giver alt i alt 1,7 mia. kroner til at genoprette skattevæsenet og til et nyt skattecenter, som skal bekæmpe problemer som skattely.
Det er et godt første skridt, men det er ikke nok. For pengene falder på et meget tørt sted, og skattevæsenet er hårdt ramt af års nedskæringer.
Regeringen skal forhandle en ny langsigtet skatteaftale til foråret. På den baggrund er der sat en reserve på 1,7 mia. kroner af årligt fra 2021 til 2023 til arbejdet med at genoprette skattevæsenet. Finansloven tager med andre ord hul på opgaven med at styrke et skattevæsen, der er skåret ind til benet.
Finansloven lægger op til, at aftalen om ”en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet,” som regeringen indgik i foråret med DF, Alternativet, Radikale Venstre og SF, skal føres ud i livet. Aftalen giver Skattestyrelsen 29,4 mio. om året fra 2020 og indtil 2023 til indsatsen mod social dumping.
Derudover giver finansloven 50 mio. kroner mere årligt i perioden 2020-2022 til myndighedernes fælles indsats mod social dumping.
Finansloven giver også 5 mio. kroner om året fra 2020 til 2023, der skal gå til at kontrollere, at alle virksomheder, der er leverandører for staten, sørger for ordentlige ansættelses- og arbejdsvilkår.
Finansloven fordobler desuden bøderne for at ansætte illegal arbejdskraft.
Det er godt, at finansloven indfører minimumsnormeringer. Men der er brug for også at se på åbningstider i daginstitutioner.
Finansloven fokuserer på at styrke kvaliteten i daginstitutioner med minimumsnormeringer. Og det er godt. Men der er også brug for at se på åbningstiderne, så alle kan få passet deres børn – også hvis man arbejder på skæve tidspunkter.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID