Fire kolleger, der ser glade ud.

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked blev skudt i gang den 6. januar. Både fagforeninger og arbejdsgivere satser på, at det lykkes at lande de nye overenskomster i løbet af februar og marts.

Men der er altid en risiko for, at parterne ikke kan blive enige, og at det ender i konflikt, som de fleste på det private arbejdsmarked vil komme til at mærke.

Som medlem af HK Privat er du sikret konfliktstøtte fra HK, hvis du bliver omfattet af en konflikt og skal strejke eller bliver lockoutet af din arbejdsgiver.

Konfliktstøtten svarer til din normale løn fratrukket arbejdsgivers pensionsbidrag og arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis det ender med en storkonflikt, kan den tidligst træde i kraft 1. marts 2025 og senest i slutningen af april.

Læs mere i HK Privats store konfliktguide

Prik til din kollega

Har du en kollega, som endnu ikke er medlem af HK Privat, så tip ham eller hende om fordelen ved at melde sig ind i HK Privat.

Man skal nemlig have betalt kontingent og være medlem af fagforeningen (ikke a-kassen) i mindst en måned, før en eventuel konflikt træder i kraft, for at kunne få konfliktstøtte.

Vi anbefaler, at du melder dig ind i HK Privat hurtigst mulig, hvis du vil være sikret konfliktstøtte.

Lønforsikring oveni medlemskabet

Udover at være sikret her og nu, hvis der kommer konflikt, er man som medlem også omfattet af en billig lønforsikring, når man er medlem af både fagforening og a-kasse.

Når man har været medlem i 9 måneder (kvalifikationsperioden), kan man få op til 80 % af sin løn i 6 måneder*, hvis man er så uheldig at miste sit job.

* Tjener man under 28.200 kr. om måneden, kan man dog ikke få lønforsikring. Man får i stedet for en rabat 200 kr. på sit fagforeningskontingent.

Se mere på www.hk.dk/loenforsikring