Fra flygtning til mesterlære på to år
A ankom som flygtning til Danmark i december 2019. Han var, inden der var gået 4 uger, startet i praktik i en dagligvarebutik i en mellemstor dansk provinsby, og her mødte han op med godt humør og stor arbejdsvillighed. Jobkonsulenten havde lavet matchet med sin viden om den lokale butikschef.
A var egentlig startet på en universitetsuddannelse, inden han blev tvunget til at flygte, men han er også god til at bruge sine hænder. Jobkonsulenten kender via sit lokale virksomhedsnetværk en lokal håndværksmester, hvor hun bare ved, at der vil være et godt match. A starter i praktik, og virksomhedens leder og kolleger behandler ham fra starten som enhver anden ansat.
Man hjælper A med at træne dansk med ham, når man sidder i bilen på vej til en opgave, og enden på praktikken bliver, at A kommer i mesterlære fra sommeren 2021. Både virksomhed og A er her efterfølgende meget glade for matchet, som jobkonsulenten lavede, og flere af de mindre virksomheder er i det hele taget glade for, at jobkonsulenterne på jobcenteret kender dem og deres virksomhed indgående og kan henvende sig med lige præcis den medarbejder, som kan passe ind.
Jobkonsulent bliver på den måde en art HR-funktion i de små virksomheder, og der opbygges et gensidigt tillidsforhold, som også medvirker til at få borgere i arbejde, som har nogle udfordringer, som fx at de ikke taler dansk.
Jobkonsulent, Midtvestjylland.
Et liv på kontanthjælp blev til fleksjob i butik
K har været i kontanthjælpssystemet stort set hele sit voksne liv fraset en periode, hvor hun fik taget et grundforløb uden at komme i praktik. Hun har kendt sin aktuelle sagsbehandler siden 2016.
K har flere både fysiske og psykiske diagnoser og er som barn vokset op i et hjem med misbrug. K har fået to børn, og der har været nogle udfordringer med den ene, som hun har skullet forholde sig til sideløbende med sine egne problemer. K har i forhold til sit barns sag oplevet en del sagsbehandlerskift i familieafdelingen.
Der har været et langt godt samarbejde med sagsbehandler i jobcentret, som i kombination med flere behandlings- og terapiforløb har givet K troen på, at hun vil kunne komme ud på en arbejdsplads. En dygtig jobkonsulent så potentialet i K og fik lavet et rigtig godt match med en butikschef. Først var K meget skeptisk, da der var tale om en butik, men hun startede ud med opgaver på lageret, hvor hun satte tøj på bøjler, satte alarmer i, pakkede ud og ryddede op.
Hurtigt blev hun tryg i opgaverne, og endte med selv at ”liste sig ud i butikken”, hvor hun hurtigt begyndte at ekspedere kunder og endda stå ved kasseapparatet. Hun har haft brug for langsom tilvænning til opgaverne grundet nedsat funktionsevne, men det gik hurtigt op for hende, at hun fortsat har en masse at byde på.
Hun følte sig set og forstået af arbejdsgiver, som har åbnet sin virksomhed for hende. Hun var stolt over at kunne sige til sine drenge, at mor arbejdede! Desværre kom Corona lidt i vejen for en fastansættelse, men da butikken åbnede efter nedlukningen stod hun klar igen og fik fastansættelse i et fleksjob pr. 1. oktober 2021.
Som bonus kan jeg oplyse, at den ældste søn nu tager en gymnasial uddannelse på normale vilkår og den yngste trives i skolen!
Jobcentermedarbejder, Midtvestjylland
En god historie fra flere skal med
Historien drejer sig om en kvinde, der var udtaget til deltagelse i et projekt kaldet ”Flere skal med”. Projektet var for borgere som havde været på offentlig ydelse i mere end 5 år, og hvor der var stort fokus på ordinære timer i arbejde.
Borgeren er en kvinde, der over et år fik 3 små ordinære jobs og blev meget optaget af at komme til at tjene sine egne penge og ikke mindst tanken om uafhængighed og den gode rollemodel for sine børn. Efter et år er hendes økonomi nu så stabil, at hendes sag afsluttes helt i jobcenteret.
I dag, næsten 3 år senere, møder jeg hende på rådhuset, hvor hun giver mig et stort smil. Da jeg senere går ud fra rådhuset, venter hun på mig. Hun vil bare gerne sige hej og fortælle mig, at hun er meget glad og meget stolt. Hun vil sikre sig, at jeg ikke tror, at hun er tilbage på jobcenteret og fortæller, at hun kun er der, fordi der var problemer med hendes NemID.
Hun fortæller, at hun blev fastansat i det ene job, men så er hun også blevet selvstændig med egen virksomhed ved siden af. 3 år efter opstarten i projektet var økonomien så god, at hun for første gang i sit liv kunne købe sit eget hus. Hun siger: ”Jeg arbejder meget hårdt og mange timer, men nu er jeg nødt til at fortsætte for jeg har nemlig købt hus – jeg er meget stolt”
Jobkonsulenten var faktisk også meget stolt over at få lov til at høre om den fantastiske udvikling i hendes liv!
Jobkonsulent, Midtvestjylland.
Virksomhedskontakten der gav 10 fleksjob
Det startede med et branchebesøg fra jobcenteret ved en lokal idrætsfacilitet. En medarbejder fra jobcenteret lavede opsøgende arbejde, og efter mødet med arbejdsgiver kontaktede hun fleksjobteamet, fordi idrætshallen kunne bruge nogle folk til rengøring på få timer.
Medarbejderen fra fleksjobteamet har efterfølgende haft en god og stabil kontakt med virksomheden. Dette har siden resulteret i 10 fleksjobansættelser, hvoraf kun de to var i rengøring. Resten var både indenfor markedsføring, grøn service, cafeteriaet og som teknisk servicemedarbejder.
Det er fleksjobansættelser med meget høj effektivitet samt ansættelser, hvor der tages et stort socialt ansvar, og en medvirkende årsag til de mange ansættelser har været samarbejdet mellem en repræsentant fra fleksjobområdet/jobcenteret og halinspektøren.
Jobkonsulent, Midtvestjylland.
Jobcenteret er ofte kommunens hovedbanegård
Som medarbejder i Jobcenterets omstilling taler jeg med mange forskellige borgere og virksomheder, uden rigtigt at møde dem. Jobcenteret er den kommunale enhed, som borgerne kender, så derfor havner mange opkald her. Jeg gør mig umage med at lytte til hver enkelt borgers fortælling og spørgsmål for at vurdere, hvem de har behov for at tale med.
Forleden talte jeg med en far til et lille barn. Han talte engelsk og havde spørgsmål omkring økonomisk støtte til institution. Selvom jeg nøje lyttede til hans forklaring og spørgsmål, havde jeg svært ved at forstå ham. Det lykkedes til sidst at finde frem til, hvad det handlede om, og jeg fik sendt ham godt videre til telefonen i Borgerservice.
Jeg ved meget sjældent hvad der sker efterfølgende, men det føles godt at kunne hjælpe borgerne videre til den rette hjælp, hvad enten det er i Jobcenteret eller andet sted i kommunen.
Medarbejder/elev i jobcenter i Midtvestjylland.
Det rette match fik skizofrene K fra kontanthjælp til job
K har skizofreni og har været tilknyttet jobcentret i en lang årrække. Da jeg mødte hende første gang, var K meget udfordret og havde både psykiske, økonomiske og personlige problemer.
Der blev brugt lang tid på at få K stabiliseret ift. hendes udfordringer, dog var det svært at finde den helt rette praktik eller tilbud til hende. Ligeledes gjorde skifte af medarbejder det svært for K. Hun fortalte, at det hele også i hjemmet var svært og fik derfor hjælp til at søge bostøtte. Det blev bevilliget, og der kom en ny jobkonsulent på, der spottede at K var mere et B-menneske, og derfor havde brug for at møde sent – og gerne sidst på eftermiddagen, da det er her der er færrest mennesker på arbejdspladser, og hun har mulighed for at gå lidt alene.
Hun blev derfor etableret i en praktik inden for rengøring, hvor det har vist sig, at hun er superdygtig til de opgaver, hun skal udføre. K er nu ansat på helt ordinære vilkår og hendes sag er lukket i jobcentret, og hun klarer sig i dag helt uden forsørgelse fra det offentlige.
Medarbejder i ungeteam,Midtvestjylland
Arbejde til ægteparret, der havde alle odds imod sig
H og G er begge visiteret til fleksjob og er en meget socialt belastet familie med dine, mine og vores børn, som alle har diagnoser. Den ældste er også gået den kriminelle vej og har modtaget dom. Begge ægtefæller har både fysiske og psykiske skånehensyn.
H kommer faktisk nemt i job, men lykkes sjældent ret længe, inden han bliver opsagt. Han er ustabil, bliver vred og er presset af hjemlige forhold. G har ikke været i job meget længe, men har været i mange praktikker, som ikke har givet job. Hun har ingen kørekort og er derfor afhængig af, at H kan køre hende, da hun ikke kan benytte offentlig transport. Derfor har hendes praktikdage været planlagt efter, at H så havde fri. Puslespillet har været kringlet, og ingen af dem lykkes.
De har tidligere haft hver deres beskæftigelsesfaglige medarbejder og jobkonsulent, for at vi kunne adskille tingene og for at vi professionelt kunne forholde os til vores borgere.
I august bliver H igen opsagt, og i min samtale med ham, taler han om, at G virkelig gerne vil have et job. Jeg har et meget konkret jobforslag til ham, som en kollega sidder med, og hun er også jobkonsulent for G.
Jeg taler derfor med ham om, at det vil være en god idé, hvis hun får ham ansat i jobbet, og hun inviteres derfor ind i samtalen. Vi taler med ham om, at der samme sted kunne være job til G, men at det er vigtigt, at de giver os lov til, at vi præsenterer deres sag som par og ikke som enkeltpersoner.
Det lykkes og samme jobkonsulent tager på virksomhedsbesøg med dem begge, hvor de ansættes i job uden praktik og med samme arbejdstider, selvom H arbejder en dag mere end G.
Det fungerer rigtig godt, og jeg har netop været ude og besøge dem i virksomheden, og de har nu begge været ansat i jobbet i 3 måneder, helt uden fravær. De synes, det er rart, at de har hinanden og selv om de har helt forskellige opgaver, så hjælpes de ad.
Jobkonsulent i,Midtvestjylland
Kvinde 38 år:
G har været ledig fleksjobber i lang tid og er meget træt af jobcenteret. Hun bruger lang tid på at undgå praktikker og møder med jobcenteret. Hun har KOL, og covid-19 bliver derfor også en undskyldning.
G bor alene med sin søn, som er autist. Han er netop fyldt 18 år og har nu sin egen beskæftigelsesfaglige medarbejder på jobcentret. G mener ikke, hun kan stå til rådighed, da sønnen har voldsomt brug for hende. I forbindelse med, at han bliver 18 år, mister hun også penge, så hun oplever at være mere presset på økonomien. G søger om at blive økonomisk værge for sin søn og argumenterer for, at det i sig selv er et job at søge om det, ligesom der er nogle hjælpemidler han har brug for. Vi taler med hende om, at han jo har sin egen kontakt på jobcentret, men det bliver ikke taget godt i mod, og indenfor det sidste år har hun ”fyret” 2 hold konsulenter på jobcentret.
Hun er fyldt med vrede mod systemet og lader sig ikke motivere hverken som at være den gode rollemodel for sønnen eller på økonomi, da hun mener, at kommunen tager hver en krone hun evt. ville tjene.
Hun har et fint CV, hvor hun beskriver sig som et socialt menneske. Da jeg møder hende, spørger jeg derfor ind til, om den sociale person, hun beskriver, trives i hendes situation. Hun fortæller, at personen slet ikke findes, da hun ikke ser andre overhovedet, fordi hun er bange for Covid og ikke har overskud.
Hun ser sine forældre og går i nærmeste supermarked, og det er det. Hun tør ikke køre med offentlig transport pga. frygten for corona.
Jeg taler med købmanden i supermarkedet og fortæller om situationen. G har den nødvendige erfaring, jobbet matcher og det bliver til et meget konkret jobtilbud, som på alle måder matcher hendes skånehensyn. Jeg kontakter derfor G igen og siger, at vi skal til møde med supermarkedet, og at hun har muligheden for at gå direkte i job. Hun kan evt. starte på mindre tid, end hendes arbejdsevne er til en start, og hun kan fysisk gå ned på arbejdspladsen, der ligger tæt på bopælen
I første omgang giver jeg hende lidt betænkningstid, men jeg gør naturligvis også opmærksom på, at hvis hun siger nej, så vil hun kunne sanktioneres. Omvendt, hvis hun siger ja, så slipper hun til gengæld for de mange møder i jobcenteret, hendes økonomi forbedres og hun kan få nye sociale relationer.
G ringer på præcis det aftalte tidspunkt og siger ja tak. Hun går direkte i job, og da jeg kontaktede arbejdsgiver i sidste uge, fortæller han, at hun er helt stabil, hun gør det godt og at hun selv er gået lidt op i tid.
I sagsakterne vil man kunne læse hundredvis af samtalenotater om alt det, hun ikke vil eller kan, og der er rigtig mange konflikter. Når det lykkes nu, så tror jeg, det hænger sammen med, at vi gjorde det meget konkret. Vi appellerede til, at hun satte sig selv i centrum og havde tillid til, at der også var andre i sønnens liv, som ville hjælpe ham. Og så virker det jo også bedre i en ansøgning om et værgemål, at man er i arbejde.
Jobkonsulent, Midtvestjylland.
Når det rigtige match er vigtigere end den rigtige branche
C er en ung mand midt i tyverne med de samme ønsker og håb, som de fleste andre unge. Han vil gerne have en uddannelse, og han og hans kæreste vil gerne på et tidspunkt stifte familie. C er vokset op i en familie med en misbruger som forælder, og både han og hans mor har en kronisk fysisk sygdom, så vejen ud på arbejdsmarkedet har været mere besværlig for ham end for andre.
Inden C kom ind på jobcenteret, havde han taget et grundforløb på en erhvervsuddannelse, så det første lange tid arbejdede jobkonsulenten med det formål, at C skulle have en læreplads og gøre sin uddannelse færdig. C var i praktik flere steder og gjorde det godt, men der var ingen steder, det lykkedes ham at få en læreplads.
Sideløbende med praktikkerne fik C håndteret de psykiske problemer, som hans opvækst har givet ham, og jobkonsulenten bakkede op, støttede og havde hele vejen igennem en god føling med C's behandlingsforløb og vidste, hvordan den virksomhedsrettede indsats kunne støtte op om det.
På et tidspunkt får jobkonsulenten et ledigt, ufaglært job ind. Det er ikke helt inden for den branche, hvor C søger læreplads, men der kunne alligevel godt være nogle fremtidsmuligheder i det. Hun introducerer virksomheden og C for hinanden, og pga. hendes kendskab til både den lokale virksomhed og til C, får hun skabt et godt match, der har betydet, at C nu er selvforsørgende.
Drømmen om på et tidspunkt at tage en uddannelse er ikke glemt. Der kan godt være muligheder i den virksomhed, hvor C nu er ansat, men indtil det sker, så tjener C sine egne penge.
Jobkonsulent, Midtvestjylland.
Troen på borgeren giver selvtillid
R er en ung kvinde på omkring 30 år, der har haft svært ved at komme i arbejde på grund af en plet på straffeattesten. Hun har desuden i perioder levet i et forhold med en misbrugende, psykisk voldelig mand.
Hun har i perioder været tæt på at give op, men medarbejderne i jobcenteret har hele tiden troet på hende og ladet hende udvikle sig i sit eget tempo. Pludselig en dag får en af dem en besked, som man kun kan blive glad over. Hun er kommet i ordinært arbejde, lige nu 30 timer, men lederen mener, hun skal have en 37 timers kontrakt.
Hun oplever selv, at hun nu er blevet moden og voksen. Hun er ude af sit voldelige forhold og har nu en god, stabil kæreste. Hun sender knus til både jobkonsulent og sagsbehandler. Moralen på denne lille historie må være, at jobcenterets medarbejdere ikke skal give op, for så gør borgerne det heller ikke.
Jobkonsulent, Midtvestjylland.
Løbeturen tilbage til livsmodet
J er i slutningen af tyverne og har altid boet hjemme. Han lider af skizoid personlighedsforstyrrelse og ordblindhed. Pga. svær angst kom han stort set ikke ud af huset. Hvis forældrene havde gæster, turde han ikke gå på toilettet, men kom af med sit vand i en flaske.
Han har haft en bostøttemedarbejder i en længere periode, som har haft ham med ude til fysisk træning 1 gang om ugen på et tidspunkt, hvor der kun var få andre i træningscenteret.
Han har haft et udtalt og konkret ønske om at begå assisteret selvmord i udlandet, fordi han ikke mente, han havde noget at leve for.
For 1 års tid siden fik han tilknyttet en personlig jobformidler. De har sammen fundet en rigtig god rytme, hvor de løb en tur 1 gang om ugen. De havde mange snakke om livet, og langsomt fik de opbygget en relation, hvor det blev muligt at tale om arbejdsmarkedet.
Sideløbende fik J en plads i et midlertidigt botilbud, og han har nu fundet en lejlighed, som han skal flytte i efter nytår. Han har været i praktik, hvor han har fået superflotte tilbagemeldinger, og arbejdede i slutningen af forløbet 37 timer om ugen. Hvis stedet havde haft opgaver nok, ville de have ansat ham, fortalte de.
Til januar starter J på et truckcertifikat og i midten af december skal han til samtale om en praktik og på sigt ordinære timer i en ny virksomhed.
Beskæftigelsesfaglig medarbejder, Midtvestjylland.
Blev rollemodel for andre flygtningekvinder
N er en kvinde med flygtningebaggrund, som har medvirket i et opkvalificerende forløb, som jobcenteret med projektmidler har oprettet for flygtningekvinder i kantinen på en lokal erhvervsskole.
Et af fokusområderne i projektet har været at fokusere på kvindernes tro på egne evner, og N ved, at hun kan, fordi hun har bevist, at hun kan! Faktisk er hun så god, at hun nu har fået job i dagtimerne 20 timer om ugen, og det er nok til, at hun kan slippe for at være på offentlig forsørgelse.
Hendes historie har ikke kun være inspirerende for os andre, men også givet stor læring for de øvrige kvinder, fordi de så, hvordan hun fik en stilling, som de også godt kunne tænke sig. De vidste bare ikke, at det også kunne være en mulighed for dem, og det har gjort det tydeligt, at man ikke får noget uden først at stille sig til rådighed… ja, og så har det skabt en frygtelig misundelse, som også kan være en god drivkraft!
N er glad for at kunne klare sig selv, og det er vi også.
Projektleder, jobcenter i Midtvestjylland
Tålmodighed belønner sig
12 år i systemet. Først på uddannelseshjælp, senere i flere ressourceforløb. De lægelige sagsakter indikerede, at der var behov for en førtidspension, men det ønskede den nu 36-årige borger ikke.
Grundet en autismeforstyrrelse var det, indtil for nyligt, ikke lykkedes ham at finde fodfæste på arbejdsmarkedet efter endt gymnasietid. Hans forestillingsevne er væsentlig nedsat og samtidig har han et stort behov for afveksling i opgaverne og brug for intellektuelle udfordringer. Han har i perioder været plaget af voldsomme depressioner og selvmordstanker.
Borger har været i en række kommunale tilbud. Hver gang er han gået ned med flaget og brugt mange ressourcer på at komme fri af depressionen. Han har i en årrække været i ét kommunalt tilbud, hvor han helt ekstraordinært fik en lang periode, hvor han blev stabiliseret via en tæt kontakt til en fast jobindsatsmedarbejder og med meget fokus på kost og træning.
I dette samarbejde bragte jobindsatsmedarbejderen ideen om uddannelse på banen. Det tog dog lang tid før det lykkedes at oprette en virksomhedspraktik grundet nedgang i den relevante branche og senere Corona. Han var derfor en længere periode på lageret i en butik, hvor han også klarede sig fint, men blev ikke stimuleret nok intellektuelt.
I september 2021 startede han i praktik hos en relevant virksomhed og fandt hurtigt interesse og flair for faget. Der er tale om et fantastisk match, hvor han har fundet den rette hylde. Han har arbejdet sig op fra at arbejde nogle dage om ugen til 37 timer på ordinære vilkår.
I skrivende stund har jeg lige lagt hånden på en bevilling af revalidering, da han er optaget på en kortere videregående uddannelse, som han glæder sig til at gå i gang med. Tålmodighed er en dyd i arbejdet med nogle af vores borgere, men sammen lykkedes det at finde den rette hylde til ham.
Beskæftigelsesmedarbejder, Jobcenter Viborg.