Brev fra borger: Du var der og støttede, tak for dig
Hej H.
Jeg skriver til dig for at vise dig, hvor taknemmelig jeg har været, fordi du har været min kontaktperson på jobcentret. Du har altid været sød, imødekommende, personlig og dygtig.
Disse måneder som ledig har været en kæmpe udfordring for mig, mere end hvad godt var. Men du var der og støttede, tak for dig.
Jeg er nu ikke ledig længere, og det er jeg så taknemmelig for.
Jeg kan fortælle dig at jeg har fået verdens bedste job og mine kolleger er som sendt fra himlen. Det var så skøn med praktikken først, jeg er i gang og bekræftet i hvor heldig jeg er.
Du ønskes alt det bedste fremover.
Vh S
Mail fra borger til jobkonsulent i Nordjylland
Mail til jobkonsulent: Jeg er dig evig taknemlig
Hej A,
Skriver til dig for at sige tusinde tak for din store hjælp og støtte. Uden din hjælp var jeg aldrig kommet her til, og du skal vide, at jeg er dig evig taknemlig.
Jeg har nu fået fast job og ser frem til et job, jeg både psykisk og fysisk kan holde ud.
Må du have en fantastisk sommer
Hilsen din tidligere klient.
Mail fra borger til jobkonsulent i Nordjylland
Fra 20 års ledighed til hotelreceptionist
RD er en kvinde på nu 42, der gennem de seneste 20 år er gået ledig uden at de igangsatte indsatser har virket. Sygdom og familieforhold er kommet i vejen, men så fik vi hende i et IPS-forløb, og allerede efter 14 dage var motivationen så stærk, at hun kunne starte i praktik.
Siden fik hun et opkvalificerende kursus, og efter at have prøvet kræfter med 2 jobs, der ikke lige virkede for hende, er hun nu på 8. måned ansat som receptionist på et stort hotel, hvor hun er delvist selvforsørgende, men hun håber på, at der kan findes flere timer til hende, så hun kan gøre sig helt fri af kommunen.
IPS-konsulent, Jobcenter Hjørring
Én gang sælger, altid sælger!
PH er en skandinavisk familiefar, der er dansk gift og har boet i Danmark i mange år. Han har i mange år arbejdet som sælger, men havde på det tidspunkt, jeg møder ham, været ledig i halvandet år. Han har skrevet masser af ansøgninger, men der er ligesom ikke hul igennem, og derfor er han blevet henvist til mig med henblik på at tale om brancheskift efter et løntilskudsjob, der ikke var blevet til fast ansættelse.
Han egen tanke var, at han kunne blive lastbilchauffør, fordi han havde hørt, at der var masser af ledige stillinger indenfor transportbranchen. Han kunne ikke holde til at gå ledig, og selvom han holdt sig i gang som fodboldtræner for i fritiden, var han ved at være desperat.
Jeg havde en lang snak med ham, og jeg fik ham overbevist om at give sælgerbranchen endnu et skud, for det var helt tydeligt noget, han brændte for og som han var god til. Jeg fandt et par relevante stillingsopslag, og vi fik sammen skrevet to gode ansøgninger og dertilhørende CV. Han bliver indkaldt til samtale på den ene stilling, og vi har en lang snak om, hvilke spørgsmål, han kan blive stillet og hvordan nogle gode svar kunne lyde.
Efter samtalen ringer han til mig og fortæller, at de stillede stort set alle de spørgsmål, vi havde været igennem, og at samtalen var gået godt. Jeg hører ikke fra ham i lang tid, men pludselig tikker der en mail ind til mig:
"Hej Jobformidler,
Ved ikke om du husker det, men du hjulpet mig i starten af september med CV og ansøgning til en stilling ved en virksomhed i Aalborg.
Jeg vil kun fortælle at jeg i går blev tilbudt stillingen som Product og Key Account manager. En fast ansættelse med start den 1. november.
Tak for al din hjælp, jeg er meget glad og taknemmelig!
De bedste hilsner
PH”
Jobformidler, Jobcenter Hjørring
IPS-forløb gav overskud til job
33-årige JE har tidligere boet på et psykiatrisk bosted, og blev senere hjemløs, og har samlet set været ledig i over 8 år. Han lider af ADHD, skizofreni, angst og har haft et til tider massivt misbrug. Vi fik ham i IPS-indsats, og efter 3 måneder fik han et job, hvor han blev delvist selvforsørgende. Det steg senere, og til sidst endte han med at blive ordinært ansat på fuld tid efter 6 måneder.
IPS-konsulent, Jobcenter Hjørring
Man må få reglerne til at makke ret
At arbejde på et jobcenter handler ofte om at få reglerne til at makke ret, så de ikke begrænser mulighederne for borgerne. Jeg blev eksempelvis kontaktet af en kollega fra kommunens sygedagpengeteam omkring en borger, der havde mulighed for at komme i arbejde, hvis borgeren fik bevilliget et særligt kursus.
Kurset gav god mening i borgerens situation, men hun stod først til at blive raskmeldt på selvsamme dag, som kurset skulle begynde. Dermed kunne jeg ikke give hende kurset, fordi hun ikke er berettiget til et kursus, når hun er sygemeldt! Jeg gik derfor i gang med en større bureaukratisk øvelse, så borger fik en arbejdsgivererklæring, at der blev udarbejdet en uddannelsesaftale på forhånd, og at a-kassen var taget i ed om, at vi fik lavet papirarbejdet på forkant, så borgeren kunne starte på kurset alligevel.
Borgeren gennemførte kurset, og begyndte på jobbet, der nu er blevet til fuldtidsbeskæftigelse, så hun ikke længere er i kontakt med jobcentret. Skulle vi have overholdt reglerne helt rigidt, ville borgeren i bedste fald have skullet vente en måned eller to på dagpenge, før et nyt kursus blev tilgængeligt, eller havde i værste faldt mistet motivationen, så hun fortsat var på dagpenge.
Jobformidler, Jobcenter Hjørring
10 års ledighed blev vendt til job
MW er en mand på 41 år, der lider af PTSD, ADHD og forskellige former for misbrug. Han har været ledig i mere end 10 år og haft perioder med hjemløshed. Efter 10 måneders IPS-indsats er han nu i job og selvforsørget med 22 timers ansættelse.
IPS-konsulent, Jobcenter Hjørring
Et liv på landet blev løsningen for tidligere misbruger
Jeg møder KL, da hun flytter til Hjørring kommune og søger uddannelseshjælp. Hun har studentereksamen, men har ikke taget uddannelse derudover, da hun i skoletiden fik en kæreste, der introducerede hende til stoffer. Mange stoffer. Stofmisbruget tog helt over, og parret fik undervejs tre børn, der alle blev fjernet af de kommuner, de boede i på fødselstidspunktet.
Da jeg møder hende, har hun været misbruger i ca. 10 år. Hun er ikke længere sammen med kæresten, og hun forsøger ihærdigt at nedtrappe stofferne. Vi har mange samtaler sammen, og det blev undervejs klart for os begge, at hun ikke ville være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår: Hendes hjerne har taget for meget skade.
Vi skulle derfor finde noget andet, der ville kunne motivere hende, men samtidig kunne gøres på særlige vilkår (EGU). Hun fortalte, at hun som barn og ung havde elsket at ride, og derfor kunne det give mening at kigge på noget indenfor landbrugsområdet.
Tilfældigvis er min svigersøn på besøg derhjemme nogle dage efter, og han fortalte, at de på hans arbejdsplads manglede lærlinge. Han arbejder på et stort landbrug, og jeg bad ham derfor om at sætte mig i kontakt med driftslederen på stedet.
Driftslederen viste sig at være interesseret, for som han sagde: De piger har ofte bedre blik for de små nyfødte grise, om nogen mangler lidt hjælp for at overleve i flokken. Derfor aftalte vi, at KL skulle i praktik for at snuse til livet på et landbrug, og hvis det gik godt, kunne hun komme i lære. Og det gik endda så godt, at hun undervejs flyttede ind i et af stuehusene, og er nu fastansat på stedet og haft mulighed for at købe en hest, som hun kan tage sig af.
Hun ringer af og til stadig til mig for lige at fortælle, at hun stadig har det godt og trives på stedet. Det er utrolig dejligt at have været med til at se den udvikling, hun er gået igennem.
Beskæftigelsesmedarbejder, Jobcenter Hjørring.
Det lange seje træk gav fuld beskæftigelse
Han har aldrig været i beskæftigelse, og har adskillige afbrudte uddannelser bag sig. MM er diagnosticeret med Aspergers, og det var først efter 2 års IPS-forløb, at vi fandt det helt rigtige match med en arbejdsplads, hvor han langsomt, men sikkert fandt sig til rette. I dag er han fortsat i virksomheden, og nu beskæftiget på fuld tid.
IPS-konsulent, Jobcenter Hjørring.
Drømmen om hus og have gav motivation
C har aldrig fundet sin vej i livet, og har været igennem en masse dårlige oplevelser i privatlivet og har få og dårlige erfaringer med arbejdslivet. Som 50-årig bliver hun (endelig) udredt for alvor og får diagnose Aspergers. Det er en autismediagnose, der giver afvigelser i forhold til borgerens forestillings- og kommunikationsevner, og hvor det sociale samspil med andre kan være meget udfordret.
Hun har gudskelov stadig motivation og lyst til at arbejde med sig selv, så hun begyndte på et selvforståelsesforløb, hvor hun bl.a. lærte diagnosen bedre at kende og derigennem blev klar over, hvilket liv, hun så realistisk for sig selv: Hun ville gerne have et deltidsjob om eftermiddagen, gerne rengøring, som hun har erfaring med, og hvor hun kan arbejde alene, og som vil hun gerne have en lejlighed eller et hus med en have, så hun kan få en hund og være udenfor.
Vi har haft en del forløb og samtaler med hende, og undervejs kommer der pludselig en jobåbning, som hun modigt byder ind på. Der arbejdes lynhurtigt fra alle gode kræfter i jobcentret, så der aftales skånehensyn med den nye arbejdsplads, og C kan begynde.
Derefter hører jeg ikke noget i lang tid, indtil jeg 7 måneder senere får besked fra hende om, at hun fortsat arbejder det samme sted, er glad for det og nu har fået mulighed for at leje en lille lejlighed med have. Hun nyder sommeren og ser lyst på livet og på hendes egen fremtid.
Autisme- og ADHD-konsulent, Jobcenter Hjørring.
Fokus på at mestre livet, når det er svært
HH har hele livet kæmpet med at finde ro i hovedet til at kunne tage en uddannelse eller få et arbejde. Han har Aspergers og har lidt voldsomt af tankemylder og ”støj”, som gør det svært for ham at koncentrere sig. Vi fik ham derfor i gang med neurofeedbacktræning og et selvforståelsesforløb, der gav ham forståelse for, hvordan han kan mindske de udfordringer, han arbejder med.
Det har efter hans eget udsagn hjulpet kolossalt, og har bl.a. haft som sidegevinst, at den vinterdepression, han plejer at døje med, ikke har indfundet sig i år.
Efter det positive autismeforløb fik han mod på at få tilkoblet en IPS-konsulent, og derfra gik det stærkt. Han er nu i arbejde, er selvforsørgende og har ikke længere tilknytning til jobcentret.
Autisme- og ADHD-konsulent, Jobcenter Hjørring.
Små, men vigtige skridt
Der kan være meget lang vej til uddannelse eller job for nogle af vores borgere, men alligevel kan vi med vedholdenhed og tålmodighed hjælpe borgerne med at gøre en stor positiv forskel for dem selv gennem målrettede indsatser.
S er et godt eksempel på dette. Hun er diagnosticeret med infantil autisme, og har deltaget i et autismeforløb, hvor selvforståelse og neurofeedbacktræning indgår. I forbindelse med en opfølgningssamtale efter endt forløb fortæller hun, at hun er blevet mere positiv og glad. Hun er nu parat til at starte på at tage kørekort, som hun ellers aldrig før har haft mod på.
Hun er ligeledes vedholdende ift. træning og svømning, hun træner eller svømmer stort set hver dag, en rutine hun optrænede i forløbet. Hun fortæller også, at energien stadigvæk er større end før forløbet og at hun kan multitaske igen, fordi hun har bedre koncentration og fokus).
Hun savner at komme til neurofeedback og de ugentlige samtaler, men hun formår flot selv at fylde dagene ud med træning, svømning og meget andet godt. Den migræne, hun led meget af tidligere, er helt forsvundet, og det giver naturligvis kræfter til at tænke fremad, og hun er begyndt at tale om uddannelse som en reel mulighed for hende.
Autisme- og ADHD-konsulent, Jobcenter Hjørring.
Fokus på ressourcer gav mod på job
D er diagnosticeret med ADHD, er bare 19 år gammel og med et stort overforbrug af hash. Da jeg møder ham, ser han ikke nogen fremtid for sig selv og tænker ikke, at han har en plads på arbejdsmarkedet. Jeg får meldt ham til et ADHD-forløb, hvor han får en større forståelse for sig selv, og hvor han bliver anerkendt for den han er, og hvor han får blik for de ressourcer, han gemmer på. Neurofeedbacktræningen giver ham desuden en bedre søvn, og det giver ham mere energi til at tænke på andet end diagnosen og hashen.
Efter ADHD-forløbet fandt vi en praktik sammen, og han er siden blevet tilkendt et fleksjob, hvor han arbejder på samme sted og på fuld tid.
Autisme- og ADHD-konsulent, Jobcenter Hjørring.
Tak til Jane og Preben, der ændrede mit liv
I foråret 2017 møder jeg Jane på hendes kontor i Uddannelseshuset. Jeg har på daværende tidspunkt i en alder af 24 år været isoleret siden jeg var 16 år med diverse tunge psykiske problemer med undtagelse af et enkelt år med nogle få 9 klasses suppleringsfag.
Da jeg sætter mig på stolen, er jeg allerede skeptisk. Min tillid til systemet er mildest talt ikke eksisterende efter et hav af psykologforløb både i det private samt i psykiatrien. Mine tidligere erfaringer med socialrådgivere har heller ikke just været nogen succes.
På trods af alle de negative erfaringer og en pessimistisk forventning til vores møde, går jeg fra mødet med en stor optimisme. Jane formår at rumme min situation og forstår meget hurtigt, at her sidder en ung mand som gerne vil videre i livet, men som ikke har ressourcerne til det.
Vigtigst af alt får jeg indtryk af at hun brændende ønsker at hjælpe. Jeg husker tydeligt fornemmelsen af at gå fra mødet med tanken om at her er et menneske som er villig til at gøre hvad hun kan for at hjælpe mig ud af min situation. Alene den fornemmelse gør en kæmpe forskel for borgeren.
Senere i forløbet møder jeg min mentor Preben. Ligesom med Jane, var jeg i begyndelsen meget skeptisk og ønskede ikke at åbne mig op. Over tid ændrede dette sig dog, og jeg fik ligesom med Jane indtryk af, at Preben brændende ønskede at hjælpe mig.
Preben og jeg har forsøgt os med mange forskellige tiltag igennem årene. Det startede med strukturskemaer til hverdagen og tilbud om hjælp til rengøring. Vi endte dog med at finde den løsning, som fungerede bedst for mig i den sidste ende. Jeg brugte Preben til at få snakket mine frustrationer igennem med og ellers passede jeg min egen hverdag. Når så der opstod nogle problemer kunne jeg altid ringe og så løste vi dem i fællesskab. Prebens perspektiver og hans evne til løsningshåndtering har været en stor hjælp for mig i mange situationer.
De sidste mange år har for mig været en re-introduktion til samfundet. Jeg har måttet starte med 6 timer ugentligt på HF og arbejde mig op til fuldtid på studiet (og nu fuldtidsjob). Som Jane så godt beskriver i sit uddrag om mig, har der været op -og nedture undervejs, som har krævet blandt andet økonomisk støtte i form af uddannelseshjælp.
I den forbindelse vil jeg gerne påpege, hvor vigtigt det har været for mig, at Jane og Preben har bestræbt sig på at give mig den opbakning og tro på, at jeg kan, men samtidigt givet mig ro i perioder, hvor der har været behov for det.
Jane og Preben har igennem vores samarbejde forstået, at det ikke har været til gavn at presse en ung mand med voldsom angst. De har i stedet stået til rådighed, når det har været nødvendigt og kæmpet for min sag i perioder, hvor jeg har haft nogle psykiske tilbagefald, og i den forbindelse har måttet droppe nogle fag og gå tilbage til uddannelseshjælp, hvor alternativet sandsynligvis ville have været at jeg måtte droppe studiet og ende tilbage i isolation.
Jeg har aldrig været i tvivl om, at Jane og Preben har ønsket, at jeg skulle komme videre. De har begge lagt liv og sjæl i deres arbejde for at hjælpe mig til at komme tilbage til livet. Vigtigheden i at have den samme sagsbehandler og mentor igennem flere år uden at skulle skifte fra den ene til den anden, har været ALTGØRENDE.
Jeg har altid vidst igennem forløbet, at jeg kunne ringe til Jane eller Preben, som ville gøre hvad de kunne for at hjælpe mig i den givne situation. Alene den tryghed i baghånden, mens jeg har arbejdet hårdt og kæmpet mig fremad i min hverdag, har tydeligvis været en fantastisk succes.
Jeg er ikke det samme menneske i dag, som jeg var dengang, jeg trådte ind på Janes kontor i 2017. Livet har ændret sig totalt og det skal de begge have en stor tak for at have været en del af. Hvis der er noget som taler for, at forløbet og samarbejdet har fungeret, så skal man bare tage et kig på min historie.
Borger om forløb i Jobcenter Aalborg