spørgsmål og svar om corona-situationen i kommuner og regioner

Der kommer jævnligt retningslinjer for genåbningen af forskellige dele af den offentlige sektor. Vi samler her de retningslinjer, der kommer, så du altid kan finde dem - nemt og hurtigt.

• Generelle retningslinjer for genåbning af den offentlige sektor 
• Regler for genåbning af beskæftigelsesindsatsen
• Retningslinjer for genåbning af bibliotekerne
• Retningslinjer for genåbning af de kommunale tandklinikker
• Retningslinjer for genåbning af aktiviteter på socialområdet (opdateret 23. juni 2020)

En kritisk arbejdsfunktion kan være mange forskellige ting. Det er din arbejdsgiver, der afgør, hvilke funktioner der er kritiske og dermed også, hvem der skal komme på arbejde på arbejdspladsen, og hvem der skal være hjemme.

Det er din arbejdsgiver, der beslutter, om din funktion er kritisk, og om du skal komme på arbejde.

Nej, det kan du ikke. Når din arbejdsgiver mener, du skal komme, så er det det, der gælder. Men du kan tale med arbejdsgiveren om din frygt. Din arbejdsgiver har i henhold til gældende lovgivning pligt til at sikre et sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Det betyder blandt andet, at arbejdsgiveren altid skal sørge for at minimere eller begrænse risiko for smitte blandt medarbejderne.

Ja, det er dine arbejdsopgaver, der definerer, hvorvidt der i en hjemsendelsesperiode skal udføres hjemmearbejde og i givet fald hvilke opgaver. Du skal selvfølgelig have mulighed for det via computer eller lignende. Det er arbejdspladsen der skal stille det nødvendige udstyr til rådighed. Sørg også for at orientere dig i arbejdspladsens retningslinjer vedrørende hjemmearbejde og datasikkerhed. Er du i tvivl så spørg din leder. I tilfælde af væsentlig upåregnelig driftsmæssig situation, hvor det ikke er muligt for arbejdsgiver at stille eks. mobiltelefon eller computer til rådighed, kan det helt ekstraordinært aftales at du anvender egen mobiltelefon og/eller computer.

Spørg og få afklaret med din leder/IT afdeling hvilke regler der gælder for benyttelse af eget udstyr. Send f.eks. ikke filer til din private mail adresse. Anvender du egen mobil, efter aftale med din arbejdsgiver, så sørg for at dit nummer ikke bliver vist.

Center for Cybersikkerhed har udarbejdet en række gode sikkerhedsråd i forbindelse med hjemmearbejde..

Datatilsynet har også lavet en række gode råd om datasikkerhed og hjemmearbejde.

Nej, det kan du ikke. Hvis din arbejdsgiver sender dig hjem, har du som fastansat ret til sædvanlig løn. Du har pligt til at stå til rådighed, og det kan eksempelvis være ved at arbejde hjemmefra.

Såfremt der arbejdes mere end to timer ved skærm de dage, hvor der arbejdes hjemme, er der krav til hjemmearbejdspladsens indretning. I den nuværende situation er det vigtigt, at arbejdsgiveren, de ansatte og arbejdsmiljøorganisationen finder gode midlertidige løsninger.

Arbejdspladsens indretning

Det rigtige tekniske udstyr er afgørende for, at den ansatte kan arbejde effektivt hjemme. Derfor bør hjemmearbejdspladsen indrettes med omtanke.

En fast skærmarbejdsplads i hjemmet kræver plads, og det er vigtigt at afklare med sin leder, hvordan hjemmearbejdspladsen kan etableres på en fornuftig måde, der tager hensyn til kravene til ergonomi og arbejdsro. Hjemmearbejdspladser er som hovedregel omfattet af de almindelige regler om arbejdsmiljø, som gælder for andre arbejdspladser.

Generelt gælder det, at inventaret skal passe til den ansatte og den opgave der skal udføres. Der skal være tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelse. Arbejde ved borde og på stole, der ikke er beregnede til kontorarbejde, kan give gener. De kan mindskes ved, at man sørger for at skifte mellem forskellige stole eller borde. Det hjælper også at holde pauser i arbejdet og få bevæget sig i løbet af dagen. Kravet om variation i arbejdet, gælder også når man arbejder hjemmefra.

Persondatareglerne gælder også i den særlige situation vi befinder os i. Derfor skal de medarbejdere der arbejder hjemmefra (naturligvis) stadig overholde persondatareglerne, og i øvrigt følge de vejledninger og den instruktion arbejdsgiver har givet i forhold til behandling af personoplysninger mv. Det er arbejdspladsen der skal stille det nødvendige udstyr til rådighed. Sørg også for at orientere dig i arbejdspladsens retningslinjer vedrørende hjemmearbejde og datasikkerhed. Er du i tvivl så spørg din leder. I tilfælde af væsentlig upåregnelig driftsmæssig situation, hvor det ikke er muligt for arbejdsgiver at stille eks. mobiltelefon eller computer til rådighed, kan det helt ekstraordinært aftales at du anvender egen mobiltelefon og/eller computer. Spørg og få afklaret med din leder/IT afdeling hvilke regler der gælder for benyttelse af eget udstyr. Send f.eks. ikke filer til din private mail adresse. Anvender du egen mobil, efter aftale med din arbejdsgiver, så sørg for at dit nummer ikke bliver vist.

Center for Cybersikkerhed har udarbejdet en række gode sikkerhedsråd i forbindelse med hjemmearbejde..

Datatilsynet har også lavet en række gode råd om datasikkerhed og hjemmearbejde.

Udgangspunktet er, at der er tale om lægebesøg der skal forsøges placeret uden for arbejdstiden og/eller i yderpunkterne af arbejdstiden. Kan dette ikke lade sig gøre vil der være tale om lovligt forfald jf. funktionærlovens §5. Dvs. fravær med løn. Det er den ansatte der skal kunne dokumentere, at det ikke har været muligt at placere lægebesøget udenfor arbejdstiden.

Hvis du arbejder på ældre- og sundhedsområdet og din arbejdsgiver pålægger dig at tage en test, er det at betragte som arbejdstid. Sker testen i din arbejdstid, på din arbejdsplads, er det almindeligt arbejde. Skal du tage testen uden for den almindelige arbejdstid, enten i forlængelse af den almindelige arbejdstid eller før du møder ind er der tale om enten mer- eller overarbejde i henhold til den arbejdstidsaftale som gælder for dig.

Ja, det kan din arbejdsgiver godt. Der vil være tale om inddragelse af en fridag i henhold til de arbejdstidsregler der gælder på dit område, og du skal derfor honoreres efter samme regler som hvis du skulle blive pålagt at møde på arbejde på en fridag.

Hvis du har fået et pålæg fra din arbejdsgiver om at tage en test, er det almindeligt arbejde. Du vil derfor være omfattet af de almindelige regler for kørselsgodtgørelse der gælder for din arbejdsplads.

Din arbejdsgiver har givet dig et tilbud, du ikke behøver at benytte dig af. Hvis du gør det, og testen ligger uden for din almindelige arbejdstid, vil det være noget du gør i din fritid, og du kan ikke forvente at få arbejdstid for det, ej heller kørselsgodtgørelse, hvis testcentret ligger uden for din arbejdsplads.

Smitte med COVID-19 er som udgangspunkt ikke en arbejdsskade, da man lige så godt kan være smittet andre steder end på arbejdspladsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har nu tilkendegivet, at den betragtning ikke nødvendigvis gælder for sundhedspersonale, der er i direkte kontakt med patienter, som er smittet med COVID-19. Hvorvidt det kan betragtes som en arbejdsskade, afhænger af en konkret vurdering, som AES først kan afgøre i forbindelse med en konkret anmeldelse.

Hvis man bliver smittet med COVID-19 som følge af kontakt med en smittet patient, skal det anmeldes som en arbejdsskade. Det er vigtigt at forløbet er godt beskrevet i anmeldelsen. Lad arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant hjælpe med anmeldelsen.

Normalt må din arbejdsgiver ikke spørge om årsagen til sygefravær, altså hvad du fejler. Og du har normalt ikke pligt til at oplyse om årsagen til sygefravær. Der er dog en undtagelse fra reglen, hvis sygdommen vil have væsentlig betydning for medarbejderens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde.

Da coronavirus er en meget smitsom sygdom anbefaler HK Kommunal, at du oplyser din arbejdsgiver hvis du er syg med coronavirus. Det vil give arbejdsgiver mulighed for at tage de fornødne foranstaltninger for at forhindre yderligere spredning af sygdommen og beskytte borgere/patienter og kolleger. Datatilsynet har forholdt sig til den særlige situation med coronavirus. Datatilsynet vurderer, at det kan være berettiget, at arbejdsgiver registrerer og videregiver oplysninger om coronavirus. Du kan læse mere her.

 

Folketingets partier har den 15. maj 2020 indgået en aftale der skal hjælpe udsatte og sårbare gennem corona-krisen.

Aftalen betyder, at personer i den særlige risikogruppe, og deres pårørende, efter aftale med arbejdsgiveren kan blive væk fra arbejdet under genåbningen af Danmark. I fraværsperioden modtager de særlige udsatte løn fra arbejdsgiveren, eller sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn.

Forudsætningen er, at der ikke er muligheder for at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret, så man ikke udsættes for smittefare. Aftalen gælder frem til 1. september 2020 og arbejdsgiver kan modtage sygedagpengerefusion i hele perioden, og der er ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

Ordningen der blev indført i maj, hvorefter personer i risikogruppen, og deres pårørende, kan hjemsendes med sygedagpenge, er blevet forlænget til 31. december 2020. Du kan læse mere om forlængelsen på bm.dk.

Der er i tillæg til lovændringen indgået aftale med regioner og kommuner, der giver ret til løn til medarbejdere, der hjemsendes med sygedagpenge jf. ovenstående. Aftalen med regioner og kommuner om ret til fuld løn ved hjemsendelse gælder indtil den 1. september 2020. Tilsvarende er der sket forlængelse af aftalerne med RLTN og KL om ret til fravær med til regionale/kommunale medarbejdere såfremt de selv var i øget risiko eller havde pårørende i øget risiko ved smitte med COVID-19, og dermed var omfattet af ret til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens § 58b og § 58c.

Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme og tilstande, der kan medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb ved smitte af COVID-19, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer i risikogruppen. Det er den enkeltes læge, der konkret skal vurdere, om medarbejderen er i risikogruppen eller er pårørende til en person i risikogruppen.

Du kan finde Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme her.

Folketingets partier har den 15. maj 2020 indgået en aftale der skal hjælpe udsatte og sårbare gennem corona-krisen.

Aftalen betyder, at personer i den særlige risikogruppe, og deres pårørende, efter aftale med arbejdsgiveren kan blive væk fra arbejdet under genåbningen af Danmark. I fraværsperioden modtager de særlige udsatte løn fra arbejdsgiveren, eller sygedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn.

Forudsætningen er, at der ikke er muligheder for at arbejde hjemmefra eller blive omplaceret, så man ikke udsættes for smittefare. Aftalen gælder frem til 1. september 2020 og arbejdsgiver kan modtage sygedagpengerefusion i hele perioden, og der er ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag.

Ordningen der blev indført i maj, hvorefter personer i risikogruppen, og deres pårørende, kan hjemsendes med sygedagpenge, er blevet forlænget til 31. december 2020. Du kan læse mere om forlængelsen på bm.dk.

Der er i tillæg til lovændringen indgået aftale med regioner og kommuner, der giver ret til løn til medarbejdere, der hjemsendes med sygedagpenge jf. ovenstående. Aftalen med regioner og kommuner om ret til fuld løn ved hjemsendelse gælder indtil den 1. september 2020. Tilsvarende er der sket forlængelse af aftalerne med RLTN og KL om ret til fravær med til regionale/kommunale medarbejdere såfremt de selv var i øget risiko eller havde pårørende i øget risiko ved smitte med COVID-19, og dermed var omfattet af ret til sygedagpenge i henhold til sygedagpengelovens § 58b og § 58c.

Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme og tilstande, der kan medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb ved smitte af COVID-19, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer i risikogruppen. Det er den enkeltes læge, der konkret skal vurdere, om medarbejderen er i risikogruppen eller er pårørende til en person i risikogruppen.

Du kan finde Sundhedsstyrelsens liste over sygdomme her.

Sundhedsstyrelsen har den 25. august 2020 opdateret sit informationsmateriale om hjemsendelse i disse situationer. Informationsmaterialet kan læses på www.sst.dk.

Er barnet hjemsendt i overensstemmelse med de heri beskrevne forholdsregler, er det HK Kommunals fortolkning, at du har ret til at afholde barns første og evt. anden sygedag. Vi anbefaler fra HK Kommunals side, at du sammen med din chef forsøger at finde løsninger, som I begge kan leve med.

Men bliver problematikken sat på spidsen, kan det blive nødvendigt at få afklaret retsligt, om du har ret til fri efter overenskomstens bestemmelser om barns sygdom. I givet fald vil din arbejdsgiver have ret til at håndhæve sin fortolkning af overenskomsten frem til, at der kommer en endelig afklaring.

Hvis dit barn er hjemsendt flere dage, end du har ret til frihed under barns sygdom, så bør du drøfte med din chef, hvordan I skal forholde jer.

Det er HK Kommunals vurdering, at du som udgangspunkt ikke vil kunne blive afskediget, fordi du bliver nødt til at være hjemme hos dit barn i denne situation. Men om du har krav på løn i denne situation afhænger af, om det er muligt at finde en løsning med din chef. Her handler det om at være kreativ og finde praktiske løsninger der fungerer for både dig og din arbejdsplads. Blandt andet vil det være helt oplagt at kigge på muligheden for at arbejde hjemmefra.

Midlertidig ret til dagpenge

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 10. september 2020 indgået aftale om, at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19. Aftalen omfatter forældre til børn til og med 13 år.

Ordningen omfatter forældre til børn, der som følge af et konkret covid-19 smittetilfælde på skolen eller institutionen hjemsendes som nære kontakter efter anbefaling fra sundhedsmyndighederne uden selv nødvendigvis at have symptomer på covid-19, samt forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19.

Der tildeles i alt 10 arbejdsdages dagpenge pr. barn i den periode, hvor ordningen gælder. Dagpengene udbetales for hele arbejdsdagen hos den pågældende arbejdsgiver. Der kan kun gives støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag.

Ordningen gælder for fraværsdage fra lovforslagets vedtagelse til den 31. december 2020.

Du kan læse mere om aftalen her 

Hvis der opstår en situation, hvor dit barns institution/skole holder lukket, men hvor dit barn ikke selv er i karantæne, vil det være din egen opgave at finde alternativ pasning eller aftale en ordning med din arbejdsgiver. Det kan være relevant at tale med din arbejdsgiver om hvilke muligheder der er, når dine arbejdsopgaver betragtes som kritiske.

Hvis du er fastansat og din arbejdsgiver sender dig hjem, har du ret til din sædvanlige løn. Du skal i den situation stå til rådighed for arbejdsgiver eksempelvis ved at udføre arbejde hjemmefra. Det er din egen opgave at finde alternativ pasning til dit barn eller aftale en ordning med din arbejdsgiver, hvis du ikke kan udføre de opgaver, din arbejdsgiver pålægger dig samtidig med, at du passer dit barn. Hvis du skulle få problemer med denne situation, opfordrer vi til, at du taler med din arbejdsgiver.

Hvis der opstår en situation, hvor dit barns institution/skole holder lukket, men hvor dit barn ikke selv er i karantæne, vil det være din egen opgave at finde alternativ pasning eller aftale en ordning med din arbejdsgiver. Det kan være relevant at tale med din arbejdsgiver om muligheden for at arbejde hjemme, alternativt afholde ferie eller afspadsering eller holde fri uden løn. Men du har som udgangspunkt ikke en ret til at blive hjemme med løn.

Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet justeres løbende, og du opfordres til at holde dig orienteret om de aktuelle rejsevejledninger og anbefalinger på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Med virkning fra den 27. juni 2020, indføres en ny model for åbning af grænserne og lempelse af rejsevejledningerne for lande i EU- og Schengenområdet samt UK. Udenrigsministeriet fastlægger en liste over åbne og karantæneramte lande. Såfremt lande ikke har betydelige indrejserestriktioner over for danske rejsende, vil Udenrigsministeriets rejsevejledninger blive gule for alle åbne lande.

Udenrigsministeriet vil ikke længere fraråde ikke-nødvendige rejser til de gule/åbne lande. Men Udenrigsministeriet opfordrer rejsende til at udvise ekstra forsigtighed og holde sig opdateret.

HK Kommunal opfordrer medlemmer til, at holde sig orienteret om Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledninger og anbefalinger og til at følge Udenrigsministeriets opfordring til at undlade ikke-nødvendige rejser.

HK Kommunals medlemmer opfordres desuden til at følge Udenrigsministeriets opfordring til at holde sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst fra de lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til.

Hvis du vælger at rejse til et land, hvortil Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser, opfordres du til, forud for rejsen, at orientere din arbejdsgiver samt at aftale eventuelle konsekvenser med arbejdsgiveren, herunder hvorledes de 14 dages hjemmeophold kan afvikles efter hjemkomst. Vi opfordrer til at du indgår i dialog med arbejdsgiveren om, hvorvidt du kan løse sine opgaver hjemmefra under hjemmeopholdet. Du har krav på løn, når arbejdet varetages hjemmefra. Udgangspunktet er, at din arbejdsgiver kan afvise af betale løn under de 14 dages hjemmeophold, med mindre det aftales at du arbejder hjemmefra, fortsat holder ferie, afspadserer mv.

En eventuel beslutning fra arbejdsgiveren om en ansættelsesretlig konsekvens, herunder beslutning om ikke at udbetale løn, er en forvaltningsretlig afgørelse og vil blandt andet forudsætte parthøring af den ansatte. Det kan i den forbindelse få betydning, om arbejdsgiver på den enkelte institution på forhånd har meldt ud, hvordan man vil forholde sig i forhold til konsekvenser, hvis en medarbejder rejser til et område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til. Det er i den sammenhæng afgørende, at arbejdsgiveren i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret, individuel vurdering af sagens omstændigheder inden beslutningen træffes.

Medarbejdere i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, som arbejdsgiveren vurderer varetager kritiske funktioner, kan tage kontakt til deres arbejdsgiver med henblik på aftale om vilkår for tilbagevenden til arbejde samt en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende kan starte på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.

Der gøres opmærksom på, at udeblivelse fra arbejdet, uden det er aftalt med arbejdsgiver kan evt. få ansættelsesmæssige konsekvenser.

Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at undlade at rejse til udlandet – uanset om det er en unødvendig eller nødvendig rejse. Imidlertid kan din arbejdsgiver kræve, at du overholder opfordringen til 14 dages hjemmeophold efter endt rejse.

Din arbejdsgiver kan ikke kræve, at du oplyser, hvor du skal på ferie eller har været på ferie. Men du er forpligtet til at orientere din arbejdsgiver hvis du har været i et område, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, da det kan udgøre en potentiel højrisiko for arbejdspladsen, herunder borgere/patienter, øvrige ansatte og samarbejdspartnere.

Fravær på grund af sygdom er lovligt forfald og medarbejderen vil have ret til løn under sygdom. Er medarbejderen syg på grund af smitte med Covid-19, er dette også lovligt forfald med ret til løn.

Hvis en medarbejder bliver syg med Covid-19 som følge af en ikke-nødvendig rejse til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til, kan arbejdsgiver gøre gældende, at der er tale om selvforskyldt sygdom og afvise betaling af løn under sygdom. Det kan dog være vanskeligt for arbejdsgiver at bevise, at medarbejderen har pådraget sig smitte med Covid-19 under rejsen, da inkubationstiden tilsyneladende varierer meget.

Alle borgere og arbejdstagere i Danmark har mulighed for at blive testet for COVID-19, selvom de ikke har symptomer.

Danmark har under coronakrisen valgt at holde grænserne åbne for alle, der arbejder i Danmark, og uden at stille krav om karantæne. I stedet tilbydes du som indrejsende arbejdstager at blive testet. Du opfordres til at lade dig teste inden for de første dage efter, at du er ankommet til Danmark, hvis du har opholdt dig i et højrisikoområde.

Hvis du rejser frem og tilbage dagligt (pendler) eller ofte fra et højrisikoområde, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du bliver testet hver 7. dag.

Udgangspunktet er, at når først ferien er planlagt, så kan den ikke ændres af dig eller arbejdsgiver med mindre i er enige og aftaler det.

Hvis din ferie ikke er påbegyndt kan din arbejdsgiver kun inddrage eller ændre din ferie hvis:

 

• Situationen er uforudsigelig for arbejdsgiver og begrundet i væsentlige driftsmæssige hensyn, og
• Det skal være nødvendigt, at det er dig som skal udføre arbejdet.

 

Ferievarsling reguleres af Ferieaftalens §11 hvor udgangspunktet er mindst 1 måneds varsel for øvrig ferie (dvs. ferie udover hovedferien på 3 uger).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udtalt sig om muligheden for at ændre i tidligere fastsat ferie hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør sig gældende. STAR udtaler i den forbindelse, at den nuværende situation med Corona-virus betyder, at denne bestemmelse kan bringes i anvendelse.

Eksempelvis ved inddragelse af ferie for sundhedspersonale på hospitaler, som er nødvendige for at løse opgaver i forbindelse med Coronavirus.

Der skal være tale om en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomheds drift og behovet for den konkrete lønmodtager. Det er desuden en betingelse, at lønmodtageren har mulighed for at holde ferien inden ferieårets udløb den 30. april 2020. Arbejdsgiveren skal dertil erstatte lønmodtagerens tab.

Hvis din arbejdsgiver mod din vilje vil ændre din ferie, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling, som kan hjælpe dig.

 

Hvis din arbejdsgiver sender dig hjem, skal der udbetales sædvanlig løn. Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke bare pålægge dig at afvikle afspadsering eller lignende.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på afspadsering og fleks.

Afspadsering er timer oparbejdet ved overarbejde/merarbejde. Afspadsering kan afvikles i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Hvis der på arbejdspladsen er indgået aftale om fleksibel arbejdstid (flekstid), er det flekstidsaftalens bestemmelser der regulerer hvordan flekstimer optjenes og afvikles. Såfremt der lokalt er behov for, at der optjenes og afvikles flekstid på en anden måde end den sædvanlige, skal dette ske efter dialog mellem TR og ledelse.

Udgangspunktet er, at når ferien er påbegyndt kan den ikke inddrages. Hvis din arbejdsgiver ønsker at inddrage din allerede påbegyndte ferie, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling, som kan hjælpe dig.

Udgangspunktet er, at du har ret til en hvileperiode på 11 timer inden for hver 24 timer. Herudover har du ret til et fridøgn i forlængelse af en 11-timers hvileperiode inden for 7 døgn.

På en række områder kan bestemmelserne være fraveget efter lokal aftale. Det vil typisk være tilfældet på f.eks. vagt- og døgnaktiviteter og i sygehusvæsenet. Eksempelvis kan hvileperioden her være på kun 8 timer.

I helt særlige situationer kan reglerne om hvileperioden og fridøgn, dog fraviges også på andre områder, hvis omstændigheder i form af særlig uforudsete begivenheder gør sig gældende, såkaldte force majeure situationer.

FH vurderer, at den nuværende situation med corona-inddæmning i Danmark på visse arbejdspladser kan udgøre en sådan force majeure begivenhed. Arbejdsgiver kan derfor godt på arbejdspladser, hvor dette gør sig gældende, pålægge dig at arbejde mere end du normalt må.

Arbejdet skal dog altid være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, hvor der skal ske passende beskyttelse, med ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger herunder pauser og perioder med mindre belastende arbejde. Efter reglerne kan der dog ikke arbejdes ud over 12 døgn i træk uden fridøgn. Den ugentlige arbejdstid beregnet over en periode på 4 måneder, må ikke overstige 48 timer.

Der må ikke planlægges med, at elever lades alene uden oplæringsansvarlige og heller ikke i disse tider. Men der kan aktuelt opstå situationer, hvor det ikke kan undgås. Det må vurderes i den konkrete situation, om det er forsvarligt, og der skal særligt lægges vægt på, at eleven ikke må pålægges et ansvar, som overstiger elevens aktuelle kompetenceniveau, og eleven skal have kontakt til sin oplæringsansvarlige telefonisk/digitalt for vejledning. Derfor skal det også tages i betragtning, hvor langt eleven er nået i sit oplæringsforløb, og hvilke arbejdsfunktioner eleverne kan arbejde med.

Det må vurderes i den konkrete situation, om oplæringen kan foregå via tæt telefonisk/digitalt kontakt mellem eleven og den oplæringsansvarlige. Det må tages med i vurderingen, hvor langt eleven er nået i sit oplæringsforløb og elevens forudsætninger for at udføre arbejdsfunktioner.

Praktikvirksomheden må kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås inden for den aktuelle uddannelsestid. I det omfang at også praktikvirksomhedens faglærte i den periode, hvor nødlovgivningen gælder, bidrager til løsning af arbejdsfunktioner uden for deres normale arbejdsområde, vil elever i samme begrænsede omfang kunne deltage i løsning af disse opgaver. Det er dog under forudsætning af, at det prioriteres, at eleverne får mulighed for at arbejde med de funktioner, som er relevante for at nå målene for deres uddannelse inden for den aftalte uddannelsestid.

Inden for flere af de merkantile uddannelser er praktikplanen baseret på et ”pointsystem”, hvor praktikvirksomhed og elev har sammensat praktikplanen ud fra en række obligatoriske og valgfrie praktikmål/arbejdsfunktioner.

Det kan blive nødvendigt at justere sammensætningen af valgfrie praktikmål for at nå målene for uddannelsen inden for uddannelsestiden, og både elev og praktikvirksomhed må bidrage til eventuelle nødvendige justeringer af praktikplanen. Det er dog en forudsætning, at målene for uddannelsens stadig nås, og der kan ikke udstedes uddannelsesbevis, hvis målene ikke er nået. Hvis uddannelsen er tæt på afslutning, bør målene for uddannelsen stadig kunne nås inden for den aftalte uddannelsestid, og hvis eleven endnu ikke er nået langt i sit uddannelsesforløb, bør et eventuelt efterslæb i oplæringen kunne indhentes senere i uddannelsesforløbet ved en ændret/mere intensiv oplæring.

De faglig udvalg anbefaler, at fagprøven gennemføres, og at den mundtlige eksamen gennemføres online i den periode, hvor nødlovgivningen gælder. De nærmere rammer for online gennemførelse af den mundtlige eksamen er ved at blive afklaret.

En række elever står lige foran at skulle gennemføre deres fagprøve, og denne nedlukning skal ikke vare længe, før eleverne ikke kan nå at gennemføre fagprøven som planlagt. Eleven kan f.eks. ikke nå at gennemføre de aktiviteter, som var planlagt, eller eleven kan ikke nå at indsamle de data, som man havde regnet med, eller praktikvirksomhederne kan ikke yde den vejledning, som oprindeligt var planlagt, fordi de øvrige medarbejdere ikke kan vejlede/støtte helt så meget som planlagt

Svar: Det kan blive nødvendigt at ændre fagprøveopgaven/problemformuleringen, når man skal nå fagprøven inden for uddannelsestiden. Både elev og virksomhed må bidrage til, at fagprøven gennemføres inden for den aftalte uddannelsestid. Hvis det er nødvendigt at justere fagprøvens problemformulering, skal skolen inddrages og godkende ændringen, så eksaminator og censor bedømmer fagprøven i forhold til den ændrede problemformulering og ikke i forhold til den oprindelige problemformulering.

Må man fremrykke den skoleperiode, hvor eleven dokumenterer sig fagprøve, dvs. elevens ”skriveuge”, hvis eleven er sendt hjem?

Det er skolen, der fastlægger skoleperioderne (og skriveugen), og dermed kan skolen også ændre placeringen af perioden. Hvis skolen vil ændre, skal den dog sikre sig, at eleven har gennemført arbejdsopgaven og dermed har grundlag for at gå i gang med at udarbejde dokumentationen.

Nej, som udgangspunkt skal der gennemføres nødundervisning i stedet for den planlagte undervisning. Praktikvirksomheden og eleven skal tage imod skolens plan for nødundervisning og kan ikke vælge at afvente situationen og dermed i sidste ende få behov for en forlængelse af uddannelsestiden, for uddannelsen skal gennemføres inden for den aftalte uddannelsestid.

Du kan finde yderligere information på Uddannelsesnævnets hjemmeside