Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Af Fie Jessien Klarlund//foto: Tom Ingvardsen
Vidste du, at din løn og dine goder som for eksempel ferie, barsel og arbejdstid bliver til efter en aftale, som blev indgået for 124 år siden?
I 1899 førte en storkonflikt på arbejdsmarkedet til en aftale, hvor fagforeningerne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Til gengæld fik fagforeningerne deres principielle krav om retten til at organisere sig og til at strejke med i aftalen. Aftalen knæsatte det princip, at løn- og arbejdsvilkår aftales mellem to ligeværdige forhandlingsparter. De arbejdende på den ene side og arbejdsgiverne på den anden. Aftalen, som hedder Septemberforliget, kaldes også arbejdsmarkedets grundlov eller den danske model.
Så når HK Kommunal hvert andet eller tredje år forhandler din løn og andre goder, sker det præcis på fundamentet af Septemberforliget.
Den første kommunale overenskomst for kontorfunktionærer blev indgået mellem Vejle Byråd og den kommunale HK Klub så tidligt som 1919. Overenskomsten regulerede lønninger for hver enkelt (navngiven) kontorfunktionær med fastsatte stigninger hvert tredje år samt anciennitetstillæg og dyrtidstillæg. Dertil indførte overenskomsten sommerferie på 14 dage efter seks måneders tjeneste, og ikkefastansatte funktionærer fik fuld løn under sygdom i indtil tre måneder og opsigelsesfrist på 30 dage. Der blev også indført dagløn på 8 kr. for midlertidigt arbejde.
I 1923 sker det næste store ryk, hvor en række store kommuner for første gang går sammen om et fælles udspil til lønaftale for kommunale tjenestemænd – til stor bestyrtelse for fagforeningerne. Det var den udløsende faktor, som fik HK’s Hovedbestyrelse til at haste stiftelsen af Kommunale Kontormedhjælperes Fællesklub (nuværende HK Kommunal) igennem. Kommunernes lønudspil blev i første omgang parkeret og sendt tilbage i lokale forhandlinger med de enkelte faglige organisationer.
Den første overenskomst for løstansatte timelønnede kommunale kontorfolk indgås ved Københavns Kommunes Belysningsvæsen i 1933, efter at kvinderne der havde organiseret sig. Den tjente som inspiration i kampen for ordnede forhold for de løstansatte kontorfolk i hele Københavns Magistrat, der i stort omfang brugte løs arbejdskraft på de kommunale kontorer – langt op i efterkrigstiden. Det samme var tilfældet i en række andre større bykommuner.
Løn er en vigtig del af overenskomstforhandlingerne, og gennem årene er der forhandlet lønstigninger hjem.
I 1980’erne bliver fagforeningerne og arbejdsgiverne enige om at indføre en reguleringsordning, som betyder, at lønudviklingen på det offentlige område skal følge lønudviklingen på det private arbejdsmarked. På den måde får man cementeret, at den offentlige sektor ikke må være lønførende eller udvikle sig til et sekunda-arbejdsmarked.
I 1987 blev der i KTO-forliget afsat en forsøgspulje til lokale lønforhandlinger, og et år senere, i 1989, blev der så afsat en pulje. Puljerne betyder, at man kan forhandle mere i løn på den enkelte arbejdsplads. Og i 1998 indføres begrebet “Ny løn”, hvor anciennitet afløses af kvalifikations-, funktions- og resultatløn.
Gennem årene har HK Kommunal også sikret, at der fx kom mulighed for betaling for overarbejde, og at særlige grupper fik lønløft.
I dag tager vi det for givet, at vi som ansatte har en pensionsordning, som arbejdsgiveren indbetaler til. Men sådan har det ikke altid været. Heller ikke for HK Kommunals medlemmer. I 1987 blev der ved overenskomsten således lavet en målsætning om, at alle grupper i HK Kommunal skal have pension, og ved næste forhandling i 1989 får de det.
Pensionsindbetalingerne var i starten ganske få procent af lønnen, men takket været overenskomstforhandlingerne ligger de laveste nu på 15,9 procent (undtagen vagtpersonale og elever).
Din overenskomst har også betydet bedre barsels- og adoptionsforhold. HK får for første gang retten til barselsorlov indskrevet i overenskomsten i 1945. Det var imidlertid lovligt at fyre kvinder i forbindelse med graviditet helt frem til 1978.
I 1972 blev det indført, at barselsorlov for funktionærer skulle finansieres med offentlige midler frem for af den enkelte arbejdsgiver. Det var et krav, HK havde rejst siden 1964 for at modvirke tendensen til, at arbejdsgivere brugte deres lovhjemlede ret til at fyre gravide kvinder for at slippe for at betale løn under barsel.
I 1989 opnår HK Kommunal, at der indføres fuld løn under barsel og adoption (8 uger før fødslen og 14 uger efter), og siden er det gået slag i slag med at forbedre begge områder med fx flere barselsuger, ekstra barsel til fædre, omsorgsdage til begge forældre og ret til at blive hjemme og passe syge børn.
Ferie, som vi kender det i dag, var noget, som tidligere generationer kun kunne drømme om. I 1930’erne kæmpede fagforeningerne for at få vedtaget en ferielov. De sejrede, da loven blev vedtaget i 1938. Den giver alle danskere ret til to ugers ferie om året. Herefter får fagforeningerne løbende mere ferie til medlemmerne ved overenskomstforhandlingerne, og i 1979 får de kravet om fem ugers ferie igennem. Der sker også løbende forbedringer af feriegodtgørelsen.
1999: Tre ekstra feriedage – starten på 6. ferieuge.
2005: To feriedage mere, så der i alt nu er en hel 6. ferieuge.
Dine forfædre havde en noget længere arbejdsuge sammenlignet med i dag. Men takket være fagforeningernes kamp ved overenskomstforhandlingerne er den ugentlige arbejdstid nu nede på 37 timer. Sådan blev det opnået ved overenskomstforhandlinger gennem årene:
1919: Det lykkes for fagforeningerne at få arbejdstiden begrænset, så man “kun” skal arbejde 50,5 timer om ugen og har søndagen fri.
1920: Arbejdstiden forhandles ned til 48 timer, otte timer seks dage om ugen.
1958-1960: Forlig i 1958 betyder, at arbejdstiden nedsættes med en time pr år. Den er således 45 timer i 1960.
1966: I OK-forhandlingerne blev arbejdstiden reduceret til 44 timer.
1967: Arbejdstiden kommer ned på 42,5 timer.
1971: OK-forhandlinger fører til arbejdstid på 41,75 timer.
1976: Arbejdstiden forhandles ned på 40 timer.
1987: Den ugentlige arbejdstid nedsættes i OK-forliget med 1 time pr. år i 1988 og 1990 til det, som vi kender i dag, nemlig 37 timer.
Gennem de senere år er der kommet mere og mere ret til uddannelse ind i overenskomsten. Den spæde start gik i 1997, hvor overenskomsten anbefaler, at man sørger for kompetenceudvikling på arbejdspladserne. To år senere – i 1999 – aftaler parterne, at der skal sættes mål for kompetenceudvikling af medarbejderne, i 2002 skal der laves en forpligtende aftale på arbejdspladsen, og i 2008 gøres udviklingsplanerne skriftlige.
Men det store gennembrud kommer med overenskomsten i 2013, hvor HK Kommunal presser på for at få en kompetencefond, der giver medlemmerne ret til betalt kompetencegivende videreuddannelse. Hvert medlem kan således få 25.000 kroner årligt. Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 bliver beløbet øget til 30.000 kroner, ligesom man kan få 50.000 kroner årligt til en master.
Fra 1990’erne og frem begynder ordet senior at dukke op ved overenskomstforhandlingerne. For nu vil seniorer gerne have nogle forbedringer. Det fører til forskellige seniorordninger, bl.a. i 2008, hvor alle HK Kommunals medlemmer over 60 år får ret til fem seniordage/bonus med fuld løn.
Overenskomsterne indeholder mange andre forbedringer. I nyere tid er arbejdsmiljøet også blevet en del af overenskomsten, hvor fagforeninger og arbejdsgivere på det offentlige område har forpligtet sig til at gøre en indsats for bedre psykisk arbejdsmiljø og have fokus på stress.
HK Kommunal har også opnået bedre forhold for tillidsrepræsentanterne, ligesom man fik gennemført en tryghedspulje, hvor afskedigede kan få 10.000 kroner til aktiviteter, som kan hjælpe én videre – og 20.000 kroner hvis der er tale om kompetencegivende uddannelse.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID