Papirnussere, skrankepaver og blanketfinker 

Historien om HK Kommunal er historien om græsrødder, stærke kvinder og kampen for anerkendelse, fortæller Nina Trige Andersen, forfatter til HK Kommunals 100-års jubilæumsbog.

Når HK Kommunal bliver spurgt om, hvorfor fagforeningen får skrevet noget så gammeldags som en jubilæumsbog, så er der mange gode grunde til det, fx at det er en måde at kunne fastholde sin historie på og vide, ”hvad vi står på skuldrene af”. Spørgsmålet kan også rettes til Nina Trige Andersen, forfatteren bag jubilæumsbogen.

Det betyder noget for ens identitet at vide, hvem der har gået foran, og hvilke kampe der er kæmpet tidligere.

- Nina Trige Andersen, historiker og journalist

- Det betyder noget for ens identitet at vide, hvem der har gået foran, og hvilke kampe der er kæmpet tidligere. Ofte opstår nogle af de samme konflikter igen, bare i nye sammenhænge, og der kan man lære af, hvordan man gennem historien har håndteret tingene. Både det, der har fungeret, og det der var mindre heldigt håndteret, uddyber Nina Trige Andersen.

Hun har i sit arbejde fundet problematikker og temaer, som strækker sig over 100 år, og hvor nogle af dem faktisk er ved at vende tilbage.

Bygget på løsarbejdere

I dag kalder vi dem freelancere, projektansatte og platformsmedarbejdere, men i den tidlige del af administrationen, ja faktisk til helt op i 50’-60’erne, udgjorde løst ansatte en stor del af staben i de kommunale forvaltninger.

Det var især kvinder,  der arbejdede på løse vilkår, og de kunne risikere ikke at blive kaldt ind igen, hvis de stillede krav.

- Nina Trige Andersen, historiker og journalist

- Der var løs arbejdskraft i alle dele af forvaltningen, på socialområdet, på skatteområdet osv. Det var især kvinder, der arbejdede på løse vilkår, og uanset hvor dygtige de var, kunne de risikere ikke at blive kaldt ind igen, hvis de brokkede sig eller stillede krav. Det bestemte kontorchefen. Mange arbejdede på de vilkår i årevis, fortæller hun.

Dertil kommer, at der nærmest var tale om et kommunalt kastevæsen med lukkede døre mellem ”kontorister” og ”assistenter”, hvor kun sidstnævnte gruppe reelt kunne avancere.
I de senere årtier er løsarbejde – blot med nye titler og betegnelser – igen ved at brede sig.

- Det vil nok være naivt at tro, at det ikke også kan blive et problem inden for offentlig administration. Her kan man lære af de historiske organiseringserfaringer, påpeger Nina Trige Andersen.

Kampen for anerkendelse

En rød tråd gennem 100 års historie har været kampen for respekt om og anerkendelse af det administrative arbejde. De første mange årtier handlede anerkendelse om, at kontorarbejde var et ufaglært arbejde - uden formel uddannelse, hvor viden og kundskaber kom via praktisk erfaring.

- De kommunale HK’ere og HK Kommunal havde dengang en klar ufaglært identitet, som gav en direkte modstand mod teoretisk uddannelse, særlig eksaminer og karakterer. Det ændrede sig gradvist, og er nu fuldstændig omvendt med relativt højtuddannede medlemmer og en aktiv indsats for yderligere at højne niveauet, fortæller Nina Trige Andersen.

De første kommunale kurser begyndte i 30’erne, og efterhånden blev fagforeningen mere positivt stemt overfor medlemsønsket om uddannelse. Med uddannelsestitler kommer også en helt anden respekt om faget, men kampen for anerkendelse stoppede ikke med etableringen af diverse kommunale uddannelsesinstitutioner.

Med Glistrups kampagne mod offentligt ansatte i 70érne tog kampen for respekt en ny drejning.

- Nina Trige Andersen, historiker og journalist

Gennem hele århundredet har fordomme om administration fyldt – at det er spild af tid og penge, og at kontorfolk bare skubber papirer rundt.- Med Glistrups kampagne mod offentligt ansatte i 70erne tog kampen for respekt en ny drejning, og den kører stadig for fuldt blus. Kravet om uddannelser har både handlet om faglig etik og om at kunne vise ens værdi på arbejdspladsen og i samfundet generelt, men det er svært, når meget af arbejdet ikke er synligt og er svært at forklare, påpeger Nina Trige Andersen.

Aktivismen er kommet nedefra

I midten af 1970'erne hetzede Fremskridtspartiets formand, Mogens Glistrup, mod offentligt ansatte. Det fik blandt andre HK Kommunal til at tage til genmæle, som denne forside fra Kommunalbladet i 1976 er et eksempel på. Kilde: HK Kommunals eget arkiv.

Læringen af 100 års historie står ret klart for Nina Trige Andersen – den handler om at lytte til græsrødderne.

- Hvis man ser på HK Kommunals samlede historie, så er fagforeningen i høj grad formet af aktivisme nede fra. Det gælder alt fra uddannelseskrav til overenskomstkampe og nye måder at organisere sig på. Her har ledelsen i mange tilfælde været nærmest bagstræberiske, fortæller bogens forfatter.

Ved mange konflikter i de første 20-30 år er det lokale medlemmer, der har krævet handling eller selv har handlet.

Et fantastisk eksempel, som Nina Trige Andersen er faldet over i sin research, er Elsebet Mollerup, der i 1920’erne og 1930’erne var løstansat på Lønningskontoret i Københavns Magistrat. Selvom hun var udsat på sit levebrød – og som kvinde generelt marginaliseret både på arbejdsmarkedet og i fagforeningen, gik hun i spidsen for organisering af kollegerne.

Lyt til de nye faggrupper

At det ofte er de mest udsatte, som går forrest, ser Nina Trige Andersen også i kampen for faglig identitet, som begynder i 60’erne, hvor en del nye faggrupper dukker op, fx skolesekretærer, bibliotekspersonale, tandklinikassistenter, socialformidlere og lægesekretærer – og de presser på for at få deres faglighed anerkendt i HK Kommunal. I alle tilfælde er det kvinder og græsrødder, der har følt deres fag overset.

... man skal lytte efter, når en gruppe ikke føler deres interesser ordentligt varetaget.

- Nina Trige Andersen, historiker og journalist

- Disse nye faggrupper var med til at gøre HK Kommunal til en slagkraftig organisation, selv om deres initiativ til tider skete med svigtende opbakning fra fagforeningen. Derfor synes jeg, man skal lytte godt efter, når en gruppe ikke føler deres interesser ordentligt varetaget. For alle disse faglige minoriteter bringer dynamik og nye ideer ind i fagforeningen.

Nina Trige Andersen

• Uddannet historiker og journalist.
• Har bl.a. skrevet bøger om filippinske kvinders historie i Danmark og sidder i redaktionen for tidsskriftet ”Arbejderhistorie”. Skriver og holder foredrag om bl.a. migration og arbejder- og kvindehistorie.
• Læs mere her:
  www.arbejderhistorier.net