Hvordan bliver din fagforening endnu bedre?

Sammen om det gode arbejdsliv og fremtidens fagforening

Brug et par timer i godt selskab nu – og få indflydelse flere år frem i tiden!

Nu kan du være med til at præge, hvordan din fagforening skal arbejde for at sikre spændende og attraktive arbejdspladser i staten med gode udviklingsmuligheder for dig og alle andre statsansatte HK’ere. 

I juni 2020 holder HK Stat kongres, hvor de delegerede diskuterer og beslutter retningen for fagforeningens arbejde de kommende fire år. Før vi når så langt, vil vi gerne høre flest mulige medlemmers mening. Også din. 

'Vi' er 20 kvinder og mænd i HK Stat Danmarks bestyrelse. Og vi er stærkt optaget af, hvordan verden ser ud fra din arbejdsplads. Hvad ønsker DU dig af HK Stat? Hvad skal fagforeningen være for dig og dine kolleger? 

I januar og februar tager vi rundt i landet. Vi vil lytte til jer og diskutere tidens udfordringer for statens HK’ere med alle medlemmer, der vil være med. Vi glæder os til at tage dine og andres idéer og synspunkter med hjem. Samtidig inviterer vi alle medlemmer til digital dialog.

Du kan også give dit besyv med på HK Stats Facebook-side

Når debatmøder og dialog på de sociale medier er slut, går vi fulde af inspiration i gang med at skrive et forslag til målprogram for HK Stats arbejde de kommende 4 år. Statens HK’ere står på en solid faglig platform, men bliver påvirket og udfordret på mange felter. I HK Stat arbejder vi hver dag – gennem tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne, i de lokale afdelinger og i sekretariatet i København – med HK-fagenes og -medlemmernes udfordringer. 

Og vi har bud på løsninger. Digitaliseringen af arbejdet er en af udfordringerne – men også en af mulighederne. HK Stat arbejder allerede målrettet for at motivere flest mulige medlemmer til at efter- og videreuddanne sig, så de kan matche kravene på arbejdsmarkedet.

Men gør vi det rigtige – på den rette måde? Er der andet, vi kan gøre? Det vil vi gerne høre din mening om. Og om alle de andre udfordringer, du møder i din hverdag.

Vi håber, at du har lyst til at læse vores lille oplæg – og ikke mindst, at du kommer til workshop i dit område. Fremtiden kommer – lad os præge den sammen.

På vegne af HK Stats forbundssektorbestyrelse

Rita Bundgaard, formand, og Peter Raben, næstformand

1. De bedste resultater opnår vi sammen

Vores fagforening bygger på fællesskab og på, at mange er med. Fællesskaberne skaber bedre resultater. Jo flere der er med, jo bedre vores organisering er, jo stærkere står vi, når vi forhandler løn- og ansættelsesvilkår med statens øverste arbejdsgivere.

En særlig styrke i sammenholdet oplevede vi under OK18. For nogle var tiden med konfliktvarsler og Nok er nok-råb foran Forligsinstitutionen måske første gang, de for alvor mærkede, at en overenskomst med gode vilkår ikke kommer af sig selv. At resultater forudsætter fællesskab om en sag. Siden OK18 har flere meldt sig ind i HK Stat, og vores fællesskab er blevet styrket.

 Men fællesskab er mange ting, og der findes faglige fællesskaber på mange niveauer. Fx er der er de lokale fællesskaber, HK-klubberne, hvor de tillidsvalgte – tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter – er væsentlige omdrejningspunkter. Fællesskab kan naturligvis også være om fagligheden og om arbejdspladsen.

* Hvad er fællesskab for dig? 

* Hvordan taler I om fællesskab på din arbejdsplads? 

HK-klubberne på arbejdspladserne er vigtige fællesskaber. HK Stat arbejder derfor på at aftale de bedst mulige arbejdsvilkår for tillidsfolkene. Tilstrækkelig tid til det faglige arbejde fx – og gode muligheder for indsigt i og indflydelse på arbejdspladsen.

* Hvad betyder din TR for dig og dine kolleger? 

* Hvordan udvikler vi fællesskaber på arbejdspladser uden en tillidsrepræsentant? 

I HK Stats bestyrelse ønsker vi, at fagforeningen skal fremme moderne fællesskaber, der er relevante for medlemmerne. Derfor vil vi gerne høre dine ønsker til fællesskaber.

* Hvilke andre former for fællesskaber kunne styrke dit arbejdsliv? 

HK Stats 21.000 erhvervsaktive medlemmer er lige så forskellige, som folk er flest – og fagforeningen skal rumme og gavne dem alle. Medlemmerne har forskellige uddannelser og jobfunktioner. Nogle er faglige ildsjæle, for andre er fagforeningen ikke den hotteste interesse. Nogle er midaldrende og erfarne, andre er yngre og nye på arbejdsmarkedet. Fagforeningens fællesskab skal være relevant for os alle. Måske er der grund til at være særligt opmærksom på, hvordan vi gør fagforeningen relevant for de yngre, for de er fremtidens medlemmer af HK Stat.

* Hvordan udvikler vi et fællesskab med plads til alle kolleger?  

2. Gode HK-jobs på fremtidens arbejdsmarked

Digitalisering og ny teknologi forandrer samfundet i rivende hast. Nogle taler om den fjerde industrielle revolution. Den er fx kendetegnet ved en stadig stigende grad af digitalisering, automatisering, brug af kunstig intelligens og robotteknologi. Og nye ord som eksempelvis disruption og AI (artificial intelligence – på dansk kunstig intelligens) vinder indpas.

* Hvad er de største udfordringer ved digitaliseringen? 

* Og hvad er de største muligheder? 

Udviklingen påvirker også de statslige arbejdspladser nu og i fremtiden. Digitalisering og ny teknologi forandrer både den statslige forvaltnings struktur og opgavefordeling. Men også de enkelte statslige arbejdspladsers opgaveløsning bliver ændret. Fx når man automatiserer sagsbehandling og administrative opgaver. Du kan sikkert også komme på opgaver i din jobfunktion, som på få år er blevet påvirket eller ændret. Forandringer kan være positive, fordi monotone opgaver kan bortfalde. Men digitalisering kan også skabe usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet har et job fremover. Og om, hvilke opgaver medarbejdere med en HK-faglighed skal løse i fremtiden.

Fremtidens jobs vil være præget af nye opgaver og funktioner. Samtidig vil du og andre HK’ere opleve øgede krav om omstilling og om tidssvarende kompetencer. Og der vil sandsynligvis blive endnu mere kamp om, hvilke faggrupper der skal præge – og udfylde – stillingerne i en digital fremtid.

* Hvad kan HK Stat gøre for, at du har et job, når robotter kan udføre noget af det, du laver i dag? 

* Hvad kan du selv gøre? 

Forholdet mellem borgerne og den offentlige sektor vil også forandre sig. Der er og vil blive endnu mindre fysisk kontakt og dialog med borgerne og langt mere digital kontakt og fuldautomatiseret sagsbehandling. I hvert fald, hvis det går, som nogle folkevalgte politikere og andre ønsker.

Et eksempel er den aftale, Folketinget har vedtaget om at gøre lovgivningen digitaliseringsklar. Hvis lovene bliver indrettet på, at robotter kan forvalte dem, forsvinder både det menneskelige skøn i sagsbehandlingen og den kontakt med et menneske i systemet, som mange borgere efterspørger. Omvendt kan digitaliseringen frigøre ressourcer, altså mennesker, til at udvikle og yde bedre service over for borgere og erhvervsliv. HK Stat har i flere år forsøgt at påvirke politikerne til at sikre mennesker og ikke kun computere i statens kontakt med borgere og erhvervsliv. Ud over HK-jobs og ordentlig service handler det også om at sikre borgernes retssikkerhed, når de er i kontakt med den offentlige forvaltning.

* Hvordan understøtter vi dig bedst i den digitale udvikling?  

* Og hvordan stiller vi dig forrest i køen til de spændende opgaver? 

3. HK'ere overalt på de statslige arbejdspladser

Reformer, strukturændringer og besparelser vil ofte ændre din hverdag. Det har du sikkert oplevet. Politikernes beslutninger på Christiansborg definerer vilkårene for de statslige arbejdspladser og for os, som arbejder dér. Regeringsskifte, finanslove og flerårs-aftaler om områder som fx forsvar og politi er nogle af de rammebetingelser, der måske påvirker dit arbejdsliv.

Nogle reformer og forandringer tager afsæt i globale trends og i diskussioner om, hvordan vores samfund skal se ud. De tilbagevendende forandringer stiller krav til både dig og din fagforening. Arbejdsmiljøet bliver udfordret på mange arbejdspladser, medarbejderne skal skaffe sig nye kompetencer, og ansættelsesvilkår bliver ændret.

* Hvad er de største udfordringer ved at være ansat i staten? 

* Hvad er det bedste ved at være ansat i staten? 

En global trend er urbaniseringen – at flere og flere mennesker flytter mod byen. Det har rejst spørgsmålet om, hvordan folkevalgte politikere mest positivt skaber vækst uden for byerne. Debatten er blevet forstærket af en stigende centralisering som fx ved kommunesammenlægningerne tilbage i 2007. Her oplevede danskerne en massiv centralisering samtidig med reformer af politi, domstole, sygehuse, forsvar, skattevæsen og en lang række forandringer på uddannelses- og forskningsområdet. Der er i mange tilfælde blevet længere afstand fysisk mellem borgerne og den offentlige sektor. En større del af forvaltningen er blevet digital, og borgere og virksomheder betjener i stigende grad sig selv.

I 2015 besluttede regeringen to meget store runder af udflytning af statslige arbejdspladser. Udflytningerne skulle skabe bedre balance mellem land og by. Flytteriet har haft store konsekvenser for de statslige arbejdspladser og for HK Stats medlemmer over hele landet. Nogle har fået job, andre har mistet deres eller måttet flytte langt eller pendle for at beholde jobbet. De store strukturforandringer har krævet rådgivning og bistand til både medlemmer, hvis arbejdspladser flyttede, og til dem, der fik nye jobs på de udflyttede arbejdspladser.

* Hvordan ruster HK Stat dig og dine kolleger bedst til forandringer på arbejdspladsen? 

En anden tendens er en tiltagende akademisering. Akademikere udgør en heftigt voksende andel af statens ansatte, og på nogle arbejdspladser – som fx universiteterne – udfører akademikere i stigende grad arbejde, som HK’ere udførte tidligere. Tendensen til, at akademikere fortrænger HK’ere fra administrative stillinger har flere medier skrevet om, senest her i efteråret 2019.  HK Stat anbefaler, at staten ansætter HK’ere til at lave HK-arbejde og akademikere til at lave akademisk arbejde. Den vigtige debat understøttes af fakta og kommentarer fra HK Stat og fra fagforeningens tillidsrepræsentanter.

* Hvordan oplever du samspillet med andre faggrupper? 

4. Det gode arbejdsliv

Du tilbringer hver dag mange timer på din arbejdsplads igennem dit arbejdsliv. Du oplever reformer, organisatoriske ændringer, nye opgaver, nye kolleger, nye funktioner og nye muligheder. Du er indimellem udsat for arbejdspres og måske utryghed i jobbet, men du oplever også, at både du og arbejdspladsen udvikler jer. Mennesker motiveres af forskellige ting og mistrives af forskellige grunde.

* Hvad er et godt arbejdsliv for dig? 

* Hvem eller hvad skal sikre, at du får et godt arbejdsliv? 

Lidt forenklet sagt består vores arbejdsliv af to dele. Nemlig selve arbejdet og alt det udenom såsom udviklingsmulighederne, dit arbejdsmiljø, forholdet til dine kolleger og chefer. Det er alt sammen afgørende for, om du har det godt på jobbet, og om du oplever at få lov til at udfolde din faglighed fuldt ud og gøre et godt stykke arbejde – og blive værdsat.

Og så er der naturligvis også det derhjemme. Privatlivet. Vi hænger sjældent vores privatliv i garderoben på arbejdet, eller arbejdslivet i garderoben derhjemme. Så når vi taler om et godt arbejdsliv, så taler vi både om arbejdsmiljø, trivsel, uddannelse, udvikling og om livssituationer og livsfaser. Kort sagt om balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Det kan være svært at sige, om en af delene er vigtigere end andre. Men arbejdslivet er uomgængeligt i forandring, og mange føler tidens voksende krav om konstant udvikling og omstillingsparathed i arbejdslivet som et pres. Samtidig er arbejdet for de fleste en vigtig del af deres identitet. Nogle oplever en ubalance mellem de krav, arbejdet stiller, og de ressourcer, de selv har eller får stillet til rådighed. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at stadigt flere føler sig stresset på jobbet.

* Hvordan oplever du voksende krav til udvikling og omstilling? 

* Er dit arbejdsmiljø blevet bedre eller dårligere? 

For mange mener et godt arbejdsliv en vigtig forudsætning for at have et godt liv i det hele taget. Uddannelse er en vigtig forudsætning for at få et godt arbejde. At fastholde et godt arbejdsliv kræver, at du involverer dig i arbejdspladsens udvikling. Og vejen til det gode arbejdsliv går blandt andet gennem kompetenceudvikling og relevant efter- og videreuddannelse.

Uddannelse giver dig flere valgmuligheder – og muligheder for at udvikle dig personligt og realisere dine drømme. Uddannelse øger dine kompetencer og giver dig mulighed for at få et godt arbejde og derigennem udnytte dine potentialer. Derfor arbejder HK Stat vedvarende for at udvikle grunduddannelserne og medlemmernes mulighed for at efter- og videreuddanne sig.

5. Den virkeligt fede fagforening

Når arbejdsmarkedet og arbejdslivet forandrer sig, kræver det, at vi også udvikler HK Stat. Vores fagforening skal tilpasse sig udvikling og virkelighed og forstå at indrette sig efter medlemmernes forandrede arbejds-, uddannelses- og livssituationer.

* Hvilke ydelser og indsatser fra fagforeningen er vigtigst for dig? 

Fagforeningen er til for jer – naturligvis. Og I er fagforeningen. Vi, der er valgt til at lede HK Stat lokalt og centralt, har brug for, at I er med til at bestemme, hvordan vi bedst arbejder inden for medlemsdemokratiets rammer. Vi vil gerne engagere og aktivere jer i det faglige og politiske arbejde. Det kræver blandt andet, at vi er skarpe på, hvordan vi organiserer os i HK. Hvis vi genopfandt fagforeningen, skulle den så se ud præcist som nu, kunne man spørge. Mange ville sikkert sige ’Nej, vi kan gøre det smartere og bedre’. Spørgsmålet er bare hvordan.

* Hvornår er fagforeningen mest værdifuld for dig? 

HK Stat er en stærk og politisk styret organisation, der bygger på medlemsdemokrati. Du har indflydelse via fx en lokal HK-klub på arbejdspladsen, via generalforsamlingen i din HK-afdelings statslige sektor, via de delegerede på organisationens kongresser, og når du er med til at formulere krav til en ny overenskomst og siden stemmer om forhandlingsresultaterne. Det velafprøvede medlemsdemokrati udelukker imidlertid ikke, at kunne vi indrette vores arbejde og fællesskabet med medlemmerne på andre måder. Mere effektivt, måske, og med andre muligheder for kontakt og samarbejde om faglige udfordringer. 

Vi vil gerne lytte til medlemmer, men i dag har vi primært dialogen med de aktive medlemmer, og måske overser og overhører vi værdifuld indsigt og viden fra alle dem, der ikke er fagligt aktive.

* Hvor og hvordan vil du gerne møde HK Stat? 

Det kan også være, at vi skal se på den rolle, HK Stat spiller på det statslige arbejdsmarked. Måske skal vi tale mindre om arbejdsgiver versus lønmodtager – og mere om samarbejde og partnerskaber? Måske skal vi i langt højere grad samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at udvikle tilbud om efter- og videreuddannelse, der målretter sig fremtidens kompetencekrav i staten? Eller hvad med at indgå i partnerskaber med ledelser på statens arbejdspladser om at udvikle faglige fællesskaber? Når arbejdsmarkedet og arbejdslivet forandrer sig, kræver det, at vi også udvikler HK Stat. Vores fagforening skal tilpasse sig udvikling og virkelighed og forstå at indrette sig efter medlemmernes forandrede arbejds-, uddannelses- og livssituationer.

* Hvilke ydelser og indsatser fra fagforeningen er vigtigst for dig? 

Fagforeningen er til for jer – naturligvis. Og I er fagforeningen. Vi, der er valgt til at lede HK Stat lokalt og centralt, har brug for, at I er med til at bestemme, hvordan vi bedst arbejder inden for medlemsdemokratiets rammer. Vi vil gerne engagere og aktivere jer i det faglige og politiske arbejde. Det kræver blandt andet, at vi er skarpe på, hvordan vi organiserer os i HK. Hvis vi genopfandt fagforeningen, skulle den så se ud præcist som nu, kunne man spørge. Mange ville sikkert sige ’Nej, vi kan gøre det smartere og bedre’. Spørgsmålet er bare hvordan.

* Hvornår er fagforeningen mest værdifuld for dig? 

HK Stat er en stærk og politisk styret organisation, der bygger på medlemsdemokrati. Du har indflydelse via fx en lokal HK-klub på arbejdspladsen, via generalforsamlingen i din HK-afdelings statslige sektor, via de delegerede på organisationens kongresser, og når du er med til at formulere krav til en ny overenskomst og siden stemmer om forhandlingsresultaterne. Det velafprøvede medlemsdemokrati udelukker imidlertid ikke, at kunne vi indrette vores arbejde og fællesskabet med medlemmerne på andre måder. Mere effektivt, måske, og med andre muligheder for kontakt og samarbejde om faglige udfordringer. 

Vi vil gerne lytte til medlemmer, men i dag har vi primært dialogen med de aktive medlemmer, og måske overser og overhører vi værdifuld indsigt og viden fra alle dem, der ikke er fagligt aktive.

* Hvor og hvordan vil du gerne møde HK Stat? 

Det kan også være, at vi skal se på den rolle, HK Stat spiller på det statslige arbejdsmarked. Måske skal vi tale mindre om arbejdsgiver versus lønmodtager – og mere om samarbejde og partnerskaber? Måske skal vi i langt højere grad samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at udvikle tilbud om efter- og videreuddannelse, der målretter sig fremtidens kompetencekrav i staten? Eller hvad med at indgå i partnerskaber med ledelser på statens arbejdspladser om at udvikle faglige fællesskaber?

Hent debatoplægget i A4-størrelse 

eller i A3 her