Støj på arbejdspladsen

Så meget må det larme på dit arbejde

Du må ifølge støjbekendtgørelsen aldrig udsættes for en daglig støjbelastning højere end 85 dB(A) (decibel) på dit job. Grænsen er sat ud fra, at et støjniveau herover kan give alvorlige høreskader. Allerede ved 80 dB(A) skal der udleveres høreværn.

Man beregner støjniveauet ud fra et dagligt gennemsnit. Det vil sige, at ingen må udsættes for en støjbelastning på over:

• 85 dB(A) i 8 timer
• 88 dB(A) i 4 timer
• 91 dB(A) i 2 timer
• 94 dB(A) i 1 time
• 97 dB(A) i 30 minutter
• 100 dB(A) i 15 minutter

Støjbekendtgørelsen har udover støjgrænsen også fastlagt, at du ikke må udsættes for ”unødig støj” på din arbejdsplads. Det er sværere at definere, fordi det kan være forskelligt fra branche til branche, hvad der er unødig støj. Men Arbejdstilsynet har lavet nogle anbefalinger inddelt i forskellige kategorier.

Butik

• Arbejder du i butik, skal I kunne tale sammen, og der stilles store krav til præcision, hurtighed og opmærksomhed. Derfor lyder anbefalingen på et støjniveauet på 45-50 dB(A).
• Almindelig samtale foregår ved 55-60 dB(A), og den øvrige støj skal være 10 dB(A) lavere for ikke at virke forstyrrende.
• Er der musik i butikken, skal grænseværdien på 85 dB(A) som minimum overholdes.

Kontor

• Arbejder du på kontor og sidder i storrumskontor, skal I kunne tale sammen, og der stilles store krav til præcision, hurtighed og opmærksomhed. Derfor lyder anbefalingen på et støjniveauet på 45-50 dB(A).
• Almindelig samtale foregår ved 55-60 dB(A), og den øvrige støj skal være 10 dB(A) lavere for ikke at virke forstyrrende.
• Hvis du sidder med meget koncentrationskrævende arbejde, for eksempel i enkeltmandskontor, anbefales støjniveauet at være endnu lavere – cirka 35-45 dB(A).

Lager

• Støjbelastningen bør ligge væsentligt under grænseværdien på 85 dB(A), fordi det skal være muligt at tale sammen og koncentrere sig. Det vil sige cirka 60-70 dB(A).
• Er der støjende maskiner på lageret, skal grænseværdien på 85 dB(A) som minimum overholdes. Det er her vigtigt, at støjende og ikke-støjende aktiviteter adskilles i videst muligt omfang.

Løsninger: Sådan kommer I af med støjen

Din arbejdsgiver har det overordnede ansvar for, at du ikke udsættes for unødig støj og støj, der overskrider støjgrænserne. Du har dog selv ansvar for at være med til at reducere støjen på din arbejdsplads. Og hvis du oplever støjproblemer, skal du gøre opmærksom på det ved at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant. Nogle løsninger kræver større investeringer, mens andre handler om at få talt om tingene og blive enige om regler for adfærd.

 

Her er et bud på en række løsningsmuligheder:

Butik

• Hvis I har musik i butikken, så tag en snak og få lagt retningslinjer for, hvordan lydniveauet skal være for ikke at være belastende for arbejdet og for at alle kan holde det ud (og det ikke generer kunderne).
• Placer højtalere længst muligt væk fra faste arbejdssteder som salgsdisken.
• Hvis der er udkald eller reklamer over højtaleranlæg i butikken, så overvej, om antallet af udkald og reklamer kan mindskes eller ændres, så de er mindre generende.
• Hvis du arbejder i et storcenter, hvor der er musik og støj fra de andre butikker, så tag problemstillingen op i et centerudvalg eller lignende, hvor I kan få formuleret fælles regler for lydniveauet.
• Køb støjsvage maskiner og tekniske hjælpemidler og sørg for at vedligeholde dem.
• Støj udefra kan dæmpes ved at udskifte almindelige ruder med lydisolerende ruder eller sætte tætningslister op. Vinduer bør ifølge Arbejdstilsynet være så godt lydisolerede, at trafikstøjniveauet i lokaler med lukkede vinduer i tidsrummet fra kl. 6-18 generelt ikke overstiger 30 dB(A). Lydruder kan typisk dæmpe støjen med 30-40 dB(A).
• Hvis døren til gaden konstant står åben, så find ud af, om det går an at lukke den.
• Hvis det er støj fra lager eller produktionsrum, så sørg for, at dørene er lukkede. Overvej om dørene skal være af en ekstra lydisolerende type.
• Dårlig akustik kan afhjælpes på mange forskellige måder. Sørg for lyddæmpende gulvbelægning, lydabsorberende vægbeklædning og lyddæmpende loftplader.

I Vejledningen ”Indeklima i detailhandlen” kan du finde flere gode råd.

Kontor

• Køb støjsvage maskiner – lige fra computere til kopimaskiner og printere.
• Begræns støj fra telefoner med svage ringetoner og headset.
• Flyt kopimaskiner, printere og andre støjende maskiner ind i separate rum, hvis det er muligt.
• Tag en snak om lydniveauet på kontoret og lav retningslinjer for, hvordan man taler sammen, og hvordan man får sagt fra, hvis man har brug for ekstra ro.
• Lav gerne særlige projekt- eller møderum, hvor man går hen, hvis flere mennesker skal tale sammen på én gang.
• Støj udefra kan dæmpes ved at udskifte almindelige ruder med lydisolerende ruder eller sætte tætningslister op. Vinduer bør ifølge Arbejdstilsynet være så godt lydisolerede, at trafikstøjniveauet i lokaler med lukkede vinduer i tidsrummet fra kl. 6-18 generelt ikke overstiger 30 dB(A). Lydruder kan typisk dæmpe støjen med 30-40 dB(A).
• Hvis det er muligt at lukke døren til gangen eller nabokontorer, så gør det i videst muligt omfang.
• Overvej placeringen af medarbejdere i de forskellige kontorer alt efter deres arbejdsgang for at mindske gennemgangen af mennesker. Placér eventuelt medarbejdere, der har mange telefonsamtaler og småmøder i særskilte lokaler.
• Støj fra fodtøj kan afhjælpes med gulvtæpper. Husk at vælge skridsikre løsninger, der ikke samler støv.
• Dårlig akustik kan afhjælpes på mange forskellige måder. Sørg for lyddæmpende gulvbelægning eller tæpper, lydabsorberende vægbeklædning og lyddæmpende loftplader. Lydisolerende døre og gardiner, polstrede møbler og lydbafler ned fra lofterne kan også være en løsning.
• Sørg for bløde hjul eller filtdutter under borde eller kontorstole, der flyttes rundt.

I Vejledningen ”Støj og akustik på kontoret”  kan du finde flere gode råd.

Lager

• Køb støjsvage maskiner og anlæg.
• Flyt støjende maskiner ind i separate rum, hvis det er muligt. Som minimum bør maskinerne afskærmes.
• Hvis døre eller porte står meget åbne, kan det overvejes, om de kan lukkes oftere uden at genere arbejdsgangen.
• Dårlig akustik kan afhjælpes på mange forskellige måder. Sørg for lyddæmpende gulvbelægning eller lydabsorberende vægbeklædning og lyddæmpende loftplader. Lydbafler ned fra lofterne kan også være en løsning.
• Vælg gummihjul til trucks, palleløftere og andre kørende maskiner, hvis det er muligt. Og sørg for at vedligeholde maskinerne, så der ikke er noget, der rasler eller skratter.

Sådan påvirker støj kroppen

Risikoen for skader stiger med lydniveauet:

• Hvis du udsættes for en vedvarende støjbelastning på over 75 dB(A), er der risiko for, at din hørelse tager skade.
• Hvis du udsættes for en vedvarende støjbelastning på 85 dB(A), er der risiko for, at du får alvorlige høreskader.
• Hvis du udsættes for en vedvarende støjbelastning på 90 dB(A), er der tre gange så høj risiko for, at du får alvorlige høreskader, end hvis du udsættes for 85 dB(A) støjbelastning.
• Hvis du udsættes for kraftig impulsstøj på 130-140 dB(A) (hvor du også mærker det i kroppen), kan det skade dig efter ganske kort tid. Impulsstøj kan være for eksempel metal, der slås mod andet metal.

Støj kan påvirke kroppen på mange måder:

• Støj kan give tinnitus (susen for ørerne). Hvis man lider af tinnitus kan det give koncentrationsproblemer, stress, depressioner eller søvnbesvær.
• Visse kemiske stoffer kan gøre øret mere følsomt for støj eller kan på anden måde skade hørelsen.
• Kraftige vibrationer, der optræder sammen med støj, kan forøge risikoen for høreskader.
• Svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration.
• Selv svag støj kan være psykisk belastende.

Ikke alle er lige lydfølsomme:

• Nogle har en meget stærk hørelse, der tåler meget støj, mens andre er mere sårbare. Man siger, de har ”glasører”.
• Langt flere mænd end kvinder hører dårligt eller har høreskader.
• Blandt mænd mellem 50 og 59 år har hver fjerde dårlig hørelse. Det gælder kun for 14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe.
• Tinnitus er også mere almindeligt blandt mænd end blandt kvinder. I samme aldersgruppe har 12 procent af mændene tinnitus, mens kun 8 procent af kvinderne har det.
• Kønsforskellen skyldes ikke nødvendigvis fysiske forskelle, men måske, at mænd oftere arbejder i støjende erhverv.

Uklart om støj påvirker blodtrykket:

Flere tidligere undersøgelser har vist, at støj kan påvirke blodtrykket og føre til hjertekarsygdomme. Men en ny undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital viser ikke denne sammenhæng. I undersøgelsen har en række forskere lavet grundige målinger af støjen på 76 forskellige virksomheder. Derefter har forskerne fundet helbredsoplysninger på 160.000 medarbejdere på de forskellige virksomheder og specifikt fulgt 665 medarbejdere med støjmåler, blodtryksmåler og en hjerterytmemåler. Ingen af undersøgelserne fandt nogen sammenhæng mellem støj og forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen.

Kilder: amid.dk og Arbejdstilsynet.dk og videnskab.dk

Støj påvirker hjernen

Hjernen skal bruge ekstra energi på at koncentrere sig, hvis der er støj. Derfor kan vedvarende støj føre til:

• Træthed og uoplagthed
• Irritabilitet
• Søvnproblemer
• Stress

Det er meget individuelt, hvor god en hjerne er til at lukke unødig støj ude og koncentrere sig. Lyd er også forbundet til følelser. Så du kan generelt tåle mere støj på dage, hvor du er ovenpå end dage, hvor du føler dig i kulkælderen.

Kilde: Hjerneforsker Troels W. Kjær, amid.dk

Sådan laver man en støjvurdering

Din arbejdsgiver har ansvar for, at dit arbejde bliver ”planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt”. Det betyder blandt andet, at der minimum hvert tredje år skal laves en arbejdspladsvurdering (APV), som også skal indeholde en vurdering af støjforholdene på dit job.  Det kan kræve en støjmåling, hvis der er usikkerhed om støjforholdene, eller nogen har klaget over dem.

Arbejdstilsynet har klare anbefalinger for, hvordan man måler støjen på din arbejdsplads. Der findes forskellige typer af professionelle støjmålere. Hvis man skal lave nøjagtige målinger, kan det være nødvendigt at få ekstern rådgivning.

En støjmåling kort fortalt:

• Lav et skema over hvilke perioder og hvilken type arbejdssituationer, en normal dag består af på arbejdspladsen.
• Mål støjen i hver af arbejdssituationerne i hver af perioderne.
• Målingen skal ske over en repræsentativ periode og vare så lang tid, at resultatet afspejler støjen ved den pågældende arbejdssituation.
• Hvis en medarbejder sidder stille i konstant støj, er det nok at måle i kort tid, for eksempel et minut.
• Hvis en medarbejder bevæger sig rundt i varierende støjniveauer, kan det være nødvendigt at måle i flere timer.
• Udregn til sidst den daglige støjbelastning som et gennemsnit på en 8 timers arbejdsdag.

Du kan måle decibelniveauet med en decibelmåler eller en app på en smartphone. Der findes flere udgaver til både iPhone eller android-telefoner. For eksempel Decibel Meter til iPhone eller Sound Meter Pro til android.