Ny udhuling af staten: Rammer borgere og virksomheder

 

hul

Desværre ser vi lige nu endnu et ærgerligt eksempel på politisk dobbeltmoral. For på den ene side har vores politikere store forventninger til vores velfærdsstat og den service, som staten i bred forstand leverer til borgere og virksomheder.Tjek lige dit. Opkræv lige dat. Sørg lige for øgede indtægter, selvom vi i årevis udhulede skattesystemet. På den anden side sidder de samme politikere i de økonomiske grønthøstere, som de i disse uger sender ud med en klar mission: Sørg for at skære 5,5 milliarder kroner fra frem mod 2030.

Det er med andre ord helt klassisk ”giv med den ene hånd, tag med anden”-politik, der i løbet af de kommende år vil give endnu en udhuling af staten, som i sidste ende har to tabere, nemlig borgere og virksomheder.

Det offentlige bureaukrati skal nedbringes, lyder parolerne, og der bliver stillet spørgsmål ved, at antallet af administrativt ansatte i staten er steget de senere år. Selvom det er politikerne selv, der har et ønske om at styrke nogle af de områder, som de selv igennem årtier havde udhulet med meget store besparelser. Da SKAT over nogle årtier blev savet ned fra ca. 9000 til ca. 6000 ansatte, da blev resultatet blandt andet den pinlige udbyttesag, der kostede den danske stat adskillige milliarder kroner.

Hvad fik det politikerne til? Det fik dem til at råbe på genopretning af SKAT, så den slags ikke kunne ske igen. Lige indtil nu, hvor pendulet åbenbart svinger den anden vej igen.

Dobbeltmoral og dårlig korttidshukommelse er en uheldig kombination!

For SKAT er ikke det eneste område, hvor pendulfarten svinger frem og tilbage. Også andre områder, fx cybersikkerhed, politi og straffesagskæde, er blevet prioriteret højere, hvilket har ført flere ansættelser med sig. Derfor ærgrer det mig, når det undrer politikerne, at antallet af statslige ansatte er steget de senere år. For det er ellers den logiske konsekvens, når politikerne selv bestiller nye opgaver, der skal udføres!

Med de store besparelser, der lige nu er lagt op til, så er vi måske på vej mod den næste dyre sag i udbyttesags-klassen?

En joker i spillet om de markante besparelser er AI og kunstig intelligens. For det er tydeligt, at tænderne løber i vand på både politikerne og mange statslige arbejdsgivere, når de ser AI som et værktøj til simple, banale besparelser og afskedigelser. I HK Stat vil vi gerne opfordre til, at tilgangen til potentialet i AI er en helt anden: Vi skal i stedet se AI-værktøjerne som en mulighed for at work smarter, not harder. AI kan give os en række fordele i vores hverdag som HK’ere, der rigtigt nok frigiver timer, men disse bør i stedet investeres i en bedre service for borgere og virksomheder. Med andre ord: Endnu mere statslig service for de samme penge. Det er besparelser og forenklinger, der giver mening og endda en større kvalitet i arbejdslivet for mange, fordi de simple opgaver kan udføres nemmere og smartere. 

Lige nu peger alt dog på, at vi med kombinationen af planlagte besparelser i staten på 5,5 milliarder kroner og AI er på vej mod endnu en udhuling af staten. Det kommer vi til at mærke som borgere, virksomheder og medarbejdere.