Som formand for HK Kommunal MidtVest synes jeg overordnet, at det er positivt, at der i rapporten fra ekspertgruppen bliver lagt op til at sætte kommunerne mere fri og, at sagsbehandleren i højere grad skal kunne skræddersy et forløb, der passer til den enkelte borger.
Vi har længe kunnet se, at både virksomheder og borgere er meget tilfredse med sagsbehandlerne men, at det nuværende beskæftigelsessystem med dets krav, regler og regulering skaber frustrationer.
Men kan den større frisættelse af kommunerne i sidste ende komme til at gå ud over borgerne?
Ja, det frygter jeg.
Der er allerede i dag forskel på, hvordan de enkelte kommuner økonomisk set prioriterer antallet af normeringer i jobcentrene. Nogle kommuner og jobcentre ansætter for eksempel flere vejledere og virksomhedskonsulenter, hvis de vurderer, at det økonomisk set er en fornuftig investering for kommunen, mens andre i øjeblikket vælger at reducere antallet af medarbejdere som følge af blandt andet den faldende ledighed og kravet om finansiering af Arne-pensionen i 2024.
Med en øget frisættelse af kommunerne er det ikke usandsynligt, at forskellene vil blive endnu mere udtalte fremover, når der samtidig med frisættelsen lægges op til en kraftig besparelse på beskæftigelsesindsatsen.
Forskelle, der kan øge uligheden for de mest udsatte borgere.
Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé, at man fastholder at spare tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen, når der er penge i kassen. I stedet for at rundbarbere systemet, bør man hellere bruge pengene til fordel for unge ledige, forebyggelse og en bedre indsats for de mest udsatte.
