Sluk smøgerne, sig nej til dessert og lad bilen stå og tag cyklen.
Det er råd, som de fleste af os godt ved, er sunde at overholde. Alligevel er det langt fra os alle, som følger dem til punkt og prikke.
Det har de også bemærket i Dansk Arbejdsgiverforening. Her opfordrer man regeringen til at fastsætte mål for danskernes sundhed – det kan være mål for, hvor stor en andel overvægtige, inaktive eller rygere der må være her i landet. Det lyder jo både sympatisk og betænksomt. Min erfaring er bare, at arbejdsgivere altid har egen bundlinje for øje, når talen falder på sundhedsinitiativer. For sandheden er naturligvis, at forslaget fra Dansk Arbejdsgiverforening handler om at sikre mere og sundere arbejdskraft og ikke om medarbejdernes ve og vel.
Derfor er jeg altid på vagt, når arbejdsgivere blander sig i medarbejdernes helbred – som da en større supermarkedskæde for nylig ville indføre en vægttabskonkurrence blandt sine medarbejdere. Det skete helt uden tanke for, hvordan det eksempelvis kunne påvirke de helt unge medarbejdere. Heldigvis endte virksomheden med at stryge den (lidt for) friske idé, og det var fornuftigt, for hvilke forudsætninger har en butikschef for at blande sig i de ansattes sundhed? Mig bekendt tager det seks år at blive læge, og det er der nok en grund til.
Hvis virksomhederne vil gøre noget godt for medarbejdernes trivsel og helbred, så kunne de jo for eksempel indføre muligheden for, at de ansatte – hvis de har lyst – kan motionere i deres betalte arbejdstid. Indtil videre har jeg dog til gode at se den arbejdsgiver i handelsbranchen, som er villig til at lade sine medarbejdere trimme kroppen frem for at trimme hylder.
Og netop derfor klinger Dansk Arbejdsgiverforenings forslag da hult. Så derfor vil jeg opfordre arbejdsgiverne til at droppe sundhedsformaningerne og lade os passe vores arbejde.
