Børn koster på kvinders lønseddel - hele livet

De er nuser, de små, og dyrebare, også i konkret betydning. Når en kvinde får et barn, koster det i det lange løb 10 % af, hvad hun ville have tjent, hvis hun ikke havde fået barn. Foto: Ritzau Scanpix.

Vi ved alle, at det er dyrt at få børn, og det bliver dyrere, jo ældre de bliver. Men at det også går ud over ens løn at få børn, især hvis man er kvinde, er endnu en skæv belastning for familien.

Faktisk er det så grelt, at kvinder i gennemsnit kan se frem til en årsløn, som er markant lavere end den ellers ville have været – selv 10 år efter de har fået det første barn. Det viser en ny store forskningsundersøgelse.
Forskerholdet har undersøgt lønudviklingen hos knap 500.000 danske par med børn fra fem år, før de fik deres første barn, til 10 år efter. Parrene er statistisk fulgt fra 1980 til 2013.

- Kvinder og mænds årsløn udvikler sig ens indtil fødslen af det første barn. Herefter falder kvinders årlige arbejdsindkomst med i gennemsnit 30 procent umiddelbart efter fødslen, forklarer Jakob Egholt Søgaard til HK/Privat. Han forsker i arbejdsmarkedsøkonomi og er postdoc ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og en af de tre forskere bag undersøgelsen.

Det store fald på 30 procent afspejler, at det fortsat hovedsageligt er kvinderne, som tager barslen. Kvinderne indhenter dog kun delvist det tabte efter barslen, og selv efter 10 år ligger årslønnen således 20 procent under, hvad den eller ville have været.

- Dette skyldes blandt andet, at også efterfølgende børn koster kvinden et tab af indtægt. I grove træk kan man sige, at hvert barn koster moderen 10 procentpoint på lønnen, forklarer Jakob Egholt Søgaard.

Mænd har en årsløn, der i gennemsnit ligger 20 procent over kvindernes - ligegyldigt hvor mange børn de får.
- Det er tankevækkende. Uanset om det skyldes, at der ikke er lige løn for lige arbejde, eller at kvinderne systematisk vælger et arbejde, som giver dem mindre løn, ræsonnerer Jakob Egholt Søgaard.

Resultaterne i undersøgelsen kommer ikke bag på Marianne Vind, der er næstformand i HK/Privat.

- Det største problem, vi har på ligelønsområdet, er, at vi tror, vi har ligestilling i Danmark, siger hun og fortsætter:
- Vi har hele tiden vidst, uden at have håndfaste beviser på det, at kvinder får mindre i lønforhøjelse i tre år pr. barn. Nemlig mens de er gravide, når de er på barsel, og når de kommer tilbage fra den.

Det kan ifølge Jakob Egholt Søgaard sagtens være en af årsagerne til, at børn påvirker kvinders karrierer negativt. Dertil kommer, at der med børn følger en masse praktiske forhold i hjemmet, som kan være svært af forene med et fuldtidsjob.
- Børn skal jo hentes og bringes, hvilket alle ved kan være svært at få passet ind i en 37 timers uge. Ofte er det også kvinderne, der smører madpakker, tager børnenes sygedage og står op om natten, når der er brug for det, siger Jakob Egholt Søgaard.

Øremærket barsel og arbejdsdeling i hjemmet
Efter Marianne Vinds mening er vejen frem blandt andet at øremærke mere barsel til mænd.

- Der er mange gode grunde til at fremme, at fædrene tager en større anden af barselsorloven. En af dem er, at når fædre holder barselsorlov, bliver lønforskellen mindre, siger Marianne Vind og henviser til ny forskning fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Deres undersøgelse har netop påvist, at i familier, hvor faren tager en større del af barselsorloven, reduceres lønforskellen mellem far og mor i to til fire år efter barnets fødsel - i moderens favør.

Postdoc Jakob Egholt Søgaard mener dog ikke, at længere barsel til fædre nødvendigvis vil vende den skæve skude:
- Det er ikke sikkert, at særlig øremærket barsel til mænd vil fjerne de forskelle mellem mænd og kvinder, som vi ser. Øremærket barsel har jo i udgangspunktet kun betydning for det, der sker lige omkring fødslen. Det, der betyder noget i forhold til løngabet, er i ligeså høj grad, hvordan arbejdsdelingen er i hjemmet også tre, fem og 10 år, efter at børnene er født, konkluderer han.