For mange holder for få pauser

Illustration: Mikkel Henssel

Chefen har meget klart udtalt, at dette er en arbejdsplads med produktionskultur.”
”Der er simpelthen ikke tid, når man er alene på kontoret.”
”Mine øjne begynder at flimre, så jeg har svært ved at fokusere.”
Udsagnene er fra medlemmer af HK/Privat, som af den ene eller anden årsag ikke får holdt de pauser, de selv mener, at de har brug for i løbet af en arbejdsdag.

Og den følelse er rimelig udbredt.
Hvert femte HK/Privat-medlem svarer, at de ikke holder de pauser, de har brug for. 76 procent af dem udpeger travlhed som forklaringen. Tilsvarende svarer hver tredje HK’er, at det meget ofte eller ofte sker, at frokostpausen er den eneste pause, de holder i løbet af dagen. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.043 medlemmer, som analysebureauet Epinion har lavet for HK/Privat.

Men ikke alene kan det være trættende og ubehageligt ikke at få holdt pauser ind imellem. Det er direkte kontraproduktivt. Sådan lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens, der er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.
- Pauser er dit kvalitetsvitamin til hjernen. Der er masser af international forskning, som viser, at pauser fremmer kvaliteten af dit arbejde. Din hjerne kan kun arbejde fokuseret indtil et vist punkt. Arbejder du ud over det, falder kvaliteten markant. Herefter er du nødt til at være ufokuseret for at vinde fokus tilbage, siger Kjeld Fredens.

Pause giver sporskifte i hjernen
Den hjernetekniske forklaring skal findes i det, der kaldes default mode network. Det betyder på mest forenklede facon, at når du holder pause og fjerner fokus fra i denne sammenhæng en arbejdsopgave, så slår hjernen over i et helt andet netværk. Et helt andet spor oppe i hjernebarken. Her, i dette spor, samler hjernen op på det, du lige har beskæftiget dig med, og sætter det ind i en meningsfuld ramme sammensat af dine erfaringer og værdier og så videre.

Sagt på en anden måde, så er det kun, når du giver hjernen pause fra at tænke, at du for alvor kan mærke, hvad det er, du har gang i.
- Jeg tror, at de fleste vil kunne genkende en situation, hvor de har haft travlt og er trætte på vej hjem fra arbejdet i bilen eller toget og ikke tænker på deres arbejdsopgaver. Så kommer den nye og gode idé, som du ikke kom på, mens du sad og ledte efter den. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt. Det er, fordi du får adgang til en meningsfuld kontekst, som du ikke har adgang til, mens du arbejder fokuseret, siger Kjeld Fredens.

90 minutter er absolut max
Det er også især med udgangspunkt i videnskaben om default mode network, at Helle Bentzen hjælper sine klienter og deltagere ved foredrag og workshops. Hun er certificeret stresskonsulent og business- og lifecoach.

- Det er vigtigt at holde også bare helt korte pauser. Selv mikropauser på 20 sekunder har en effekt. Hjernen er designet til at respondere på ændringer. Hvis den får de samme stimuli for længe, så udtrætter du den simpelthen. Samtidig er hjernen god til at tage det, den har brug for. Så hvis du forsøger at presse den for længe, vil den alligevel modarbejde dig og slå over på andre processer, og så ryger både din koncentration og dit fokus, siger Helle Bentzen.

Men hvor længe kan den menneskelige hjerne så egentlig koncentrere sig fokuseret på en opgave?
Både Kjeld Fredens og Helle Bentzen henviser til et afgørende studie fra den svenske professor Anders Ericsson fra Florida State University, som med udgangspunkt i en gruppe klassiske musikere fandt frem til, at du opnår den optimale produktivitet, hvis du arbejder maksimalt 90 minutter. Hvis du overskrider den grænse, så overlæsser du hjernen.
- Kunsten er jo at holde pauser, inden du udtrætter hjernen. Derfor anbefaler jeg, at du mindst én gang i timen holder i hvert fald fem minutters pause, siger Helle Bentzen.

Dette råd efterkommer kun knap en tredjedel af HK/Privats medlemmer. Adspurgt om, hvor ofte de vurderer, at de som hovedregel holder helt korte pauser, svarer 64 procent, at det sker hver 2. time eller sjældnere.
- Jeg synes, at meget tyder på, at vi er blevet dårligere til at holde pauser. Det handler om at have travlt. Det kan man også læse i stressstatistikker. Men arbejdsgiverne har altså en stor interesse i, at der er adgang - og opfordring - til at holde småpauser, for alle undersøgelser viser, at du bliver mere effektiv og laver færre fejl, hvis du holder pauser undervejs, siger Helle Bentzen.

Få regler på området
Reglerne i den danske lovgivning for, hvor meget pause du har ret til, mens du er på arbejde, er ikke særligt specifikke. Hvis din arbejdstid overskrider seks timer, har du iføge arbejdstidsdirektivet ret til en pause. Loven siger dog ikke noget om, hvor lang din pause skal være.
Og derudover har du, hvad angår pauser, ikke automatisk ret til ret meget, slår Michael Møllegaard Jessen, advokat i HK Danmark, fast.
- Der er en grundsætning fra helt gamle dage om, at arbejdstiden skal være effektiv. Du har altså ingen ret til fx fem minutters pause hver time, hvad enten det er for at hente kaffe eller ryge en cigaret. Der skal være gode grunde, før det bliver en egentlig ret - det kan fx være for at gå på toilettet, siger Michael Møllegaard Jessen.

Flere nedskrevne regler er heller ikke det, der nødvendigvis er brug for, mener faglig chef i HK/Privat Kim Jung Olsen.
- Hvis man ikke har mulighed for at holde 5-10 minutters pause – og måske ikke engang anvender de muligheder for pause, der er i dag – så handler det mere om, at arbejdspresset på virksomheden er for stort. Det er også i arbejdsgiverens interesse, at medarbejderen levere en ordentlig daglig arbejdsindsats. Og her er pauser et vigtigt element til at reducere stress og fremme sundhed og trivsel. Pauserne er også tid, hvor medarbejderne erfaringsudveksler, og her sammen med andre kollegaer kan få løst en udfordring, eller anskue en problemstilling på en anden måde, siger Kim Jung Olsen.
- Hvis man oplever, at det er et problem at nå at holde pauser og dermed løse sine opgaver bedre, så skal man da klart have en snak om det på arbejdspladsen.