Helle Nielsen blev sygemeldt med stress, da hun blev udsat for en ledelsesstil, hvor hun blev ydmyget foran kollegerne og tvunget til at udlevere meget personlige oplysninger. Foto: Lisbeth Holten
- Nå, men hvordan synes du selv, at det går, Helle? Hvilket fagligt niveau synes du selv, at du befinder dig på?
Niveau 3, svarer hun. Sprogligt formuleret som ”I”m great” i den amerikansk opfundne ledelsesstil, tribal leadership, som hendes arbejdsgiver har indført. Det er der så ikke andre, der synes, fortæller coachen fra den anden ende af Skype-forbindelsen i USA. De andre på tandklinikken mener, at hun hører hjemme på niveau 2 - ”My life sucks”.
Faktisk har hun en uønsket personlighed, fortæller coachen. Det har Helle Nielsens chef, tandlægen, sagt. - Du er din egen største forhindring, Helle! Hvorfor bliver du ved med at spænde ben for dig selv? Coachen spørger igen og igen insisterende ind til personlige forhold, blandt andet om mobning i barndommen.
Helle Nielsen var blevet kaldt ind til mødet med kun to timers varsel. Hun var fuldstændig uforberedt på, hvad der skulle foregå.
- Og så blev jeg presset til at give en masse informationer om mit privatliv, som jeg slet ikke havde lyst til, mens jeg sad og var ved at græde øjnene ud af hovedet, fortæller Helle Nielsen i dag.
- Det føltes som et militærforhør.
Skype-sessionen foregik i sommeren 2015 - omkring et år efter, at hun blev ansat som tandklinikassistent på tandklinikken på Vestsjælland.
Hun var allerede blevet introduceret for tribal leadership, som tandlægen ønskede at implementere på arbejdspladsen, da hun blev ansat. Kort fortalt drejer tribal leadership sig om at ensrette medarbejderne efter et fælles værdisæt på arbejdspladsen. Herefter skal de enkelte medarbejdere udvikle sig igennem fem forskellige niveauer inden for de fastsatte værdier.
- Jeg syntes, at det lød spændende og var åben over for at arbejde med det, da det blev præsenteret for mig, husker Helle Nielsen.
Men det blev ikke en spændende oplevelse i ordets positive forstand. Et halvt år efter det ovenstående, spontant indkaldte Skype-møde stod Helle Nielsen med en skriftlig advarsel.
Hun kontaktede straks HK og blev dagen efter sygemeldt på ubestemt tid med stress. Belastningsreaktioner med elementer af posttraumatisk stress, lyder diagnosen senere fra en speciallæge i psykiatri.
Efter endnu et halvt år bliver hun opsagt på grund af langvarigt sygefravær.
- Selv om jeg endelig var kommet væk, var det, som om min chef stadig havde magt over mig. Jeg havde angst. Jeg turde ikke gå på gaden eller ud og handle, kunne ikke sove og kunne begynde at græde helt umotiveret, fortæller Helle Nielsen.
I juni i år fik hun så Arbejdsrettens ord for, at tandlægen havde misbrugt sin ledelsesret, og at det med rettens ord burde have stået arbejdsgiveren klart, at den måde mødet - og andre situationer - blev gennemført på ”indebar en sådan belastning, at det ikke var forsvarligt”.
Chefen skiftede karakter
Det sker yderst sjældent, at en arbejdsgiver bliver dømt for misbrug af ledelsesretten. Så hvordan startede det hele? Det kan Helle Nielsen ikke svare på.
- Jeg aner det ikke. Det var til at begynde med et rart sted, men pludselig skiftede min chef fuldstændig karakter. Ting, som jeg gjorde rigtigt den ene dag, var pludselig forkerte den næste dag. Det var pludselig umuligt at tilfredsstille ham. Det var, som om han var to forskellige personer, siger Helle Nielsen.
Da hun blev ansat i den vestsjællandske tandklinik i sommeren 2014, var hun glad og stolt. Det var efter hendes opfattelse en god og fagligt set særdeles kompetent arbejdsplads.
Og det gik tilsyneladende godt. I april 2015 - altså få måneder før det famøse Skype-møde - var hun til MUS-samtale. Den var altovervejende positiv fra begge sider. Godt 14 dage senere var der pludselig en ny MUS-samtale. Nu helt anderledes negativ: Helle Nielsen kunne nu ikke arbejde selvstændigt, havde en tendens til at gå i tomgang og var enormt forstyrrende, når hun spurgte om ting, chefen ellers hele tiden havde bedt om, blev clearet med ham.
- Jeg ved ikke, hvad der skulle have ændret sig så meget på så kort tid. Men der begyndte at komme en dårlig stemning på klinikken, som især gik ud over mig og en anden kollega. Der var en masse ting, som ikke blev sagt, men som lå mellem linjerne. En stemning af, at jeg grundlæggende ikke var velkommen. En mur af tavshed, når jeg trådte ind i et rum, fortæller Helle Nielsen.
”Dit hår ligner noget, der er løgn”
Men der var så sandelig også ting, som blev sagt.
Hun fik på et tidspunkt at vide, at hendes hår lignede noget, der var løgn - og om det var hendes børn, der havde sat det. En lønsamtale forløb således: ”En fattig jomfru sad i løn. Ved du, hvad løn er? Det får du rigeligt af.” Og det var så det.
På et tidspunkt afbrød tandlægen ifølge Helle Nielsen en behandling og kaldte hende og en kollega ind i et andet rum, og råbte og skældte og skreg og kastede en tandbørste gennem lokalet. Det var ét eller andet om en knap, som der ikke var blevet trykket på, og som intet havde med den igangværende behandling at gøre.
- Det var som en ballon, der var blevet pustet op i lang tid, og så bare pludselig eksploderede. Mange af de her ting kom ud af det blå, så jeg tror, at jeg ofte bare sad måbende og var for så chokeret til rigtig at sige noget.
Det var også tilfældet på endnu et coachingmøde med coachen fra Skype-mødet i efteråret 2015. Foran hele klinikken stod Helle Nielsen og én anden kollega massivt for skud.
- Det handlede kun om os - i fem timer. Det handlede ikke om vores arbejdsopgaver, men kun om vores personlighed og manglende evne til at samarbejde. Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg følte mig klædt af og ydmyget foran hele klinikken, siger Helle Nielsen.
- Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad der blev sagt. Jeg tror, at jeg lukkede mere eller mindre ned i chok. Og min chef talte altid i floskler, så det var altid svært at gribe fat i, hvad han egentlig mente.
På et tidspunkt blev de bogstaveligt talt sat uden for døren for at finde ud af, hvordan de ville samarbejde. Ingen af dem havde en oplevelse af, at samarbejdet var dårligt. Tilbage - stadig målløse over, hvad det egentlig var, de var udsat for - fortalte de, at de ville forsøge at få det til at fungere.
Chefen satte pædagogisk trumf på, rejste sig og ramte bevidst ved siden af i et teatralsk forsøg på at tænde lyset på en stikkontakt.
- Det er sådan her, man forsøger. Det kan I gøre i skolen. Her forsøger vi ikke ting - her gør vi ting!
Hårdt at gennemleve retssagen
Tre måneder senere blev hun så sygemeldt - for aldrig at vende tilbage.
- På afstand i dag kan jeg jo sagtens se, at jeg ikke skulle være blevet på den arbejdsplads. Men da jeg stod midt i det, tror jeg, at jeg - naivt, kan jeg godt se nu - var overbevist om, at det bare var en fase, vi skulle igennem. Det skulle nok løse sig på et tidspunkt. Jeg var nok på en måde blevet hjernevasket til at føle, at det var sådan, det var. Og det måtte jeg så håndtere så godt, som jeg kunne. Både i forhold til ledelsesstilen og alt det overarbejde, som jeg ikke fik betaling for.
I dag er Helle Nielsen ansat på en anden tandklinik. Et sted, hun er rigtig glad for at være. Sporene fra den halvandet år lange ansættelse hos den tidligere arbejdsgiver er dog ikke forsvundet.
- Han har ødelagt det for mig i forhold til, at jeg simpelthen har svært ved at tro på andre mennesker. Jeg kan også mærke, at der skal langt mindre til at påvirke mig, hvis der er udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Jeg sover også stadig dårligt, har en dårligere hukommelse og har nogle gange svært ved at finde de rigtige ord, når jeg taler, siger Helle Nielsen, der på den ene side gerne ville have lagt sagen fra sig og bare komme videre - men på den anden side også have oprejsning og retfærdighed.
- Jeg ville have min chef stoppet med det her, men kan selvfølgelig kun håbe på, at den her sag har en effekt på ham. Det har været afsindigt hårdt at gennemleve det hele ved retssagen, men jeg har ikke fortrudt et splitsekund, siger hun.
- Nu kan jeg sænke skuldrene. Jeg har rettens ord for, at det ikke var mig, der var noget galt med.
Arbejdsrettens dom: Misbrug af ledelsesretten og efterbetaling af overarbejde
Foruden at tandlægen blev dømt til at betale bod for misbrug af ledelsesretten, handlede Helle Nielsens sag også om overarbejds- og rådighedsbetaling. Ifølge Helle Nielsens kontrakt lå hendes ugentlige arbejdstid på 37 timer, uden timer efter kl. 18.00. Men igennem hele sin ansættelse havde hun en opgave med at ringe og følge op på patienter om aftenen. 10 til 15 opkald pr. uge. Derfor blev tandlægen dømt til at efterbetale for overarbejdet.
Derudover fik hun i Arbejdsretten efterbetaling for at have stået til rådighed på en vagttelefon, som på tandlægens hjemmeside blev præsenteret som en hotline, og som Arbejdsretten dermed mente skabte en forventning om, at man fik besvaret sit opkald. Til trods for, at arbejdsgiveren hævdede, at det alene var hendes opgave at tjekke telefonen én gang i døgnet. Helle Nielsen havde vagttelefonen døgnet rundt alle ugens dage, også på ferier, hvorfor den lagde store begrænsninger på hendes privatliv. Samlet set blev Helle Nielsen tilkendt 160.000 kr.