Da en københavnsk arbejdsgiver i foråret 2017 opsagde en medarbejder ansat i fleksjob, fordi de ville erstatte deltidsstillingen med en fuldtidsansat, foregik det i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det afgjorde Københavns Byret i en dom den 3. oktober. Her blev det kvindelige HK/Privat-medlem samtidig tilkendt en godtgørelse på 10 måneders løn, svarende til godt 340.000 kroner.

- Vi ser desværre jævnligt de her sager, hvor en arbejdsgiver på et tidspunkt fortryder, at de har ansat en fleksjobber på nedsat tid, eller får behov for mere arbejdskraft, end fleksjobberen kan levere. Men det er helt afgørende, at du som fleksjobber er ret godt beskyttet mod usaglige opsigelser i forhold til forskelsbehandlingsloven, siger Helene Grarup Smidt, der er advokat i HK Danmark og har ført sagen for medlemmet.

- Som fleksjobber er det derfor vigtigt, at du kontakter HK, så snart der bliver lagt op til, at arbejdsgiveren vil lave ændringer i din ansættelse.

Ville ikke ansætte en deltidsansat mere
Kvinden, der lider af en immundefekt, som betyder, at hun nemt bliver syg under fx stressende situationer, blev ansat i den nu dømte virksomhed i 2011. Først 12 timer, siden 15 timer om ugen. Hun havde i hele sin ansættelse aldrig modtaget andet en ros for sit arbejde.

Men i 2017 mente arbejdsgiveren, at der var behov for yderligere arbejdskraft i virksomheden. I stedet for at øge antallet af medarbejdere var deres løsning at opsige fleksjobberen og erstatte hende med en fuldtidsansat.

Fleksjobberen foreslog selv, at hun kunne lægge sine timer anderledes, så man nemmere ville kunne tilpasse at ansætte en deltidsansat mere. Men ifølge arbejdsgiveren ville det kræve for meget koordinering i det daglige arbejde. Så de holdt fast i opsigelsen.

Ikke bevise, at det krævede for meget
I forskelsbehandlingsloven er der omvendt bevisbyrde. Det var altså op til arbejdsgiveren at bevise, at de opsigelsen ikke skete helt eller delvist på grund af fleksjobberens funktionsnedsættelse. Og det kunne de altså ikke, mente Københavns Byret.

- Det er jo helt fair, at en arbejdsgiver mener, at de timer, en fleksjobber kan arbejde, ikke er tilstrækkeligt i forhold til de arbejdsopgaver, der er. Men det helt afgørende i den her sag er, at vi – og retten, heldigvis – ikke kunne se nogle saglige begrundelser for, at arbejdsgiveren ikke kunne fastholde fleksjobberen og supplere med en ansat mere, siger Helene Grarup Smidt.

I rettens afgørelse står der, at det ikke var blevet tilstrækkeligt sandsynliggjort, ’at det ville gå ud over kontinuiteten i arbejdsopgaverne, eller at det ville være uforholdsmæssigt tidskrævende eller udgøre en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde’ at ansætte endnu en medarbejder. Ligesom retten hæfter sig ved, at arbejdsgiveren ikke havde forsøgt at opslå en deltidsstilling.

Foruden godtgørelsen på 340.000 kroner blev arbejdsgiveren dømt til at betale knap 27.000 kroner i efterbetaling af fritvalgslønkonto og 7.500 kroner for fejl i ansættelsesbeviset. Arbejdsgiveren har anket sagen til landsretten.