Får frustrationer tårerne op i øjnene på dig, så er du ikke alene.
I et langt arbejdsliv er det uundgåeligt, at vi engang i mellem kommer ud i situationer, hvor frustrationer, arbejdspres eller konflikter får os til, at reagere med vrede. Nogle reagerer ved at blive stille og trække sig- Andre kan blive voldsomme og hæve stemmen. Og så er der de af os, hvor tårer er en del af reaktionen.Selv om alle reaktionerne er lige naturlige, ser vi alligevel helt særligt på tårerne. Og de fleste af os ville nok ønske dem langt bort. Og det forstår arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat June Halvorsen godt.
- Tårer er for mange - især kvinder - et naturligt biprodukt af det at blive vred eller frustreret, og det er der i sig selv ikke noget galt i. Men tårer bliver bredt set opfattet som et svaghedstegn, og derfor kan vi føle det som et kontrol- og ansigtstab i en situation, hvor vi egentlig har lyst til at sætte grænser og virke stærke.
Det handler ikke (nødvendigvis) om dig
June Halvorsen understreger også, at tårerne ofte er et billede på, at vi engagerer os i vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi bliver gode til at sige til os selv, at fx kritik eller feedback på arbejdspladsen ikke handler om os som personer.
- Selv om det kan gøre ondt, når tonen bliver hård, eller vores arbejde kritiseres, så er det vigtigt, at vi holder fast i over for sig selv, at det handler om vores faglighed og ikke om os som personer. Hvis den, der kritiserer, så bliver personlig, så er det helt okay at sige fra over for det og bede vedkommende om at holde sig til arbejdsrelaterede emner, siger June Halvorsen.
- Og hvis vrede og frustration er et tilbagevendende problem på arbejdspladsen, så er vi nødt til at vurdere, om der er tale om et mere generelt arbejdsmiljøproblem. Så handler det altså ikke om den enkeltes tårer, men om, at ledelsen skal gå ind og se på fx arbejdspres, kommunikation og samarbejde!
Hvis vi vil arbejde med os selv, så opfordrer June Halvorsen i det hele taget til, at vi spørger os selv, hvad det er, der udløser frustrationstårerne.
7 råd til at blive bedre til at håndtere tårerne
Og det er også et af de råd, som erhvervspsykolog Johan Williams har på sin liste:
- Vi må acceptere, at vi er hele mennesker. Og det betyder, at vi engang i mellem slår os på hinanden. Men jo bedre vi forstår, hvorfor det sker, og hvornår det sker, desto bedre bliver vi også til at håndtere det - og måske endda helt at undgå at blive så frustrerede, at tårerne presser på, fortæller han.
Johan Williams oplister her 7 råd til både at komme tårerne i forkøbet, men også til at håndtere dem, hvis situationen spidser til. Og til sidst giver han et bonusråd til, hvordan du hjælper en kollega, der står i situationen:
1. Find ud af, hvad det er, der gør dig frustreret
Vores frustrationer kan blive antændt af flere forskellige ting, og ofte er det en kombination af flere faktorer. Så hvis du vil undgå at lade dig rive med og dermed slippe for tårer, så er et af rådene, at du spørger dig selv, om der et mønster i, hvad det er, der gør dig vred. Bliver du fx frustreret, når du ikke ved, hvad du skal svare i en situation? Er det bundet op på en bestemt relation fx til en anden afdeling eller til ledelsen? Eller er det en bestemt person, der får dit blod i kog? Det kan også være, at der er situationer, som altid bliver problematiske. For nogen er det fx MUS-samtalen eller lønforhandlingen.2. Forbered, hvad du gerne vil sige - hvis det er muligt
Hvis du har fundet ud af, at en bestemt person eller situation virker særlig frustrerende, og du er nervøs for, at tårerne skal komme, så kan det være en god idé på forhånd at skrive ned, hvad du gerne vil sige. Forestil dig samtalen på forhånd, og prøv enten at forudse spørgsmålene, eller tænk over, hvilke ting der potentielt slår dig ud af balance. Tag noterne med til samtalen, så du har et støttepapir, der kan hjælpe dig med at finde roen og fortsætte samtalen, hvis du bliver overvældet.3. Tænk på noget andet
Hvis du står i situationen, og du kan mærke, at tårerne presse på, så kan du forsøge at flytte din egen opmærksomhed fra situationen med en afledningstanke. Det er en teknik som fx nyhedsværter bruger, så de ikke bliver for påvirket af en trist historie. Igen er det noget, som du kan øve dig i på forhånd. Find fx frem til et minde eller et billede, der gør dig glad eller tryg, og hiv det frem for din indre skærm, hvis en situation spidser for meget til. Det kan også være en såkaldt afledningshandling, hvor du fx har en blok i hænderne og så fokuserer på, hvor tung den er, eller hvordan papiret føles. Det vigtigste er, at du får flyttet din opmærksomhed fra den ubehagelige situation til noget, der kan hjælpe dig med at blive roligere.4. Hold øje med de fysiske tegn
Hvis du ofte eller altid får tårer i øjnene forbindelse med frustration, så prøv at holde øje med hvilke signaler din krop sender dig, når du er på vej til at blive vred. Slår dit hjerte hurtigere? Strammer halsen til? Knytter du hænderne? Eller bliver du varm i kroppen - særligt i ansigtet? Når vi bliver vrede, kommer centralnervesystemet i omdrejninger. Man kan også kalde det vores stresssystem. Måden, vi får det ned igen på, er ved at tage en pause fra situation og fx trække vejret dybt.5. Tag en kort timeout og træk vejret
Hvis du er lige ved eller måske allerede er blevet overvældet af vreden og tårerne, så vend koncentrationen ind mod dig selv. Sig fx ’giv mig lige 2 sekunder til at tænke det her igennem’, og kig så fx på dit papir eller blok, og prøv at fokusere på din vejrtrækning og på at gøre den rolig igen. Du kan også prøve at trække luften helt ned i maven og puste ud diskret tre gange. Det afhjælper en øget puls og virker på samme måde som råd nr. 3 med at flytte fokus. Den timeout, du tager, kan give dig en chance for at genoptage samtalen og eventuelt afslutte den.6. Forklar dig
Hvis tårerne bare løber, og der ikke er noget, der kan stoppe dem, så forklar gerne den kollega eller chef, som du står overfor, hvorfor du græder. Sig det, som det er: ’Jeg kan mærke, at jeg bliver vred. Og når jeg bliver vred, får jeg tårer i øjnene’. På den måde tager du selv ansvar for, hvordan tårerne bliver forstået. Det er selvfølgelig også helt ok at stoppe samtalen og bede om at få den udskudt, til du lige har samlet dig igen.7. Slip skammen og accepter, at du er lige som alle andre
Hvis skaden - så at sige - er sket, så accepter, at du er et menneske lige som alle os andre. Du er hverken den første eller den sidste, der bliver frustreret eller vred i en arbejdssituation. Du har grædt foran en chef eller kollegerne. Værre er det heller ikke. Virksomhederne stiller i højere og højere grad krav til, at medarbejderne er engagerede og passionerede hele mennesker. Og som hele mennesker, så følger tårerne med.Bonusråd: Hjælp en kollega igennem det
Hvis du oplever at sidde over for en medarbejder eller kollega, der begynder at vise tegn på frustrationstårer, fx rødmen, stammen, bævrende underlæbe eller tårer, så er det bedst ikke at gøre for meget ud af det. Anerkend, at du kan se, at den anden bliver berørt, men hjælp vedkommende med at holde fokus på emnet. På den måde signalerer du, at det er helt okay at blive berørt, men at dette ikke behøver at betyde, at I ikke kan snakke videre. De fleste vil i mødet med en andens frustrationstårer selv blive usikre. Men det, at I formår at blive ”på sporet”, selv om den anden bliver berørt, kan faktisk hjælpe den anden med at holde fast i sig selv i situationen.
Hvordan håndterer du dine følelser på jobbet?
Derfor arbejder vi på at lave et større tema om følelser og arbejdsliv i løbet af foråret. Hvis du har input, vil dele din historie med os, eller har et tip til områder, som du mener, vi skal dække, så er du meget velkommen til at skrive til dorthe.nerving@hk.dk. Alt bliver behandlet fortroligt, og du forpligter dig ikke til noget, når du skriver.
Johan Williams er erhvervspsykolog hos Institut for Relationspsykologi. Han arbejder til daglig med medarbejdere, relationer og ledelse i Aarhus og underviser i håndtering af stress, konflikter og mobning.
June Halvorsen er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat.