Kirsten Jørgensen er sikker på, at hendes alder har haft betydning for, at hun ikke har fået et fast job. Foto: Lisbeth Holten
”Jeg var 59 år, da jeg blev fyret i sommeren 2013 - én måned før mit 25-års jubilæum. Jeg havde et par gange gjort vores nye chef opmærksom på nogle gebyrer, som vores kunder var utilfredse med, og som han var nødt til at trække tilbage. Det tror jeg ikke, at han kunne tåle.
Afskedigelsen kom som et chok, og jeg var helt uforberedt. Men jeg tænkte også, at jeg havde masser at byde på, og at jeg nok skulle finde mig et nyt job. Jeg har stor erfaring inden for handelsvirksomhed og taler både engelsk og tysk.
Efter et års tid blev jeg for alvor klar over, at det ville blive svært. På to et halvt år sendte jeg 1.200 ansøgninger og kom kun til 7-8 samtaler. Til sidst søgte jeg alt: receptionsarbejde, tøjafdelingen i Føtex, skiftende arbejdstider i lufthavnen og så videre. Det var vigtigere at få et job end det rigtige job.
Jeg føler klart, at min alder spiller en afgørende rolle. Måske har de tænkt, at jeg var for svær at danse med eller ville have svært ved at lære deres systemer at kende.
Når jeg ringede til virksomheder, hvor jeg havde søgt en stilling, som lå lige til højrebenet for mig, blev jeg ofte efterladt med det indtryk, at de ikke engang havde læst min ansøgning. Når jeg spurgte, om det handlede om min alder, sagde de bare, at det måtte de ikke sige noget om. Én gang fik jeg at vide, at jeg ikke passede ind i deres personalesammensætning.
Stort tema om seniorerne
Politikere og arbejdsgivere vil gerne have, at vil bliver længere i jobbet. Men er der plads til de ældre medarbejdere?Læs temaet +50 på arbejdsmarkedet (Linket er udløbet pr 17/10 2022)

Jeg var helt nede i kulkælderen. Jeg er sikker på, at jeg var tæt på at få en depression undervejs.
Derfor blev jeg også sindssygt glad, da jeg blev tilbudt fast arbejde tre dage om ugen i en reception efter at have været tilkaldevikar. Indtil jeg blev gjort opmærksom på af a-kassen, at hvis jeg blev fyret igen, inden jeg havde opfyldt 225 timers-reglen, ville jeg miste retten til fem års efterløn. Det turde jeg ikke satse på. Men det er jo en tåbelig regel, når jeg bare gerne ville arbejde. Det skrev jeg også til beskæftigelsesministeren men fik ikke noget svar.
Jeg er lige stoppet som tilkaldevikar. Nu tænker jeg, at det er slut. Da jeg ville have et arbejde, havde arbejdsmarkedet ikke brug for mig. Nu har jeg ikke brug for dem.”