Fordomme om ældre medarbejdere florerer, men arbejdsmarkedet har brug for seniorerne. Fotocollage: Colourbox
En ung HK’er på en 21-22 år, som i dag træder ind på arbejdsmarkedet, kan ifølge prognosen se frem til at lade sig pensionere som 74-årig. Seks år senere end hendes kollega, der er i 50’erne nu.
Det er ikke med HK’ernes gode vilje. Kun 12 procent af HK/Privats medlemmer mener, at pensionsalderen bør være højere end 65 år. Det viser en Epinions-undersøgelse blandt 1.719 medlemmer af HK/Privat.
- Og det interessante er, at arbejdsgiverne heller ikke ønsker en højere pensionsalder, siger Per H. Jensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
I en undersøgelse blandt 2.500 arbejdsgivere, som han var med til at lave i 2018, svarer kun 15 %, at de er ”for” eller ”meget for” at øge pensionsalderen.
Sammenholdt med de dokumenterede fordomme, som arbejdsgiverne har over for ældre (som er gengivet i grafikken på side 11), tegner det et billede af, at folk godt oppe i årene ikke synes at være drømmearbejdskraften i de danske virksomheder.
- Som det ser ud nu, er det jo et grundvilkår, at der vil være flere og flere seniorer på arbejdsmarkedet. Og hvis arbejdsgivere måske allerede ser fordomsfuldt på medarbejdere, fra de er 55-60 år, så er det virkelig mange år, hvor arbejdsgiverne måske for alvor misser at udnytte de mange styrker, ældre medarbejdere har, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.
- Når du sætter pensionsalderen op, mens du i øvrigt forringer efterlønnen og dagpengeperioden voldsomt, så bliver det jo helt afgørende, at arbejdsgiverne har lyst til de kolleger, som er kommet op i årene - og viser en vilje til, at der er plads til dem. Der er ikke rigtig andre -alternativer.
Stort tema om seniorerne
Politikere og arbejdsgivere vil gerne have, at vil bliver længere i jobbet. Men er der plads til de ældre medarbejdere?Læs temaet +50 på arbejdsmarkedet (Linket er udløbet pr 17/10 2022)
Folk skal have mulighed for at flytte sig midt i livet
Debatten om danskernes pensionsalder blev genoplivet, da Socialdemokratiet i januar i år stjal dagsordenen med deres pensionsudspil. Et udspil, som går ud på, at anciennitet på arbejdsmarkedet skal være afgørende for, om man kan trække sig tidligere tilbage.
Simon Tøgern anerkender, at vi er nødt til at forholde os til den ”grimme sandhed”, at vi når frem til målstregen for vores arbejdsliv i vidt forskellig tilstand. Og at det i øvrigt ikke bør være en sandhed, at vores stigende levealder én til én skal udvide antallet af år på arbejdsmarkedet.
- Men at udtage brancher eller basere det på antal år på arbejdsmarkedet er for upræcist. For man overser for ofte, at slid er rigtig mange ting. Fysisk slid er en ting, men hvad med HK’erne, der arbejder på nat- og skiftehold eller er frontpersonale i fx callcentre. Det kan altså også være enormt nedslidende at blive udsat for konstant psykisk pres, siger Simon Tøgern.
- Jeg kunne godt tænke mig, at vi i højere grad fokuserede på, hvordan vi får flyttet folk fra nedslidende job, før de bliver slidt. Vi skal have sikret, at der er reelle økonomiske muligheder for at skifte spor med uddannelse midt i livet.
Per H. Jensen ser heller ikke lyst på det pensionssystem, der er skruet sammen.
- Der er altså nogle, som ikke kommer til at klare det. Og vi kommer til at se, at den i forvejen enorme ulighed i dødelighed vil blive endnu større, hvis vi holder fast. For vi har fjernet - eller gjort det urimeligt svært at få - de ordninger, som skulle samle dem op. Så jeg tror, at vi på et tidspunkt kommer til at se en genindførelse af efterlønnen i en eller anden form.Nyfødte danskere bliver +90 i snit
Baggrunden for den stigende pensionsalder er danskerne, der bliver ældre og ældre. En nyfødt dreng kan i dag forvente at leve i 92 år. En nyfødt pige i 95 år.
Men udover, at vi bare bliver ældre og ældre, hvad har så ændret sig? Det har vi spurgt Kaare Christensen, der er professor, forsker og leder af Center for Aldersforskning på Syddansk Universitet, om.
- Det er ingen som helst tvivl om, at vi som 60-årig i gennemsnit er bedre rustet til at klare den samme opgave, end vi ville have været i samme alder tilbage i tiden. Men opgaverne er fulgt med og er blevet flere og komplekse. Vi fungerer bedre over hele linjen. Men det er tydeligst oppe i hovedet, mens man i højere grad skal have forstørrelsesglasset frem for at se forbedringerne i fysikken, siger Kaare Christensen.
- Men det vil jo være at stikke hovedet i jorden at sige, at alder ikke betyder noget på arbejdsmarkedet. Vi ændrer os på godt og ondt. Hvornår man bliver betragtet som gammel, kommer virkelig an på mange ting. I stillinger, hvor erfaring og overblik vægter meget, vil man sent blive betragtet som gammel. Mens man omvendt ikke skal forsøge at konkurrere på at maksperforme - for den evne går nedad, allerede fra vi er midt i 30’erne.