Hold øje med din pensionsopsparing

Står din pensionsopsparing i et privat selskab, så tjek, hvor store omkostninger og gebyrer er. Illustration: Morten Voigt

På nogle arbejdspladser med overenskomster - og på alle uden - kan arbejdsgiverne frit vælge, hvor de vil tegne pensionsordning for deres medarbejdere. Og det er ikke en fordel for dig.

De fleste større virksomheder skifter faktisk pensionsselskab for deres medarbejdere hvert tredje eller fjerde år, hvis de kan spare penge. For eksempel ved at få en pensionsordning gennem deres bank, som samtidig måske vil give dem en bedre kassekredit eller ved at vælge et pensionsselskab, der kan give dem rabat på erhvervsforsikringer. Det vil sige, at medarbejdernes interesser ikke er i fokus. Og uanset hvilket kommercielt selskab, de vælger, er det sat i verden til at tjene penge til aktionærerne - ikke til dig.

- Det giver højere omkostninger. Og hver en krone, der bruges på administration, går fra den enkeltes pension, konstaterer Simon Tøgern.

Arbejdsmarkedspensionsselskaberne kan altid tilbyde lavere omkostninger, fordi de er ejet af arbejdsmarkedets parter og er non profit-selskaber, hvilket vil sige, at de ikke skal tjene penge på dig. Men dem kan du desværre ikke selv kræve at få din pensionsordning hos, hvis det ikke står i din overenskomst.

Uvildige pensionsmæglere er sjældent uvildige
Det andet store problem, du skal være opmærksom på, er, at mange større virksomheder bruger en mellemmand - en såkaldt uvildig pensionsmægler - til at vælge pensionsselskab, når de skal skifte. Og pensionsmægleren tilbyder bagefter ofte sig selv som pensionsrådgiver for de ansatte.

- Ofte er mæglerne ikke så uafhængige. De kan være gift med bestemte kommercielle aktører og pege på ordninger eller investeringer, de selv har interesser i, men som giver meget lave afkast til den enkelte, siger Simon Tøgern.
Begge scenarier ender altså med, at du har færre penge til at gå på pension for, end du ville have haft, hvis dine pensionspenge blev placeret i et arbejdsmarkedspensionsselskab.

Carsten Tanggaard, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Penge- og Pensionspanelet, er helt enig i, at der ligger et problem i de kommercielle pensionsselskaber.
- Det er hajfyldt farvand. Det er supersvært at gennemskue kvaliteten af de enkelte ordninger. Ofte vil man blive oplyst rigtig meget om de mange fordele og de høje afkast. Mens der ikke bliver talt så meget om omkostninger. Det burde være omvendt, siger han.
De såkaldt uvildige pensionsmæglere giver han heller ikke meget for.

- Problemet for virksomhederne er, at de ikke kan gennemskue pensionsproduktet. Så vælger de en mægler, som de heller ikke kan gennemskue. Og så er de lige vidt. Der er også alt for mange af de sager, hvor pensionsmæglere har dobbeltroller. Det nytter ikke noget, at man har et uigennemskueligt pensionsprodukt og en pensionsmægler, man heller ikke kan vurdere kvaliteten af, siger han.

Dobbelt op på omkostninger
Også John Christensen, pensionsrådgiver hos Uvildige.dk peger på, at du kan komme i klemme, hvis dine pensionspenge bliver placeret i hænderne på et kommercielt selskab og/eller en pensionsmægler. Ikke fordi alle i det kommercielle system er onde. Men fordi de har egne - ikke dine - interesser for øje.

- I kommercielle selskaber er der et afkastkrav, og det giver en meromkostning. Ofte er de 0,5 % højere i årlige omkostninger, end arbejdsmarkedspensionsselskaberne er. Derudover koster det, hvis pensionsmægleren bliver hyret af arbejdsgiveren til at rådgive medarbejderne om den ordning, der ender med at blive valgt. For man har et system i dag, så pensionsmæglerne skal betales for deres rolle af de enkelte pensionsopsparere - og ikke af pensionsselskabet, siger John Christensen.

Og det er ikke småpenge, det drejer sig om, forklarer politisk-økonomisk konsulent i HK/Privat, Morten Skov.
- Hos pensionsselskaberne er din ordning inklusive rådgivning. Men pen-sionsmæglerne tager sig godt betalt for den opgave. Ofte tager de en fast luns af dit depot, altså din samlede pensionsopsparing. Det kan være 0,02 eller 0,05 %, som jo lyder helt uskyldigt. Men det kan blive til mange penge. Derudover tager de faste beløb for rådgivningskonsultationer - også selv om du ikke bruger dem, siger han.

Morten Skov får med jævne mellemrum kendskab til sager, hvor medlemmer er blevet tvunget over på pensionsordninger, der er mindst dobbelt så dyre som en arbejdsmarkedspension. I øjeblikket sidder han med en sag om en arbejdsgiver, der har valgt en pensionsordning med mæglerbetjening for sine medarbejdere – selv om der i dette tilfælde er mulighed for at tegne den billigere arbejdsmarkedspension for medarbejdere.
- Vi er ret frustrerede over det her på medlemmernes vegne, sukker han.